Familien Birch fejrer Mads med en picnickurv under armen, og så tager de turen til København, hvor de lejer en lille båd. (Foto: Lars Johannessen)

Af Josephine Vedel

Mads fylder 50: “Man kan lære af det meste”

Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013

Mads Birch fylder 50 år.

50 år: - Åh nej, mener du det?

Mads Birch elsker ikke opmærksomhed. Mediemanden er vant til at tale med mennesker, men samtalerne handler sjældent om ham selv. I forbindelse med sin 50 års fødselsdag slipper han dog ikke udenom, så her sidder vi på Helsingør Dagblad, hvor han har brugt mange timer, dage og år af sit liv.

- Jeg har det egentlig fint med at blive ældre, slår han fast.

- Jeg tænker ikke så meget over de skarpe hjørner. Det gjorde jeg heller ikke, da jeg blev 40. Jeg er der, hvor jeg gerne vil være i mit liv.

Det er faktisk ikke helt rigtigt, at vi sidder der, hvor fødselaren har brugt meget af sit 50 år lange liv. Jo, vi sidder på Helsingør Dagblad, men adressen er ny. Nu hedder den ikke længere Klostermosevej 101, men Helsingør Erhvervspark. For ligesom Mads har Dagbladet haft brug for at rykke videre, få nye omgivelser.

Mads er tidligere praktikant, sportsredaktør, redaktionschef og for nylig redaktør på Helsingør Dagblad. Han kender om nogen avisens maskinrum og er manden, der bliver ringet til, når der er et tandhjul, der ikke vil dreje.

- Jeg var i praktik på Dagbladet i 1992 og blev hængende, indtil jeg stoppede for fem år siden som redaktionschef. Jeg ville gerne udfordre mig selv. Finde en ny indsigt i mig selv som menneske og som fagperson, derfor tog jeg beslutningen om at stoppe, fortæller han.

Men det var en svær beslutning.

- Det krævede mange ture med hunden og mange snakke med min kone. Men da beslutningen var taget, var det også det helt rigtige for mig. Jeg ville finde ud af, hvilke kompetencer jeg havde uden det velkendte sikkerhedsnet.

Udvikling

Mads blev kaptajn på eget skib og startede medievirksomheden Basta Medier.

- Men Dagbladet er min familie. Det er et sted, jeg holder meget af, og jeg kommer og går jo heldigvis stadig.

- Jeg synes, at det er vigtigt for Helsingør at have en lokalavis. I Helsingør er der stærke holdninger, og den kultur har Dagbladet været med til at skabe. Det er jeg ret stolt af at have været og stadig være en del af.

I december 2017 sendte Mads Basta Medier på orlov og vendte for kort stund tilbage til Dagbladet som fungerende redaktør. Det vikariat sluttede den 31. maj.

- Jeg sagde ja til at blive redaktør, fordi jeg godt kan lide at udfordre mig selv. Jeg mener, at man kan lære af det meste, og jeg lærte endnu mere om mig selv som leder, som menneske, i de seks måneder.

- Dagbladet er i en god og spændende udvikling, som jeg nyder at følge med i.

Inden Mads sagde ja til stillingen, var han bl.a. redaktør på digt- og novellesamlingen Hamløs, hvor ni unge forfattere skrev om Helsingør.

- Det var sjovt at arbejde med Hamløs. Jeg har aldrig arbejdet med litteratur før, men jeg har virkelig taget meget med mig fra det projekt. Erfaringer som jeg ikke kunne have fået andre steder.

- Det var også derfor, at jeg valgte at stoppe på Dagbladet. Jeg er ikke låst fast. Jeg har ikke en plan. Det føles bare rigtigt og rart lige nu. Planer kan man blive udmattet af, siger han.

Familie

For den tidligere redaktør betyder familie noget helt særligt.

- Min familie er vigtig for mig. Den fylder meget hos mig.

- Nu er mine tre børn blevet så store, at vi kan lave noget andet sammen end tidligere. Det er nyt og spændende. Det er fedt at udforske hinanden på en ny måde.

Familien tager blandt andet på en 14 dage lang tur til Spanien, hvor de skal cykle på mountainbikes og (muligvis) finde balancen på et surfbræt.

- Men vi overvejer også rammen for vores liv. Vi er ikke sikre på, om vi vil blive boende i Espergærde. Det er sjovt at tænke nyt, fortæller han.

- Jeg selv drømmer egentlig bare om at blive ved med at være nysgerrig. Jeg kan godt lide at lære, så selv om jeg ikke har en plan for mit liv, så ved jeg, at man kan lære af det meste. Man kan også lære af rugbrødsarbejde.

- Jeg minder tit mig selv om, at jeg har lavet mange fejl, men jeg har aldrig fortrudt noget.

Hvis du ikke fortryder noget, har du så heller ikke et råd, du kunne give til dig selv som 20-årig?

- Jo, det har jeg faktisk. Jeg ville sige til mig selv, at du er god nok. Jeg tror ikke, at du vil have kunnet lide Mads på 20 år. Han var ret usikker på livet.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 11. juli 2018 11:14

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
prøvestenen logobanner
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu