Listetyven sniger sig ind uanset om du er hjemme eller ej. (Foto: Scanpix/Iris)

Af Niels Berg

Politiet advarer: Tyvene blæser på om du er hjemme

https://www.kunstnershoppen.dk/

HELSINGØR: Torsdag nat lå en turist og sov i sin autocamper på Helsingør Camping da en tyv lige så musestille lirkede døren op og stjal penge og et herreur fra vognen, mens ejeren fortsatte sit ophold i drømmeland.

Det er desværre kun et af mange listetyverier, der er begået i Helsingør og det øvrige Nordsjælland i løbet af de seneste par uger.

De høje temperaturer denne sommer indbyder til, at man med hjælp fra åbne døre og vinduer får luftet godt og grundigt ud i hjemmet.

"Uforskammet"

Men de mange åbne døre og vinduer risikerer dog at lokke listetyve til at snige sig ind i folks boliger og stjæle, selvom der er nogen hjemme, og Nordsjællands Politi opfordrer derfor borgerne til at låse døre og sikre vinduer, uanset om de er hjemme eller ej.

- Det er meget uforskammet at liste ind i et andet menneskes bolig for at stjæle, og det gør det ikke bedre, at der endda er nogen hjemme. Forhåbentlig kan vi med denne advarsel medvirke til, at færre bliver udsat for det, fortæller politiinspektør Carsten Spliid fra Nordsjællands Politi.

Dyrt brusebad

Listetyvene er sjældent længe om deres forehavende. Det vidner en anmeldelse fra i torsdags om.

Her var en mand i bad midt på dagen, og da han kom ud fra badeværelset igen, havde en listetyv stjålet er par computere og en telefon fra hans hjem.

Derfor gælder rådene om at sikre døre og vinduer også, hvis man blot har et kort ærinde, hvor man ikke kan holde øje med sin bolig. Skulle man i øvrigt opdage en listetyv, skal man omgående kontakte politiet.

- Hvis man overrasker en listetyv, vil listetyven som oftest stikke af med det samme, men det er naturligvis stadig meget ubehageligt at have haft en uindbudt gæst i sit hjem. Jeg opfordrer derfor på det kraftigste til, at man kontakter politiet, også selvom listetyven stikker af uden tyvekoster, så vi kan undersøge hændelsen, lyder det fra Carsten Spliid.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 13. juli 2018 14:30

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
vind salaer – logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu