Af Josephine Vedel

Livredder advarer: “Vær opmærksom på tørstige hugorme”

Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013

For nylig blev en 10-årige dreng bidt af en hugorm på Hundested strand. Hugorme er også set på Hornbæk Strand, og det får livreddere til at råde strandgæsterne til at være ekstra opmærksomme.

STRAND: Der er ingen, der er blevet bidt på Hornbæk strand. Men man skal alligevel lige kigge sig for, når man begiver sig på stranden i de her varme dage.

- Vi har haft et par dage, hvor vi har set dem i vandet i Hornbæk, så man skal lige tænke sig om, hvis man ser en, fortæller livredderchef John Heine Mogensen.

I søndags blev en 10-årig dreng bidt i hånden af en hugorm på Hundested strand.

Flere badegæster bekræftede at have set slangen i vandet, og senere havde en badegæst fanget en hugorm i sit fiskenet. Den målte omkring en meter. Hugorme er fredet i Danmark, så slangen blev sluppet løs og kom tilbage i sine naturlige omgivelser.

Kan ikke lide vand

Normalt holder hugorme sig langt væk fra vand og især mennesker, som de er bange for. Det lyder derfor meget usandsynligt, at flere slanger skulle have taget turen ud på en menneskefyldt Hornbæk strand.

- Men det kan skyldes, at de er super tørstige. Begge vores bække i Hornbæk er løbet tørre.

Sådan lyder en forklaring fra livredderchef John Heine Mogensen.

En anden forklaring er ifølge naturvejleder på Nyruphus Henrik Lieberkind, at hugormene, der har jaget i klitterne, kan være blevet skræmt ud på stranden og i vandet.

- Jeg har ikke oplevet, at de har været i vand, når de drak. De kan ikke lide det miljø, selvom de er fremragende svømmere. De får normalt væske gennem deres føde som mus og frøer, fortæller han.

- Men det kan være, fordi hugormene ikke har haft andre muligheder, at de har søgt ud i vandet. Man kan forestille sig en fyldt strand, hvor familier har lagt sig op i klitterne for at solbade og lege. Det kan have ført til, at hugormene er blevet jaget væk. De har været skræmte, for der skal helst være noget, som de kan gemme sig i.

Hvis man nu møder en...

Hugorme opholder sig mest steder med mange buske og træer, og det er som regel senere på året, at man ser mennesker blive bidt. Omkring 200 mennesker bliver om året bidt af en hugorm. Og siden 1984 har der ikke været et dødsfald som følge af et bid.

Derfor råder både livredderen og naturvejlederen til, at man forholder sig i ro, hvis man møder en hugorm på stranden eller i vandet.

- Man skal lige sige det til sine naboer, men lad hugorm være hugorm, siger John Heine Mogensen.

- Den er som udgangspunkt god, men lad den være i fred. Eller hvis man har et fiskenet, så tag den op, og sæt den hen et sikkert sted.

Hvis uheldet alligevel er ude, og man bliver bidt, skal man forholde sig i ro, så giften ikke spreder sig til resten af kroppen. Derefter skal man søge læge.

- Hugorme bider dig kun, hvis den er skræmt. Der er ingen hugorme, der hugger for at spise. Hvis man skal undgå, at den bliver skræmt, så skal man stå stille, fortæller Henrik Lieberkind.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 13. juli 2018 10:58

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Hgør Teater, Kulturnat 1734966 til 28/9
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu