Sælger Henrik Wagner (tv) og køber Jesper Fischer ved den gamle Volvo Amazon B-122 Sport, der sluttede sin karriere som Dag 1-bil og senere blev luksuspensionist.

Af Niels Berg

Se videoen: Klassiske biler indtog Kulturhavnen

Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605  side artikel

En af de første Dag 1-biler var en gammel Volvo Amazon. Det var i 1999. I går dukkede den så op igen. Men denne gang holdt den ikke ulovligt.

HELSINGØR: I 1999 dukkede fotografiet af en allerede dengang næsten 30 år gammel Volvo Amazon op i Helsingør Dagblads spalter. Den stod på kulpladsen ved haven i Helsingør. Nummerpladerne var taget af, og ejeren havde benyttet lejligheden til at sætte et til salg skilt i forruden på svenskeren.

Nu er det ikke god tone at efterlade uindregistrerede biler på offentlige veje og pladser, som læsere af de talrige Dag 1-sager, der siden er dukket op i Volvoens kølvand - og stadig gør, - vil vide.

Ja, det er rent faktisk ulovligt, og det blev ikke bedre af, at ejeren benyttede den offentlige parkeringsplads som udstillingsareal for brugtvognssalg. Så den kom straks i Helsingør Dagblad.

Tilgivet

Vi iler med at understrege, at ejeren for længst er tilgivet. Tiden læger som bekendt alle sår ... og den renoverer.

For det viste sig nemlig at der var tale om en ganske sjælden Amazon. Nemlig en to-dørs B-122 Sport med dobbeltkarburator. En læser af Helsingør Dagblad spottede da også hurtigt den sjældne "skrotbil" i avisen´, og kontaktede lynhurtigt en ven, som har det med at samle på den slags klenodier og sætte dem i stand.

Han hedder Jesper Fischer. Efter at være gjort opmærksom på bilens eksistens, henvendte samleren sig til ejeren, Henrik Wagner, indehaver af Rådmand Davids Hus i Strandgade, og der gik ikke lang tid før der var skrevet en købskontrakt på Volvoen.

Luksuspensionist

Kort tid efter var bilen fjernet - vi nåede måske til dag to eller tre (en pæn lille succes for det unge Dag 1-system). Og så var der ikke længere nogen, der så mere til den Amazon. I Helsingør, i hvert fald.

For det meste af de følgende mange år har Volvoen fristet en luksustilværelse på Møn.

Den har fået skiftet alle sine ædlere og bærende dele ud, og er kun forpligtet til at cruise lidt rundt på landevejene om sommeren. Hvis det ikke regner. En pensionisttilværelse, de allerfleste biler kun kan drømme om.

I går dukkede den så op på Kulturhavnen, hvor der var træf for klassiske biler. Ved den anledning mødtes køber og sælger igen, og stor var gensynsglæden hen over den gamle Volvos nylakerede og skinnende kølerhjelm.

Der findes kun tre

Om Wagner har fortrudt at han solgte den?

- Nej, jeg havde ikke tid til den mere, og havde i øvrigt også købt en anden bil. Men jeg er glad for at den fik et nyt liv hos Jesper, sagde restauratøren i går.

Foruden Jesper Fischers Amazon B-122 findes der kun to mage til i Danmark.

Bilen var dog ikke den eneste attraktion ved det store sammenrend af pragtfulde halvgamle biler på Kulturhavnen i går, som billederne her på siden også viser. Udstillingen var et tilløbsstykke.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 16. juli 2018 14:30

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Nsnet.dk – læs online
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
https://www.kunstnershoppen.dk/
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu