Af Niels Berg

Du må endelig ikke smide dem ud, Ulla

Euronics log  win win 30.000 16/4 18 – april 19 1723144

Fru Sørensen vil gerne have at vide, hvilket dyr de knogler, som hendes mand fik med op, da han arbejdede med sandsugning i Øresund, stammer fra. Bureauet har svaret.

BERGS BUREAU: Ved første øjekast mente eksperterne på Øresundsakvariet, at det kunne være knogler fra en gammel okse, men ved nærmere betragtning ændrede de holdning.

Knoglerne blev suget med op, da Ulla Sørensens nu afdøde mand arbejdede på en af sandsugerskibene på Øresund. Han tog dem med hjem, og de har ligget i udeskuret i Ullas hjem på Værmlandsvej i Ålsgårde lige siden. De er mindst 30 år gamle og formentlig også ældre.

Men nu vil Ulla gerne have at vide om de har nogen værdi, sådan rent havbiologisk, eller om hun lige så godt kan smide dem ud.

15 meter lang

Det vil Bureauet stadig lade være op til Ulla selv, men vi iler med at sige, at det ville få tårerne frem i øjnene på havbiologerne i Øresundsakvariet, hvis hun lod knoglerne gå samme vej som køkkenaffaldet.

De har et meget godt bud på, hvilket dyr de stammer fra – nemlig en hval og med stor sandsynlighed fra en pukkelhval. Den ses med jævne mellemrum på strejftog gennem Øresund og kan blive 15 meter lang.

– Der er tale om rygradsknogler, men hvis vi får knoglerne, kan vi fastslå arten med 100 procents sikkerhed og desuden slå fast, hvor gamle de er, siger akvariechef Jens Peder Jeppesen til Bergs Bureau.

Bør udstilles

Selv om der er tale om en bardehval, der fortrinsvis lever af krill (bittesmå havdyr), så kan pukkelhvalen også spise sild, og dem er der som bekendt mange af i Øresund ikke mindst om efteråret. Jeppesen er i øvrigt af den opfattelse, at der er mange flere pukkelhvaler i Øresund end vi tror.

Akvariechefen nævner også, at han ville blive morderligt glad for at indlemme knoglerne i Øresundsakvariets permanente udstilling. Den anmodning har vi ladet gå videre til Ulla, som slet ikke er negativ over for tanken.

– Han må få hver og en, bare det ikke bliver nogle af mine egne, siger Ulla Sørensen.

Vi håber det lykkes.

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:43

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 top

Job i Nordsjælland

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Euronics log  win win 30.000 16/4 18 – april 19 1723144
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu