Af Kirsten Moth

“Jeg har aldrig i mit 25-årige landmandsliv oplevet sådan en tørke”

Lank Guldsmed, 374401, 1723974, 12.000 visninger logobanner

De næste otte til 10 dage vil høsten komme i hus i Nordsjælland og landmændene vil kunne vurdere, hvor hårdt ramt de bliver af sommerens tørke.

HELSINGØR: I løbet af de næste otte til 10 dage vil landmændene i Helsingør-området og Nordsjælland kunne konstatere, hvor hårdt ramt høsten bliver af den langvarige tørke.

Den foreløbige vurdering lyder på alt fra rigtig skidt til i bedste fald nogenlunde ok for dette område, afhængig af, hvordan jordens beskaffenhed er. Under alle omstændigheder venter der en lussing, lyder bedømmelsen.

Det siger Hans Henrik Fredsted, Sauntegård i Saunte, landmand og konsulent for Agrovi, der yder professionel rådgivning og service til landmænd. I de 25 år, han har været landmand, har han aldrig oplevet en tilsvarende tørke med de så alvorlige konsekvenser.

Særdeles udfordret

– Vi ved, at der er mange landmænd, der nu er særdeles udfordret. Nogle har det virkelig hårdt. Hvis man i et landbrug også har alterativ indtægt fra andet erhverv, så kan man nok klare sig. Men tørken er hård ved dem, der også skal skaffe foder til dyr. Der er da også forlydender om, at nogle landmænd slagter, fordi de ikke har foder.

Den næste store udforing bliver, ifølge Agrovi-konsulenten, hvordan landmænden “kommer afsted” med næste års afgrøder.

– Vi skal have rigtig mange millimeter vand for at kunne begynde at arbejde med jorden og etablere nye afgrøder, siger han.

Helt aktuelt er det eneste, han med sikkerhed kan sige om høsten, at det ikke bliver rigtig godt.

– Vores store problem lige nu er, at vi ved rimeligt lidt konkret, fordi høsten ikke for alvor er i gang. Vi står foran det store “slag,” hvor skadernes omfang af tørken vil vise sig. Det kan man nemlig ikke umiddelbart se, før der er høstet, forklarer Hans Henrik Fredsted.

Overalt i landet er høsten meget tidligere i år på grund af den varme, tørre periode. I Nordsjælland høstes der ca. tre uger før normalt.

I Agrovi er der meldinger fra områdets landmænd, der oplyser, at der på vinterbyggen høstes fra 2,5 tons til syv tons pr. hektar.

– Syv tons er ganske fornuftigt, hvor 2,5 tons må betegnes som katastrofalt, siger Hans Henrik Fredsted.

Han har en del forretningsforindelser i landbruget i Østeuropa, der ligeledes er ramt af tørken.

– Der er det noget helt andet. Der bliver besætningerne slagtet, når der ikke er foder, fordi man ikke har råd til at købe det. Sådan var det også før i tiden her i landet, siger landmanden i Saunte.

Artiklen sidst ændret: 12. juli 2018 12:46

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Job i Nordsjælland

Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Euronics log  win win 30.000 16/4 18 – april 19 1723144
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu