Af Claus Kjærsgaard

Chaufføren har mange eksempler på kommunens svigt af ældre: Men der er ingen reaktion

Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013

Chauffør Allan Voldfrom har mange eksempler, hvor han synes de svage borgere svigtes. Her er nogle af dem.

Tre kvarter i regnvejr

Hos en kørestolsbruger skulle hjemmeplejen lade døren stå åben de dage hvor han skulle afhentes. Allan Voldfrom fortæller, at mindst hver fjerde gang han skulle i dagcenter, måtte han blive hjemme, fordi døren var låst.

En gang var Allan Voldfrom ude for at blive ringet op af Montebello, som fra hjemmeplejen havde fået besked om at borgeren nu var klar til afhentning.

- Hjemmehjælperen havde kørt ham uden for, hvor han sad i korte bukser og ventede i 45 minutter, en kølig dag hvor det regnede, fortæller Allan Voldfrom.

Klar besked overses

En anden borger har på indersiden af sin hoveddør en seddel i A4 størrelse med en helt klar besked til hjemmeplejen om hvilke dage og klokkeslæt han bliver afhentet.

- Den bliver igen og igen overset, når der er afløsere, med det resultat at borgeren må blive hjemme, siger han.

Hjem uden nøgle

En anden udfordring kan være, når borgeren ikke kan komme ind efter at have været på dagcenteret.

En af dem, som Allan Voldfrom har kørt fast med, har flere gange forlist sine nøgler, mens hun har været på dagcenteret.

Det giver selvfølgelig problemer, når hun igen skal ind i sin lejlighed.

Så må borgeren i kørestol ind i bilen igen og tilbage til Montebello, hvor Akutteamet har kontor, og så må de skaffe en til at låse op.

Da det skete tredje gang inden for en måned, gik Allan Voldfrom til plejehjemsledelsen på Montebello.

- Plejehjemmets leder kunne godt se det uholdbare i den løsning og påtog sig at løse problemet. Det er nu to-tre måneder siden, og lige som med alt andet, så sker der ikke mere.

Afhentet uden tænder

Han oplever også, at borgerne ikke er gjort klar til turen til dagcenteret.

- Alle de gange, hvor jeg har rendt rundt og ledt efter en hjemmehjælper i naboboligerne, fordi borgerne for eksempel sidder klar til at blive afhentet uden tænder i munden eller med et hår der ikke har set en kam i 24 timer, har jeg slet ikke tal på, siger Allan Voldfrom.

- Det er små banaliteter, men betyder meget for de ældre, og for dem er turen til dagcenteret et højdepunkt, siger han.

Helsingør Kommune: Vi ser på sagen

Helsingør Dagblad har forelagt Allan Voldfroms kritik for Helsingør Kommune.

Margrethe Kusk Pedersen, der er sundheds- og omsorgschef i Helsingør Kommune, siger:

- Jeg har ikke tidligere hørt fra chaufføren her - eller leverandøren af transport til de ældre borgere generelt - at der har været problemer. Men sådan som omstændighederne bliver beskrevet, er det naturligvis noget, vi skal følge op på. Jeg tager altid gerne imod input fra leverandører eller andre, der oplever, at der er noget, der kan gøres bedre eller anderledes. Vi gennemgår de henvendelser, vi får, og forsøger både at rette op, men også at lære af de fejl, som vi begår.

I dette tilfælde vil hjemmeplejen, visitationen og dagcentrene se på, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger hun.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 9. juli 2018 17:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger logo
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu