Ulrik Hansen i Roskilde.

Af Jacob Henriques

Den første festival for Ulrik – den 15. for Christian

Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side. Jul nov+dec

Der er et hav af helsingoranere på Roskilde 2018. Helsingør Dagblad har talt med en erfaren Roskilde-gæst og en, der aldrig har været på festival før.

FESTIVAL: Ulrik Hansen er en lidt mærket mand. Tingene stak noget af torsdag aften på Roskilde Festival, hvor Hansen fra Helsingør og hans Roskilde-hold satte streg under det med fest i festival. Der var fremragende koncerter og kolde øl på stribe på en varm sommeraften godt selskab. Men fredag ved middagstid kan helsingoraneren godt mærke, at der altid er en regning at betale for den slags.

– Ja, jeg har det lidt stramt i dag. Men det var en god aften. De andre siger for eksempel, at vi også hørte Bruno Mars på Orange Scene, men det kan jeg altså overhovedet ikke huske, griner Ulrik Hansen.

THANK GOD IT’S FRIDAY, står der på hans trøje. Praktisk kalender-oplysning på en dag, hvor hjernen lige skal have lov til at starte langsomt op.

Første spørgsmål er naturligvis, hvorfor Hansen ikke har været på festival før.

– Der er hele tiden kommet så meget andet i vejen. Og så har jeg familie og et arbejdsliv at passe. Men jeg er jo glad for musik, så jeg har været lidt misundelig, når vennerne tog afsted. Jeg har også sagt nej, fordi de nogle gange har kørt frem og tilbage fra festivalen hver aften. Det gad jeg ikke. Det skulle være full monty for mig, så man for alvor kunne mærke stemningen. Sådan blev det så i år. Og det er jeg sindssygt glad for. Det bliver ikke sidste gang, jeg er på Roskilde, siger Ulrik Hansen.

En anden verden

– Festivalen er faktisk lige præcis, som jeg havde drømt om. Man kommer ind i en helt anden, lille verden, og man glemmer alt om, hvad der foregår andre steder, og hvad dag det er. Og så er der en mangfoldighed af mennesker, og de er alle sammen glade. Det er helt vildt. Og så spiller det naturligvis ind, at vejret er så godt. Fire dage med øsregnvejr ville nok være en anden oplevelse, konstaterer Hansen.

Bruno Mars-koncerten kan Ulrik Hansen ikke erindre. Men han vil huske den første Roskilde Festival for koncerten med Eminem, som endelig fik spillet i Danmark, og for en stribe af andre gode musik-oplevelser.

– Og så er det helt ekstremt fedt at støde tilfældigt ind i en koncert med et navn, du aldrig har hørt om på forhånd. Man opdager hele tiden noget nyt på Roskilde, forklarer han.

Livet i teltlejren har også været en positiv oplevelse for helsingoraneren, hvis forventninger ikke var skyhøje på den del af Roskilde-oplevelsen.

– Det fungerer perfekt. Vi bor helt fantastisk. Jeg glæder mig til at vise min datter festivalen om nogle år, så hun kan opleve alle de mennesker, som er sammen på en god måde, og se hvordan tingene også kan være. Alle er jo lige hernede, konstaterer Ulrik Hansen.

Årets højdepunkt

Christian Holm Donatzky er et år yngre end Ulrik Hansen, men han er en væsentligt mere erfaren Roskilde Festival-gæst. 15 gange har Holm Donatzky fået Roskilde-armbåndet på – fra midten af 90’erne og syv år frem og igen fra 2011.

– Næste Roskilde er det første, der bliver skrevet ind i kalenderen hvert år. Jeg interesserer mig meget for musik. Og det er helt vildt at kunne opleve en masse koncerter, 20 måske, på så kort tid, siger Holm Donatzky.

Den radikale byrådspolitiker ser ikke kun festivalen som en chance for at opleve en masse musik. Roskilde handler for ham også om nærvær – både på det personlige og det overordnede plan.

– Festivalen er faktisk ret unik. Tænk på, at her er over 100.000 mennesker samlet. Og de er her bare for at have det sjovt og have det sjovt sammen! For mig er det en dejlig måde at være sammen med mine venner og min søster på. Der er tid til at være sammen, og så går vi til forskellige koncerter og samles i camp’en bagefter. Så der er musik og nærvær. Roskilde er simpelthen årets højdepunkt, fortæller han.

Koncerter med Blur, Prince og Arctic Monkey hører til på Holm Donatzkys top-liste. Dette år føjede den vilde Stormzy-koncert til listen, der bliver ved med at vokse – ligesom Roskilde Festivalen.

Artiklen sidst ændret: 8. juli 2018 12:01

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 top

Job i Nordsjælland

mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu