Af Mads Birch

Klumme: Om Cycle-Væddeløb og legemets Fidt bliver erstattet af Muskler

Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side

Allan Jørgensen blev i 2003 konsulent for bevægelse og sundhed på børne- og ungeområdet i Helsingør. I 2009 blev han leder af Idrætslinjen, og er i dag elitekoordinator og varetager kommunens aftale med Team Danmark.

Når der er tid, nyder jeg at dykke ned i historien. Det gør jeg blandt andet ved at besøge hyggelige gamle antikvariater. Jeg er nemlig på udkig efter nogle gamle bøger om idrættens spæde start i slutningen af 1800-tallet, hvor mange af vores idrætsforeninger og forbund blev stiftet, fx Dansk Boldspil Union i 1889 og Danmarks Idræts-Forbund i 1896. Jeg var heldig og fandt Victor Hansens Illustreret Idrætsbog i to bind fra 1890. Det er super spændende at se, hvordan idrætten i foreningerne og træningen bliver omtalt sammenlignet med i dag. Kan vi mon lære noget? Vi kan i hvert fald få en god historie – citaterne i denne klumme er ordret i det gamle sprog.

Nu da Tour de France har afløst VM i fodbold, har jeg valgt at dykke ned i et helt fantastisk kapitel om træning til cykelløb – eller Cycle-Væddeløb, som det rettelig hed dengang. I 1885 stiftede man Dansk Cycle Union, og de første klubber var kommet nogle år tidligere. Allerede dengang blev der skelnet mellem amatører og professionelle ryttere, som var dem der vandt væddeløb med pengepræmier. Der var mange store løb i udlandet specielt i Frankrig, men Touren startede først i 1903.

Det er en fest at læse om forberedelserne til løbene, og her inddrages erfaringer fra andre sportsgrene fra den tid. Specielt fremhæves det, at kaproningens udøvere flittigt nyder bordets glæder og Havannacigaren til kaffen. En sådan fremgangsmåde må have uheldige følger konkluderes det, og kan ikke anbefales cykelrytterne.

Når vi ved, hvordan cykelryttere træner i dag, så er det helt befriende at læse de retningslinjer, der blev givet dengang. Der står blandt andet: ”Træningens store Formaal gaar ud paa, at hvert Atom af den menneskelige Organisme som forbruges ved Træningen, erstattes af et nyt, det vil sige, at Legemets Fidt bliver erstattet af Muskler.”

Man havde fat i noget rigtig, når fedt byttes ud med muskler – og hvor lang tid skal der så trænes?

Det giver bogen også klare bud på: ”For en stærk bygget Person, som har Anlæg til Fedme, ofte ere to Maaneder ikke for meget, hvorimod en tør og mager Person ofte kun behøver halvt saa lang en Tid.”

Så det er vel til at overskue – altså en måned til mig for at blive klar, men som der står: ”Imidlertid ere de fleste Amatører, for hvem jo netop dette skrives, Stadbeboere, som have deres daglige Gjerning, og som derfor kun kunne afse Morgen, Aften og Søndag til deres Sport.”

Sportsfolk havde altså også en presset hverdag dengang – ikke overraskende!

På grund af Chris Froome’s Salbutamol-affære under sidste års Vuelta a España – blev han først kort før Tour-starten godkendt af den Internationale Cykelunion til årets Tour. Når medierne nu igen under Touren vil lufte mistanken om doping i cyklesporten – så er der i kapitlet om diæt for cykelryttere for mere end hundrede år siden – også guldkorn i forhold til stimulerende stoffer for rytterne.

”Paa selve Væddeløbsdagen, omtrent 2 Timer før Kampen nyder man et Stykke stegt Lammekjød eller Bedekjød, som kan skylles ned med et Glas god, ikke sød Champagne.” Ja, det var tider – og Bedekjød, det er altså en kastreret vædder, det bliver nok lidt svært at skaffe, hvis nogen vil følge opskriften på sejr i cykelsport fra dengang!

Herligt med den slags historier, men de landevejsryttere og mountainbikeryttere vi arbejder med i Helsingør Talent & Elite vil nok undre sig over metoderne. De træningsprogrammer og den målrettede træning vi bruger, har flyttet præstationerne til et andet niveau. Fedtet er for længst byttet ud med muskler – og champagnen gemmer vi til bagefter!

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:12

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu