Af Mads Birch

Klumme: Den store husmoder-psykose

Trykkeriloftet, Kundenr. 500319, Ordre 1725167, 25.000 visninger side/logo

Adm. dir. på Helsingør Dagblad, Dorthe Carlsen, er 59 år, mor til 5 børn i alderen 13 til 31 år og bor i Humlebæk. Hun vil primært skrive om sit liv med børn og uddybe andre af livets store spørgsmål.

Hjemme hos os fejrer vi alt, vi kan komme til. Konfirmationer, nonfirmationer, 10 års fødselsdage, fødsler, navngivninger, runde fødselsdage, eksamener. Alt. Ikke noget med at stikke af med ”lige de nærmeste”. Nej, nej. Der skal være mange mennesker i huset og gang i den.

Lige på den anden side af sommerferien går det løs igen. Denne gang med en rund fødselsdag. Og det skal helst ikke gå stille af.

Jeg ved ikke, hvorfor vi skal så meget igennem inden festen. Jeg kan allerede mærke, den kommer snigende: Den store husmoder-psykose.

Jeg begynder nemlig at se fejl og mangler i huset. Lister med ting, der lige skal fixes og friskes op begynder at ligge sammen med listen over mennesker, der er inviteret.

Haven skal plantes færdig. Ukrudt skal fjernes. Den væg, som vores store hund ligger mest op ad, har fået et umiskendeligt grå-brunt skær af våd hund. Den skal males. Fliserne skal renses. Græs skal op. Terrassen i bunden af haven skal genetableres. Bierne skal flyttes. Køkkenskabe skal ryddes op og vaskes ned. Skufferne sorteres, håndklæderne skal lægges i rette farvenuancer, og jeg skal nå at have de småplettede viskestykker i en let gang klorvand. Jeg kunne blive ved.

Den lille Husmoder-psykose er nok et relativt kendt fænomen. Jeg tror, de fleste familier gør rent inden der kommer gæster. Vel mest fordi man gerne vil have, at der ser pænt ud. Jeg tror ikke, gæsterne lægger mærke til det, og det ville vel være mest praktisk at vente med at gøre rent, til gæsterne var gået.

Men når der skal være store fester, indtræffer den store Husmoder-psykose. Så skal det hele være i orden. Også de steder gæsterne aldrig kommer. Garagen, hvis man har sådan en, bliver ryddet op og muligvis også malet. Eventuelle bunker i kælder og på loft og spindelvæv bliver omhyggeligt fjernet. Jeg ved ikke, hvorfor man tror, at gæsterne skulle forvilde sig i kælder og på loft. Og hvorfor der ikke må være en bunke i huset? Håndklæder skal ligge snorlige, men hvorfor skal også vaskemaskinen og tørretumbler, der ikke skal hverken åbnes eller benyttes den dag, alligevel skal stå og skinne indvendigt, mens gæsterne muligvis kaster et ligegyldigt blik på den, hvis de, mod forventning, lægger deres vej forbi dem? Men ren indvendigt, det skal den være!

Måske er det bare mig, der har det sådan? Jeg oplever mig selv som et rationelt og logisk tænkende væsen. Til daglig. Jeg går ikke meget op i rengøring og oprydning. Der ligger altid bunker i vores hus. Der skal være plads til alle, så hellere lidt bunker end en kronisk sur og hysterisk mor. Den beslutning har jeg taget for mange år siden. Folk, der kommer jævnligt i vores hjem, kan bevidne det!

Men jeg transformerer langsomt men sikkert hver gang festen nærmer sig.

Hvorfor det så skal gå amok, når der bliver holdt fester, kan jeg ikke forklare med andet, end at det er en rest fra en tid, hvor det ikke skulle hedde sig, at man ikke var en proper og pligtopfyldende husmoder, der havde orden på hjemmet! I mit barndomshjem blev der i øvrigt altid tapetseret og malet, når der var fest. Men det kan da også bare være, jeg benytter lejligheden til at ordne alle de ting, jeg ikke får ordnet i en travl hverdag?

Men nu vil jeg starte med at holde psykosen på afstand ved at tage langt væk. Langt væk fra lister og pligter. 14 dage på langs med et kæmpe mursten af en bog. Mon så ikke jeg er klar til at tage fat på have, hus og vægge, der skal males. En ny omgang husmoder-psykose!

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:12

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 side/logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu