Af Mads Birch

Klumme: Folkedybet

Apperupvej e-mægler 397432 – logo side artikel 40.000 win

Mikael Fock er chef for Kulturværftet og Toldkammeret. Mikael bruger sin erfaring som teater- og filminstruktør hvad enten han kaster sig ud i det daglige program i kultuhusene, nye hologram teknologier, Click eller Knejpefestival.

Indenfor de sidste år har jeg mærket “folkedybet” et par gange.

Denne følelse af en enorm stærk urkraft, som kan komme fra den menneskemængde, man er iblandt og som gør en til en del af et følelsesfællesskab, der rækker langt ud over det almindelige. En fællesskabsfølelse, der kan give gåsehud, fordi den gør én stærk sammen med alle de andre.

For nylig følte jeg mig overvældet af denne ur­agtige følelse i Fælledparken i en kamp mellem FC København og Brøndby. Jeg sad på de neutrale pladser, hvor jeg kunne se over på de to fangrupper, men kunne mærke ét folkedyb, selvom det var bundet op på to “stammer”: Brøndby og FCK.

Her udkæmpedes der parallelt med kampen på grønsværen en veritabel råbe-duel mellem de to holds roligans, som kun politiet holdt fra at ryge korporligt i totterne på hinanden. En mægtig kraft, som også var blandet med angst, ramte mig i mellemgulvet af råbekor og krigstrommer, og her tænkte jeg, at hvis folkedybet rejser sig i vrede, så er den som en rasende blind kyklop, der slår alt i stykker omkring sig. Masserne i ekstase. Vi har set det før i verdenshistorien, også misbrugt af demagoger.

Men en fredag aften for nogle uger siden, hvor vi havde en særlig koncert på værftspladsen foran kulturværftet, oplevede jeg igen Folkedybet.

Det var til Kim Larsen-koncerten – vi har haft Kim før på værftet med svingende antal publikummer, men denne gang havde han trukket 7.000 mennesker ned på værftspladsen. 7.000 gæster er rigtig mange.

Det var næsten lige så mange, som vi lukkede ind til Stingkoncerten, som vi havde haft to år før. Jeg tilskrev det blandt andet også, at Kim Larsen havde aflyst turnéen i foråret på grund af sygdom.

Jeg gik en tur op på tag­terrassen af Kulturværftet, hvorfra jeg havde en rigtig flot udsigt over den fyldte plads, Øresund i aftensol helt til Sverige og ind over Helsingørs smukke røde ­tage.

Pladsen var fuld af forventningsfulde mennesker, og da Kim Larsen kom ind på scenen, blev han mødt med stor hengivenhed af alle. Det var tydeligt, at der var noget særligt på spil, da han istemte den første sang med sit band.

Jeg lod blikket vandre, og pludselig opdagede jeg alle de borgere, som havde sat sig i klapstole på kajen uden for betalingsområdet, og alle de, der sad på den anden side, bag scenen, på Kronborgs volde, og jeg besluttede mig for at gå en tur ud og kigge på de glade gratister.

Der må ha’ været yderligere et par tusinde tilskuere udenfor indhegningen. På voldene sad folk tæt og spiste picnic eller drak medbragte drikkevarer, og så sang de, sammen, ”Joanna”, ”Midt om natten”, ”Kvinde min” og ”Da jeg gik over Knippelsbro”… og alle de andre af Kims sange. Betaget betragtede jeg dette alsangs-arrangement, som var skudt op bag scenen. Alle kunne sangene og alle sang med.

Jeg gik tilbage på pladsen og kunne med det samme mærke en helt særlig dragende stemning, men hvor pokalfinalen var en skræmmende oplevelse, blev jeg nu draget ind mod midten af det kæmpe crowd af tilskuere, der forvandlede sig til én stor syngende familie. En organisme tæt pakket foran scenen. Jeg måtte forsvinde ind i det og tage bad i Folkedybet. Alle vuggede sammen til sangene, som alle kunne synge med på. Nogle kneb en tåre, og når jeg kiggede rundt, kunne jeg se, at folk der slet ikke kendte hinanden, stod og holdt om hinanden. Manden, der var kommet sejlende i sin store båd fra Rungsted, stod og vuggede med nogle tilfældige unge gutter, og jeg tør sværge på, at jeg så Enhedslisten holde om DF, men det kan også være Kims ånd, der skabte et fatamorgana og en bølge af kærlighed, der skyllede frit mellem folkehavet på pladsen. Folkedybet er en mægtig kraft, som opstår ud af fællesskabet, og den skal ikke styres medmindre den bliver til vold. Når den opstår mellem mennesker, der elsker den samme kunstner og kan forenes i de samme sange, som forleden aften, ja, så bliver Folkedybet ikke smukkere. Det bliver magi, og så kan vi alt.

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:12

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win

Job i Nordsjælland

Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605 logo
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
Jul Helsingør Handel city 7-23/12
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu