Af Jesper Munch Nielsen

Kritik fra byråd efter krisemøde: Stadionentreprenør bryder aftale

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger side

Et politisk flertal vælger dog at lade samme entreprenør bygge videre på Gl. Hellebækvej-projektet.

BYGGERI: Efter et haste-indkaldt krisemøde om byggeriet af Helsingørs nye stadion udtaler Helsingør Byråd mandag aften en skarp kritik af den entreprenør, som har vundet udbuddet om opgaven og allerede er i gang med at bygge Helsingør Stadion på Gl. Hellebækvej. Entreprenøren – B. Nygaard Sørensen A/S – er direkte sprunget fra en klar aftale ganske få uger efter, at kontrakten om byggeriet til godt 80 millioner kroner blev underskrevet, mener politikerne, men flertallet har dog besluttet ikke at rive kontrakten i stykker.

Det er De Konservative, størstedelen af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti samt Lokaldemokraterne, som holder fast i entreprenøren. Ifølge byrådsflertallet fremgår det ellers sort på hvidt i kontrakten mellem Helsingør Kommune og B. Nygaard Sørensen A/S, at de to parter – på forhånd – skal gennemgå byggeplanerne i detaljer.

Kortlægge problemer

Den såkaldte granskning skulle kortlægge eventuelle problemer, som kan gøre det dyrere end budgetteret at bygge stadion. Det har entreprenøren ikke ønsket, oplyser Helsingør Kommune. Det var ikke mandag aften muligt at få en kommentar fra virksomheden.

Situationen er alvorlig, mente byrådsflertallet. Beslutningen blev, at kommunen som udgangspunkt skal afvise eventuelle ekstra-regninger fra entreprenøren, hvis de hænger sammen med komplikationer i projektet, som kunne være forudset i en for-analyse.

– Der kan altid komme uforudsete udgifter i sådan et byggeri. Men vi siger nu til B. Nygaard Sørensen A/S, at alt det, der kunne være set i en tidlig granskning, betaler vi ikke for. Vi sørger for at være på forkant med det her… Det er hamrende ærgerligt, at entreprenøren skriver under på noget, som man en måned senere så ikke vil overholde, siger den konservative Helsingør-borgmester Benedikte Kiær.

Der er i budgettet afsat cirka 10 procent til de uforudsete udgifter. Og Kiær håber fortsat, at stadion kan blive bygget til den aftalte pris.

En mulighed, der blev diskuteret på byrådsmødet mandag, var helt at ophæve kontrakten med B. Nygaard Sørensen A/S. Det ville kommunen have mulighed for at gøre, fordi entreprenøren er sprunget fra en del af kontrakten, er meldingen fra kommunens jurister. Det sker dog ikke, selv om Enhedslisten, Venstre, De Radikale og SF talte for at afbryde samarbejdet med B. Nygaard Sørensen med det samme, men de fire partier havde ikke stemmer nok.

Ved sine fulde fem

Borgmester Benedikte Kiær erkender, at hun er meget overrasket over B.Nygaard Sørensen A/S. Men hun mener, at det er klogt at holde fast i den valgte entreprenør.

– Hvis vi kun skulle handle ud fra følelser, så ville jeg sige farvel til det selskab. Men vi skal tage de økonomiske og rationelle ting med i overvejelserne. For hvis vi stopper byggeriet nu, skal vi ud i et nyt udbud. Det forsinker hele projektet igen, og med dagens byggemarked er der risiko for, at det hele ville blive meget dyrere. Vi vil altså står i en situation, der økonomisk set er værre. Det er måske det, som B. Nygaard Sørensen A/S ved, siger Benedikte Kiær.

Kommunen kunne nok forsøge at sende ekstra-regningen ved et nyt udbud videre til B. Nygaard Sørensen A/S, men det ville kræve en formentlig lang og dyr retssag – uden garanti for gevinst.

Nu forventer byrådsflertallet, at entreprenøren løfter opgaven og bygge stadion på Gl. Hellebækvej til den pris og til den tid, der er aftalt. Den socialdemokratiske Henrik Møller finder det fornuftigt at fortsætte med samme entreprenør, men han finder også B. Nygaard Sørensen A/S’ ageren for uacceptabel.

– Ingen ved sine fulde fem ville synes, at det her er okay. Men alternativet er værre. Og så må eventuelle ekstra-regninger ryge igennem en voldgiftssag, siger han.

Blev langt dyrere

Stadion-projektet har længe været et stort diskussionsemne i Helsingør.

Oprindeligt havde politikerne efter ekstern rådgivning sat prisen til 57 millioner kroner, men en udbudsrunde viste, at den pris slet ikke holdt. Nu lå priserne på over 80 millioner kroner.

På grund af en læk til pressen af fortrolige oplysninger om kommunens forhandlingsposition over for udbudsvinderen i det videre arbejde med projektet måtte udbuddet gå om. Og de nye bud lå igen på over 80 millioner kroner, hvilket et politisk flertal dog gik ind for at betale.

Helsingør Kommune har haft problemer med talrige byggesager, som er gået over prisen – for eksempel Idrætsbyen i Espergærde, et plejehjem i Hornbæk og stadion.

– Men i kommunen følger vi altså reglerne og lovgivningen fuldstændigt, som vi skal. Der er ikke sket fejl i kommunens håndtering af disse projekter, siger Benedikte Kiær.

Borgmestern har tidligere været stærkt kritisk over for den eksterne rådgivning, som kommunen har fået. Og i kommende store byggeprojekter vil Helsingør Kommune også skifte kurs i forhold til udbuddene. Nu skal der ikke længere vælges ud fra billigste tilbud, men ud fra en økonomisk ramme med tætte forhandlinger undervejs med parterne om, hvad kommunen så kan få for pengene – for eksempel de 250 millioner kroner, der er afsat til Sundhedshuset, som skal bygges ved Prøvestenen i de kommende år.

Artiklen sidst ændret: 10. juli 2018 12:38

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 top

Job i Nordsjælland

Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side. Jul nov+dec
Cahetu 395194 1723549  side 25.000 win win 18/4 18-april 19
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 side/logo
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu