Af Jesper Munch Nielsen

Kontraktbrud i aftale om stadion splitter byråd på kryds og tværs

rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side

Meget lusket af entreprenør, er meldingen fra Venstre-politiker Mette Lene Jensen.

BYGGERI: Tre afgørende ting står klart efter det haste-indkaldte byrådsmøde mandag aften. Den ene er, at der fortsat er et politisk flertal bag byggeriet af et nyt Helsingør Stadion til 81,5 millioner kroner. Den anden er, at der er flertal for at fortsætte projektet med en entreprenør, som byrådet ellers anklager for kontraktbrud. Den tredje er, at stadion-byggeriet igen har splittet Helsingør Byråd på kryds og tværs.

Hvis politikerne udgjorde FC Byråd og skulle spille på den kunstgræsbane, som det nye stadion på Gl. Hellebækvej får, så ville det i den grad knibe med sammenspillet.

I hvert fald er der problemer med at få holdet til at gå efter samme mål i stadion-sagen.

Måske forsinkelse

Her stemte De Konservative, størstedelen af Socialdemokratiet, Lokaldemokraterne og Dansk Folkeparti for, at Helsingør Kommune fortsætter med B. Nygaard Sørensen som entreprenør, selv om virksomheden efter byrådets mening er løbet fra et vigtigt element i byggekontrakten – nemlig en aftale om, at projektet og byggeplanerne på forhånd skal gennemgås i detaljer af kommunen som bygherre og entreprenøren, en såkaldt tidlig granskning.

Nu risikerer kommunen, at B. Nygaard Sørensen A/S vil komme med ekstra-regninger undervejs i byggeriet. På byrådsmødet besluttede flertallet derfor, at ekstra-regninger, som kunne være opdaget ved en forhåndsgranskning, ikke vil blive accepteret.

Samtidig mener partierne dog, at en ophævelse af kontrakten vil forsinke projektet for meget.

Det kan angiveligt også betyde, at byggeriet også bliver langt dyrere end de 81,5 millioner kroner.

Hvad er agendaen?

De Radikale, SF og Venstre er partier, der stadig støtter stadion-byggeriet og udgiften på de over 81 millioner.

Men alle tre mener, at kommunen burde havet fyret B. Nygaard Sørensen A/S, selv om byggeriet på Gl. Hellebækvej så småt er gået i gang. Kontraktbruddet er simpelthen for voldsomt, er holdningen fra eksempelvis Venstres Mette Lene Jensen.

– Det er en principsag for mig. Vi kan ikke samarbejde med nogle, når de fra starten bevidst ikke ønsker at opfylde kontrakten. B. Nygaard Sørensen A/S har skrevet under på en tidlig granskning og vil så ikke have det alligevel. Det virker meget lusket på mig, og jeg kan være bekymret for, hvad agendaen er, siger hun.

Meget mærkeligt

Mette Lene Jensen er til gengæld ikke bekymret for, at prisen på stadion i et overophedet byggemarked vil løbe løbsk, hvis Helsingør Kommune river kontrakten med B. Nygaard Sørensen A/S i stykker og går i gang med et nyt udbud. Politikeren afviser vurderingen fra blandt andet Helsingør-borgmester Benedikte Kiær fra De Konservative.

– Det er et rent postulat. Vi aner ikke, om der kommer en ekstra-regning, siger hun.

Den radikale Christian Holm Donatzky er på linje med Mette Lene Jensen. Han erkender, at en ophævelse af kontrakten ville have forsinket det stadion, der ellers skulle være færdig i forsommeren 2019, men sådan birde det være.

– Kommunen kan simpelthen ikke fortsætte et samarbejde med et firma, som kort tid efter at have skrevet under på en kontrakt vælger at bryde den. Det er meget mærkeligt at gå ind for det. Fra entreprenørens side er det en højst mærkværdig opførsel, for tidlig granskning stod højt og tydeligt i kontrakten… Stadionbyggeriet støtter jeg stadig. Det her handler om måden, vi gør det på, siger Holm Donatzky.

Vredet armen rundt

SF’s Bente Borg Donkin har samme holdning. Og hun går i rette med Lokaldemokraternes Jan Ryberg, som i Helsingør Dagblad tidligere har erklæret, at Helsingør Kommunes embedsmænd har begået fejl i stadion-sagen.

– Jeg har ikke oplevet, at der er sket fejl på fejl fra kommunens side. Tværtimod har jeg oplevet stor åbenhed omkring denne byggesag og andre… Med hensyn til stadion, så siger jeg nej til at fortsætte med entreprenøren, fordi der er usikkerhed om, hvor projektets pris ender, og jeg siger nej til, at vores aftale omkring omkostningerne i det her ikke bliver holdt, forklarer Bente Borg Donkin.

Hun frygter et scenarie, hvor byggeriet går i gang – men bliver stoppet af entreprenøren, fordi kommunen undervejs nægter at betale eventuelle ekstra-regninger.

– Vi kan stoppe nu, hvor byggeriet ikke for alvor er gået i gang, men hvis vi fortsætter, og tingene så går i stå om et halvt år, så står vi med et spøgelsesområde, og så bliver det dyrt. For hvis der til den tid kommer ekstra-regninger, som vi ikke vil betale, så har vi armen vredet rundt på en helt anden måde, forklarer Bente Borg Donkin fra SF.

Enhedslisten og to medlemmer af Socialdemokratiet – Silas Drejer og Lene Lindberg – ønsker slet ikke, at der bliver bygget et nyt stadion på Gl. Hellebækvej.

Artiklen sidst ændret: 11. juli 2018 11:14

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995

Job i Nordsjælland

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
prøvestenen logobanner
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu