Af Asger Lind Krebs

Kuglekastere, bølgejægere og “Bitch Boys” indtog Hornbæk Strand

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side

Lørdag var en dag ud over det sædvanlige på Hornbæks østre strand. Her var der turneringer i både surf og strandpetanque. Og begge steder var humøret helt i top.

HORNBÆK: Hvad har petanque og surfning med hinanden at gøre?

Jo begge dele kan dyrkes ved stranden. Og det gjorde de i den grad lørdag, hvor kuglekastere og bølgejægere var i gang hele dagen på Hornbæks østre strand.

På stranden tættest ved Hornbæk Havn og strandlegepladsen havde medlemmer af Hornbæk Petanque afmærket baner med rød-hvide bånd. På hver bane blev der spillet holdkampe og rundt om havde flere hold opsat pavilloner, hvor de kunne slappe af og få noget skygge mellem kampene.

Det er ikke nogen lille turnering. 14 hold med seks deltagere på hvert er med i år.

- Vi ville gerne have haft 16 hold, så havde det gået bedre op, fortæller Jonatan Ørsdahl fra Hornbæk Petanque,

Han står ved en tavle, hvor man løbende kan følge resultaterne og besvarer spørgsmål fra deltagerne.

Bitch Boys på stranden

Lidt derfra har medlemmer af Hornbæk Petanque slået et stort pavillon-telt op.

Et hold har gjort ekstra meget ud af dagens turnering. De har fået lavet hold t-shirts i dagens anledning med holdnavnet "Bitch Boys". Og endda også fået lavet en oprullelig plakat, som man kender det fra diverse messer. På plakaten præsenterer holdet sig som "Oldies but Goodies".

Indtil videre har de levet op til navnet og vundet deres tre puljekampe.

Stemningen i teltet er da også helt i top. Drikkevarerne på bordet i frokostpausen vidner om, at det her er mindst lige så meget en hyggedag med vennerne som et sportsstævne.

- Det er kun for sjov det hele, siger Lasse Christensen mellem de mange interne drillerier, der flyder mellem holdkammeraterne.

Surf for alle

Lidt længere henne af stranden er de hvide pavilloner udskiftet med mindre telte i moderne design og amerikanske firmanavne på siden. Mens den stod på Dire Straits ved petanque-turneringen, er der lounge-musik med californisk stemning i højttalerne i surfernes ende af stranden.

Også her bliver der hygget i alle aldersgrupper.

Simon Høg fra Humlebæk har taget sønnen Noah med på stranden. I matchende våddragter sidder de og slapper af i vandkanten efter at have været en tur på vandet.

- Vi har det ret godt. Vi plejer at kommer og surfe her, og så var det tilfældigt, vi løb ind i det her arrangement. Vi er kommet for at bade lidt og har altid et bræt med, fortæller Simon Høg.

Ude på vandet er et børneheat i gang. En stribe børn ligger på rad og række et stykke ude i vandet og kæmper om, hvem der fangher en bølge, kommer op at stå på brættet og kommer længst.

Bag skyggen fra en paraplys sidder dommeren og holder øje.

Det er Hornbæk Surf Shop, der arrangerer surffestivalen, der varer hele lørdag og søndag er åben for alle mod et mindre gebyr.

Lørdag aften bød desuden på livemusik med Flamingos.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 8. juli 2018 10:12

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Seneste Artikler

Er det en god ide at inddrage borgerne mere i de politiske beslutninger?

Job i Nordsjælland

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Nsnet.dk – læs online
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
https://www.kunstnershoppen.dk/
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu