Af Helsingør Dagblad

Klumme: Så længe jeg leger…

KV-Revision, Kunde nr. 280954, Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger side

Tanja Bendixen Kryger, 41 år, bor i Ålsgårde. Her har hun slået sig ned efter at have boet så forskellige steder som Californien, Skotland og Sverige. Hun kommer altid ”hjem” til sit Helsingør. Tanja elsker sport, hvor der er plads til at lege, og nyder vores fantastiske natur.

Kør nu for helv…! lyder det på rungende dansk inde fra træerne i de svenske skove. Så for pokker. Cathrine må have ramt muren i form af den lille gruppe søde svenske, og meget forsigtige, polterabend-piger, der også har fundet vej til Kungsbygget Äventyrs-park denne lørdag. Cathrine er absolut ikke tilfreds. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg stadig sidder i liften på vej op ad åsen, så jeg ikke bliver forbrændt af varmen fra den røg, der med garanti står ud af ørerne på hende lige nu.

Vi er seks tjekkede tøser – eller modne madammer – afhængig af øjnene der ser, som er taget en smuttur til den store skovlegeplads på Hallandsåsen i Sydsverige. På Kungsbygget kan vi alle være børn eller barnlige igen og bruge en hel dag bare på at lege. Vi kan køre sommerkælkebane ned ad bjerget, hvine i svævebanen eller udfordre os selv med bungy i forskellige varianter.

Vi er næsten lige ankommet og har kastet os over en slags bobslæde i sommerklæder. Efter det lykkedes Louise, som normalt er en velfungerende kvinde, at få vendt hjelmen rigtigt, og Charlotte fik løst udfordringen ved både at skulle sætte hastighed på og bremse med en og samme stang, blev vi koblet på liften og trukket op ad bjerget. I svenskernes øjne er der nok ikke tale om et bjerg, men os fra Nordsjælland er af en anden opfattelse. Turen op foregår i roligt tempo. Der er tid til at nyde udsigten, samtidig med at mavemusklerne aktiveres for ikke at dratte af det kælkelignende aggregat, inden man overhovedet har nået toppen.

Takket være Cathrines høflige varselsråb, har vi andre i rækken forstået, at det nok kan svare sig at holde lidt igen i starten af den knap én kilometer lange nedkørsel. Så kan vi nemlig få hul til de eventuelt forankørende adrenalinfrygtende bangebukse, der kunne skabe kø på nedkørslen. Og, det er en fed tur ned! Med store smil og jubel i øjnene på i hvert fald de fem af feministerne går turen fluks videre til svævebanerne.

Efter hurtig vejning, som jo er enhver kvindes drøm, og påmontering af seletøj, der kunne imponere selv den største bryggerhest, går turen op ad åsen. Og allerede her begynder spændingen. Eller rettere, manglen på samme. For det bliver hurtigt klart, at en sportsbh ikke ville have været et dårligt valg, når man skal transporteres af et ombygget militærkøretøj, som savner alt i moderne affjedring. Alt, hvad der ikke er spændt fast eller spændt op, hopper og danser rundt i de ca. fem minutter, det tager at køre til toppen. Efter rystelserne har lagt sig, følger en kort sikkerhedsinstruktion, inden den 14 meter høje vindeltrappe besejres, og vi står klar på platformen. Klar til at tage springet ud over rampen, ud i det blå.

Louise har en smule højdeskræk og skal lige bruge et par minutter på at slippe rækværket. Men efter en hurtig peptalk fra søster Cathrine (ja, hende der høfligt varslede os tidligere), lyder et sejrsskrig, og Louise flyver ud i himlen. Umiddelbart efter flyver Charlotte, der nærmest bruger turen som en meditationsseance. Fuldstændig afslappet ligger hun med armene ud til siden og vinden under hendes vinger. Hun ligner lidt en engel. Hvis en engel nogensinde har været iført sorte tights, spændetrøje og orange plastikhjelm. Men imponerende ser det ud.

Susanne er ikke tilfreds efter første tur i svævebanen. Hastigheden var simpelthen ikke høj nok. Vi giver hende ret og bliver hurtigt enige om, at vi kan gøre det bedre. Og som en anden gruppe teenagepiger stiller vi os i ring, lægger hænderne ovenpå hinanden og giver håndslag på, at næste tur afvikles med fuld sprint ud over rampen! Der fulgte ikke et kampråb derefter, men vi har alle mærket det. Samhørigheden og viljen til sejr! Det var et smukt øjeblik. De mange gæster omkring os har muligvis ikke fået samme opfattelse af situationen, hvis vi skal tolke på deres lettere bekymrede blikke og overbærende smil. Men i vores øjne var det smukt. Og som sagt så gjort. Anden tur blev suveræn og en fed afslutning på legedagen.

Jeg er så taknemmelig for, at jeg har de bedste legekammerater, der altid er klar til en tur ned i sandkassen sammen med mig. Næste gang tager vi til den legeplads, hvor vi kan spille fodbold iført kæmpe badebolde, eller den, hvor vi kan lege stafet i gummibåde. For så længe jeg leger … så lever jeg!

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:13

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Job i Nordsjælland

Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu