Af Pernille Hermann

Eventyrer med hundeslæde, eget bjerg og egen film

mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem

Portræt: Der bor en grønlandsk globetrotter i Helsingør. Han har krydset Grønland og hele Arktis på kryds og tværs og guidet en ekspedition, der som de første besteg Verdens nordligste bjerg. Derfor fik bjerget hans navn.

Sin glæde ved den barske natur har han delt med flere hundrede berejste mennesker fra hele verden, men først og fremmest med unge drenge og piger på et børnehjem i Uummannaq. Dem tog han med ud på sine første ekspeditioner, og herfra kommer inspirationen til den prisbelønnede film “Inuuk”, hvor han var medforfatter og selv spiller hovedrollen.

Kærlighed i kulden

Ole Jørgen Hammeken er navnet, og ekspeditionerne har givet ham mange venner fra hele verden. Først og fremmest den russiske fotograf Galya Morrell, som slog benene væk under ham på en af ekspeditionerne.

Deres kærlighed er gået viralt via Ruslands største avis, der ryddede hele bagsiden til historien om hed kærlighed i den arktiske kulde. Nu tager de rundt som “kendisser” og holder foredrag om Grønland og Sibirien.

Det kostede ægteskabet i Uummannaq, hvor ekskonen stadig er leder af børnehjemmet, og Ole Jørgen Hammeken flyttede til Danmark, hvor han både har studeret og været “udstationeret” som barn. Han bor nu hos sin søster på Ole Rømers Vej i Helsingør, når han ikke er med kæresten i Rusland eller på en af de mange ekspeditioner.

Se filmen på tirsdag

– Jeg har boet her i nogle år efterhånden, og i vinter begyndte jeg i Helsingør Bordtennis Klub. Jeg har ikke spillet siden drengeårene, så jeg er virkelig stolt over, at jeg i maj blev klubmester i 60+-rækken, siger han.

Ole Jørgen Hammeken var også medarrangør af en udstilling på Kulturværftet om grønlandsekspeditioner for 100 år siden. Den blev vist i 2013, lige som filmen “Inuk” også har været vist i Helsingør. Og nu kan man så tænde for sit tv hjemme i stuen på tirsdag klokken 21 på DR2 og se filmen, hvor han spiller bjørnedræber. Det vender vi tilbage til.

Alene til Danmark

Ole Jørgen Hammeken er født i Nuuk, men kom vidt omkring allerede som barn. Faderen var præst, familien flyttede konstant, og lige som mange andre grønlandske børn kom han som 12-årig til Danmark for at bo et år hos en dansk familie. Her fortæller han sin historie:

– Det var en politisk beslutning, at Grønland skulle være et mere moderne samfund. Jeg boede hos skoleinspektøren i Seest ved Kolding og var så heldig, at en af mine tre storesøstre også var her, og siden kom jeg i gymnasiet på Rungsted Statsskole.

– Der blev sat meget ind på, at vi skulle dygtiggøre os. Vi havde en særlig forberedelse til det danske gymnasium hjemme i Grønland, og efter studentereksamen i 1978 blev jeg anbefalet at læse jura af Grønlandsministeriet. Det var deres behov, ikke mit ønske, men jeg stred mig da igennem første del og arbejdede derpå nogle år i Danmarks Statistik.

I hundeslæde

– Jeg fik kone og barn, en søn, og planlagde at blive i Danmark, men vi flyttede alligevel til Grønland, da hun blev forstander på børnehjemmet i Uummannaq, kendt fra “Nissebanden i Grønland” og Helsingørs venskabsby gennem mange år. Byen ligger 460 grader nord for Polarcirklen, så jeg måtte lære at køre hundeslæde og blev fuldstændig bidt af det.

Ole Jørgen Hammeken begyndte at tage nogle af de stærkeste børn og unge fra børnehjemmet med ud på lange slædeture, der udviklede sig til ekspeditioner med egentlige behandlingsforløb – en slags grønlandsk Fulton-projekt.

– I 1997 kørte jeg med syv teenagere helt op til Thule, som er Grønlands nordligste by – det vil sige to af dem gav op og kørte hjem igen. Det tog fem uger, og vi måtte tilbage med fly og helikopter, fordi isen brød op, så vi ikke kunne køre over fjordene.

De første på bjerget

– Men det blev en kickstart til mit eget ekspeditionsliv. Jeg mødte tilfældigt lederen af en filmekspedition til “Verdens ende” – 83 grader nord, 700 km fra Nordpolen. Der kom jeg med som den eneste grønlænder – de andre var amerikanere og europæere, og vi besteg Grønlands nordligste bjerg.

– Siden fandt man ud af, at vi var de første nogen sinde, og at det var Verdens nordligste bjerg. Ekspeditionslederen døbte det Hammeken Point, for at det kunne få et grønlandsk navn. Men jeg er jo ikke død endnu, så navnet ærer ikke mig, men hele slægten Hammeken, fortæller han.

Tilfældighedernes spil

En dokumentarserie om børnehjemmet og dets hundeslæde-projekter er vist i flere lande, og det gav instruktøren Mike Magidson mod på at vende tilbage for at lave en spillefilm.

– Jeg hjalp med at udvikle historien og skrive manuskriptet. Titlen “Inuk” betyder “Menneske”, og filmen handler om, hvordan den grønlandske kultur er i klemme mellem fangersamfundet og det moderne samfund.

En lokal fanger skulle have spillet spillet hovedrollen sammen med en af drengene fra børnehjemmet, men han var taget på jagt, da filmholdet kom.

– Så spurte de mig. Jeg havde ellers planlagt en ekspedition, men den måtte så vente. Optagelserne tog 42 dage, og det tog fire år at gøre den færdig, fortæller Ole Jørgen Hammeken.

En fyrstelig sum

– Endnu en tilfældighed satte skub i sagerne, da jeg var i Paris for at arbejde med filmen. Ved en reception mødte jeg Monacos fyrst Albert, som blev meget interesseret i vores film. Da vi viste ham råfilmen, donerede han 100.000 euro til vores nærmest ikke-eksisterende budget, og siden har han været med på flere ekspeditioner.

– “Inuk” er til dato den mest succesfulde film, der er lavet i Grønland. Den vandt en pris i Woodstock i 2011 og blev de næste to år vist på mange andre festivals – alene i USA har den nu vundet 25 priser.

Isen brød op

Ved siden af filmarbejdet var Ole Jørgen Hammeken på ekspeditioner med en fransk filmmand. Højdepunktet var International Polar Teams ekspediton fra Uummannaq over indlandsisen til Ilulissat ved Diskobugten. Det er eskimoernes gamle emigrationsrute, og ekspeditionen med hundeslæde gennemføres kun med 50 års mellemrum.

– Nu var tiden inden den 1. marts 2007, men der var ikke is nok til at køre over vand, så vi måtte vente til den 20. Det var forfærdeligt at være vidne til de store klimaforandringer. I gamle dage kørte de turen på to dage. Nu måtte vi bruge tretten dage, og det var en ret farlig tur, fortæller Ole Jørgen Hammeken.

I jolle på Ishavet

På det tidspunkt havde han efterhånden prøvet lidt af hvert.

– I otte år i træk var jeg med til at gennemføre en ekspedition, hvor vi sejlede rundt om Nordpolen langs Ishavets kyster i en lille jolle, otte dage hver sommer, fortæller han. Kaptajnen var dansker, Frederik Lynge, og vi var to grænlændere og en russer. To gange kæntrede vi, men begge gange var vi heldige at blive reddet.

Helt tæt på præsidenterne

“Helt galt” gik det til gengæld på en jolletur i 2012 fra Uummannaq til Thule med den franske filmmand hans russiske fotograf. Her brød to hjerter i brand, og de har været par lige siden.

– Galya har boet tyve år i USA, men er lige nu tilbage i Rusland. Hun er datter af den højeste embedsmand under flere præsidenter med Gorbatjov som den sidste, og hun fotograferede Putin en måned før, han blev præsident. Jeg går lige nu og venter på visum, så jeg kan komme over og besøge hende i landet, der aldrig har kendt til demokrati. Det er jo næsten eksotisk.

Gratis til Nordpolen

Sammen laver parret nu kulturekspeditioner og foredrag om Grønland og Sibirien. For to år siden blev de inviteret gratis med til en ekspedition til Nordpolen, og her i foråret arrangerede Galya Morrell “Verdens nordligste fotoudstilling” deroppe med portrætter fra hele Arktis.

Ole Jørgen Hammeken har en datter, der læser til lærer i Nuuk, mens sønnen nu er 30 år og marketingdirektør i en kommunikationsvirksomhed i København. Her er der også et barnebarn på ni år, så Ole Jørgen Hammeken er glad for at have sin “hjemmebase” i Helsingør.

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:37

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Job i Nordsjælland

Cahetu 395194 1723549  side 25.000 win win 18/4 18-april 19
mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu