Af Kirsten Moth

Magnus skater sig til en studentereksamen

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

18-årige Magnus Birch, Espergærde, har truffet et usædvanligt uddannelsesvalg. Han er flyttet til Malmø, hvor han går på det unikke skatergymnasium Bryggeriet. Hans drøm er at kombinere skaterverdenen med sin brændende interesse for film.

ESPERGÆRDE: Friheden. Adrenalin-suset. Ingen regler. Ingen fordømmelser.

Man har bare sig selv, sit bræt, sit mod og lysten til hele tiden at prøve grænser af.

– Jeg behøver ingen andre. Jeg skal ikke arbejde sammen med nogen. Man kan selv bestemme, og der er ingen love og regler. Det er en god fornemmelse. Det fede er, at der altid er noget at lave. Man lærer jo aldrig alle tricks. Der er altid nye, altid mere at lære, fordi man bliver inspireret af andre.

Magnus Birch, lige fyldt 18, har tidligt i sit liv truffet et klart valg.

Lang transporttid

Som 17-årig pakkede han tidligere på året rygsækken hjemme hos sine forældre og søskende i Espergærde for at flytte til Malmø og gå på noget så usædvanligt som skater-gymnasiet Bryggeriet. En unik skole, der tiltrækker dedikerede skatere fra hele Skandinavien.

Forud for flytningen til Sverige pendlede Magnus dagligt frem og tilbage mellem Espergærde og Malmø. En tur på to timer hver vej.

– Om morgenen brugte jeg tit transport-tiden til at sove lidt mere. Om eftermiddagen lavede jeg lektier i toget på vej hjem. Men da lejligheden bød sig til, at jeg kunne få en bolig tæt på skolen, så valgte jeg at gøre det for at have mere tid til at skate og sammen med kammeraterne. Det var skolen, der købte nogle lejligheder, som de lejer ud til nogle af os elever, fortæller Magnus, iført løse skaterbukser af mærket Dickies og en sweatshirt.

Herre i eget hus

Tøjet signalerer miljøets frihedstrang og loose tilgang til livet. Man kan gøre, hvad man vil på sit skateboard og man kan gå klædt, som man vil. Her er man herre i eget hus.

En studentereksamen med skating som et af hovedfagene er ikke kendt i Danmark. Og reaktionerne udebliver da heller ikke på, hvordan det lader sig gøre at udskifte fag som matematik, fysik og sprog på højniveau med smidig street på gader og pladser, over trapper og hen over gelændere.

– Det er ikke så tit, man får muligheden for at kombinere noget man rigtig godt kan lide med skole. Det er lidt anderledes at gå i skole på den her måde. Og den svenske undervisningsform er også anderledes end den danske med nationale årsprøver i stedet for eksamen. Niveauet er ikke så højt som for eksempel på Espergærde Gymnasium. I hvert fald ikke her på Bryggeriet, hvor jeg går. Til gengæld får jeg nogle andre kompetencer inden for film og kunst. Og så har jeg jo lært at tale og skrive svensk, smiler Magnus, der fortsætter i 2. g i Malmø efter sommerferien.

Sproget var en udfordring

– I begyndelsen havde jeg svært ved at følge med sprogligt på svensk. Jeg havde simpelt hen svært ved at forstå, hvad der blev sagt, og mine lektier bar da også præg af det i starten. Men skolen er vant til, at der er sproglige udfordringer, fordi der kommer elever fra hele Skandinavien.

Magnus fik sit første skateboard, da han fyldte 11 år. Skaterparken Multiparken i Helsingør var endnu ikke opført dengang, så hurtigt vænnede den 11-årige dreng sig til sammen med kammerater med samme interesse at tage rundt på egen hånd, hvor de kunne boltre sig på deres skateboards.

Grænseoverskridende

Han betegner selv skating som “til tider grænseoverskridende” og ikke altid helt ufarligt. Han har da også haft brækket hånden en enkelt gang.

I dagligdagen er Magnus på sit board mellem to og syv timer dagligt og er altid i gang med at lave nye svære tricks og blive bedre. Nok regner han ikke med, at han kommer til at tilhøre verdens top ti af skatere, men man ved jo aldrig, tilføjer han.

Under alle omstændigheder involverer hans fremtidsdrømme og -planer skating i en aller anden form.

Inspireret af det svenske gymnasiums speciale inden for film, medier og kunst filmer Magnus meget og har efterhånden samlet en del professionelt udstyr.

– Det er et sats med det gymnasium, men det er klart den vej, jeg vil under alle omstændigheder. Jeg håber på måske at få et stipendium, så jeg kan studere film, måske i USA, hvis det kan lade sig gøre. Jeg er sikker på, at kombinationen skating og film får mig uden for landets grænser. Jeg elsker at rejse og det er dét, jeg vil. Opleve nye ting, andre kulturer, der inspirerer mig. Det er mit ultimative liv.

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:41

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Scandlines auto bizz

Job i Nordsjælland

Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Euronics  win win top  30.000 16/4- 18-april 19 1723144

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu