Af Jesper Munch Nielsen

HamletScenen vil gøre Helsingør til verdenskendt Shakespeare-by

Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger logo

Forebilledet er Bayreuth i Tyskland, som med sine Wagner-festspil har opnået enorm international opmærksomhed.

TEATER: Om få uger går endnu en Shakespeare Festival i gang på Kronborg - teater og meget andet på scenen ved den indre voldgrav med slottet som bagtæppe. Helsingørs HamletScenen står bag og fejrer de første 10 år med at annoncere store ambitioner for udviklingen af festivalen og dermed også af Helsingør.

Målet er, at HamletScenen teatermæssigt gør Helsingør til en dansk udgave af Bayreuth - den tyske by på størrelse med Helsingør, som tiltrækker enorm international opmærksomhed og omfattende turisme på sin årlige festival, hvor der kun spilles værker af opera-komponisten Richard Wagner.

Man kan vente i årevis på at få billet til en forestilling ved festspillene. Uden for den månedlange festspils-sæson besøger et hav af turister Bayreuth, fordi det var i den relativt lille by, at Wagner i 1871 placerede sit operahus.

Et verdensbrand

Helsingør har et slot, der er langt ældre, større og smukkere end Bayreuths operahus. Og Helsingør er omdrejningspunktet for verdens mest kendte teaterstykker, "Hamlet", som Shakespeare skrev på inspiration fra Kronborg. Det og meget mere ser HamletScenen store muligheder i.

Lars Romann Engel, leder af HamletScenen, hvor skal Shakespeare Festival være, når der igen er gået 10 år?

- I 2028 så skal HamletScenens kunstneriske virksomhed have betydet, at Shakespeare Festival i Helsingør er et verdens-brand. Præcis på samme måde, som Bayreuth er for Wagner, fordi der nogle uger om året i den lille by med 70.000 beboere er festspil, hvor folk har ventet i 10 år på at få billetter. Verdens største instruktører og operasangere drømmer om at stå på scenen i Bayreuth, det samme kan ske for os.

Skal have førerposition

HamletScenens leder er overbevist om, at Helsingør og Shakespeare Festival allerede har sat kursen efter det ambitiøse mål.

- Tænk bare på, at Richard Wagner er langt mere smal end William Shakespeare, der bliver spillet i hundredvis af lande verden over. Kronborg er i virkeligheden verdens eneste autentiske Shakespeare-spillested. Så vi skal ind og have den førerposition, som Bayreuth har for Wagner-fans, siger han.

Nogle gætter på, at Shakespeare selv har været i Elsinore og på Kronborg. Sikkert er det i hvert fald, at en håndfuld britiske skuespillere, som senere blev William Shakespeares tætteste teater-partnere, spillede på Kronborg og i Helsingør, nogle år før, at Shakespeare brød igennem i London og skrev "Hamlet".

For foden af bjerget

Tilbage i 2004 var Lars Romann Engel instruktør på en "Hamlet"-forestilling, der blev spillet på Kronborg med Thure Lindhardt i hovedrollen.

Tre år senere var han ansat som chef for HamletScenen - en ny konstruktion, som skulle videreudvikle Helsingørs Shakespeare-brand.

- De 10 første år har været utroligt spændende for HamletScenen. Vi står et godt sted. Vi har bygget en interesse op, og vi skal videreudvikle Shakespeare Festival. Det er det bjerg, som vi står for foden af nu. Hvordan gør vi festivalen til en international begivenhed? Allerede nu har HamletScenen og festival-traditionen på Kronborg jo tiltrukket fantastiske kompagnier og skuespillere, siger Lars Romann Engel.

For eksempel stjernen Jude Law har spillet Hamlet på Kronborg - i 2009 - og elskede det.

360 grader rundt

I 2016 var det 400-året for Shakespeares død og 200-året for den første, kendte opsætning af "Hamlet" på Kronborg, og dobbelt-jubilæet satte sit præg på Kronborg-spillene.

Sidste år producerede HamletScenen selv en meget rost og velbesøgt "Hamlet"-forestilling - instrueret af Lars Romann Engel og spillet på engelsk, selv om hovedpersonerne var danske Cyron Melville som den martrede prins og Natalie Madueño som Ofelia. I dagens Helsingør Dagblad kan man læse mere om, hvad 2018-programmet rummer.

- En ting er sikkert. Vi skal blive ved med at professionalisere hele oplevelsen. Vi har gode kunder, som forventer, at det hele spiller 360 grader rundt om selve oplevelse. Der skal være ordentlig forplejning, ordentlige forhold og så videre. Men vi har rammerne for, at vi virkelig kan give den gas, siger Lars Romann Engel.

Der er premiere på den første forestilling den 1. august i år.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 16. juli 2018 14:19

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Højbjerg vvs Kunde nr. 353844 Ordre nr. 1725775, 20000 visninger logo/side
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side

KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu