Af Bo Christensen

Leder: Lad os give smartphonen sommerferie

Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side

Leder: Jeg skriver i lige så høj grad denne leder til mig selv som til dig, kære læser. For jeg er et af de mennesker, for hvem min Iphone er blevet en integreret del af min påklædning, og som jeg slet ikke tør tænke på, hvor ofte jeg lige tjekker. Faktisk gør jeg det oftest af dårlig vane, og ikke fordi jeg egentlig har behov for det. I de gamle Nokia-tider tjekkede jeg min telefon, når der tikkede en sms ind, eller der var en, der ringede til mig. Men i dag og de seneste mange år har der været uendelige muligheder for at tjekke e-mails, blive opdateret på Facebook og læse nyheder. Så uden at jeg tænker videre over det, ryger telefonen op ad lommen og bliver tjekket for input udefra. Prisen er, at tankerne bliver ledt hen på den seneste mail eller opdatering og jeg er pludselig ikke tilstede i det, som jeg ellers var i gang med.

Senest jeg var på ferie med familien var i vinter, hvor vi var i Sri Lanka. Jeg fandt først senere ud af, at man kunne købe et lokalt sim-kort for ganske få penge og dermed have ubegrænset og relativt hurtig adgang til internettet. Men det var jeg lykkeligt uvidende om, og jeg havde derfor tre uger med familien, hvor jeg kun sporadisk havde adgang til internettet, når der var wifi på et af de hoteller, som vi boede på undervejs. Jeg er helt sikker på, at jeg af den årsag både fik koblet mere af og var mere tilstede med mine børn og min hustru, når vi var på togtur i bjergene eller hyggede os ved en skøn strand.

Iphonen har været min tro følgesvend i mere end ti år. Og der er ingen tvivl om, at den giver nogle fantastiske muligheder og umiddelbart gør livet lettere. Men nogle gange gør den os også en bjørnetjeneste. Og nogle gange har vi ikke brug for flere muligheder og informationer – vi har brug færre. På sin vis håber jeg, at du kære læser fandt denne leder uendeligt ligegyldig, fordi du på ingen måder lader dig distrahere eller diktere af din smartphone. Men der er nok gode chancer for, at jeg ikke er den eneste, som bevidstløst tjekker Iphonen alt for ofte. Lad os give telefonen sommerferie, når vi selv tager på ferie, så vi kan koble af, være sammen med familien og få nye og spændende oplevelser i Danmark eller ude i verden et sted. For det er jo derfor, at vi tager afsted.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 9. juli 2018 10:25

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Tagsjakket  side+logo  26/3 18-31/3 19 win win 1721578
Euronics  win win top  30.000 16/4- 18-april 19 1723144

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu