Af Kirsten Moth

Teglværksbakken er gået konkurs

Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side

Byggepladsen, som er bevogtet døgnet rundt, ligger stille på ubestemt tid. De 28 nye ejere frygter, at de nu skal vente yderligere et år, før de – måske – kan flytte ind.
Af Kirsten Moth

ProjektBYGGERI: Ejerne af de 28 lejligheder og rækkehuse, Teglværksbakken, der er under opførelse i Ålsgårde, må kigge langt efter indflytningsdatoen den 30. juli. I går blev det bekræftet fra ejendomsmægler Living Homes, at Teglværksbakken ApS er gået konkurs. Det efterlader ejerne af de endnu ikke færdigbyggede ejerboliger i en penibel situation, hvor ingen endnu ved, hvad der helt nøjagtigt kommer til at ske.

Skrækscenariet

– Vores skrækscenarie er, at, at når kurator har solgt byggeriet til en ny entreprenør, så vil den nye ejer annulere alle vores kontrakter og gensælge lejlighederne. Så kan man købe sin “egen” lejlighed til en højere pris, siger en af de ejere, der har købt lejlighed i Teglværksbakken og som, ifølge sin egen vurdering, kan komme til at vente et halvt til et helt år, før man kan komme til at flytte ind.

I forvejen er indflytning blevet udsat flere gange, sådan som Helsingør Dagblad beskrev det i en artikel forleden.

Nu frygter ejerne, at en ny entrepenør vil ophæve de eksisterende kontrakter blandt andet for at slippe for de mange dagbøder, der skal udbetales på grund af forsinkelsen.

Ukendt tidsplan

Alt arbejde på byggepladsen er nu indstillet på ubestemt tid. Flere store maskiner står stille på området, der er indhegnet og låst af. Det sidste par døgn har der været fast vagtværn på byggepladsen døgnet rundt.

– Der vil hurtigst muligt blive afholdt en stadeforretning ude på ejendommen, således at konkursboet kan få afklaret tidsplanen og dermed færdiggørelsen af byggeprojektets forbundne økonomi.

– Som følge af konkursen kan jeg dog ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvornår byggeprojektet ventes færdiggjort.

– Kurator forventer at kunne udsende nærmere oplysning om den videre byggeproces om fire uger, hedder det i et brev, underskrevet advokat Henrik Sjørslev, der står som kurator.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra kurator før deadline.

Helsingør Dagblad erfarer, at flere af de købere, der nu er havnet i en klemme, både boligmæssigt og økonomisk, nu vil forsøge at etablere en ejerforening.

Nu skal man have et overblik over, hvor mange der ønsker at trække sig ud af handlen, hvis den mulighed opstår.

Helsingør Dagblads kilde oplyser, at der for en lejlighed til 1,7 millioner kroner er indbetalt et depositum på 100.000 kroner, der står på en spærret konto.

Artiklen sidst ændret: 17. juli 2018 16:10

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Scandlines auto bizz

Job i Nordsjælland

BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
prøvestenen logobanner
Cahetu 395194 1723549  side 25.000 win win 18/4 18-april 19
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu