Ib Kirkegaard er blevet spået, at han bliver 108 år. (Foto: Lars Johannessen)

Af Pernille Hermann

De svages mand bliver også skældt ud

Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger side

Øget borgerinddragelse giver ikke nødvendigvis øget tilfredshed, siger Ib Kirke­gaard, der fylder 60 år i morgen.

60 ÅR: I morgen tirsdag den 24. juli fylder Ib Kirkegaard 60 år, men det bliver svært at komme til at sige til lykke. Telefonen har han lagt i køle­skabet, mens han holder familieferie på Bornholm. Ekstra lang ferie i år, da han er lokomotivfører på Kystbanen.

Læserne kender først og fremmest Ib Kirkegaard som en meget engageret socialudvalgsformand i Helsingør i to perioder, senest endda også 1. viceborgmester, mens Benedikte Kiær var på barsel.

Da Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995, oprettede han en lokalafdeling sammen med Ejner Rost, og i 1997 blev han valgt til Helsingør Byråd. Efter en pause har han igen været med siden 2005, og han har også været opstillet til både Regionsrådet og Folketinget, dog uden at blive valgt. Ved det seneste valg afgav han både formands- og viceborgmesterposten i Helsingør til stemme­slugeren Marlene Harpsøe.

I Statens tjeneste

- Hvert årti har sin charme, og nu går jeg ind i et nyt. Det passer mig også fint at hoppe lidt ud og ind, så man kan nå at trække vejret. Men jeg holder ved nogle år endnu, både i politik og på jobbet, forsikrer Ib Kirkegaard.

Han er Helsingørdreng, gik på Hellebækskolen og fik en uddannelse som automekaniker i Forsvaret. I syv år arbejdede han på forskellige kaserner og kom så til Børge Jensen Auto i Helsingør, men efter et år søgte han ind på lokomotivføreruddannelsen hos DSB og begyndte med at rangere tog til færgerne i Helsingør.

Siden har Ib Kirkegaard kørt overalt i landet, men stadig med udgangspunkt i Helsingør.

Han har passeret 40 års-jubilæet i Statens tjeneste, når man lægger Forsvaret og DSB sammen.

- Jeg skal i hvert fald nå op på de 37 og et halvt år i DSB, så jeg kan få tjenestemandspension, og der er stadig nok at lave i politik. Jeg er blevet spået, at jeg bliver 108 år, så man skal ikke slippe for tidligt, bemærker han.

Sig nu stop

- Det går jo godt i Helsingør, siger han mere alvorligt. Især hvis vi kan slippe ideen om, at vi skal blive ved med at tiltrække flere borgere. Der vil altid være nogle, der gerne vil bygge, og der vil altid være ventelister, men hvis vi plastrer det hele til, bliver vi ikke så attraktive. Alle kommuner vil have flere borgere. Vi skal hellere være gode for dem, vi har.

Her taler Ib Kirkegaard som altid med hjertet på rette sted. Han har stadig sin post i det, der nu hedder Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvor ansvaret for de ældres velfærd ligger. Og han er glad for at minde om, at Dansk Folkeparti har stemt imod flertallets budgetforlig mere flere nedskæringer på det område.

- Selv regeringen er ved at finde ud af, at vi ikke kan blive ved med at skære ned på den basale velfærd. Mange ældre har penge i dag, men nogle har altså ikke, og det altid de svage, vi rammer med nedskæringerne. Der siger vi stop.

Ib Kirkegaard har også en kommentar til kravet om øget borgerinddragelse i den kommunale planlægning. Det kan hurtigt kamme over og ramme som en boomerang, advarer han.

- Tit står vi jo med to hold borgere, der ikke er enige, og så er det vores opgave at skære igennem. Vi skal lytte og tage imod gode råd, men vi skal ikke tro, at det giver mindre kritik, for vi er jo valgt til at tage på os at bestemme. Som politiker skal man vænne sig til at blive skældt ud.

Et nyt familieliv

Ib Kirkegaard har i mange år boet i Nyrup og været formand for Borsholm-Skibstrup fodboldhold.

Nu bor han sammen med kæresten Karina Børgesen, der arbejder på Plejehjemmet Falkenberg i Ålsgårde, og hendes datter Emilie på 13 år. Hun kører ponyvæddeløb på Krogenbergbanen i Kvistgård.

Selv har han også to voksne døtre i Næstved og Gedser, foruden sammenlagt fem børnebørn - og så naboens Tristan, der også bliver regnet som en del af familien.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 13:47

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Euronics  win win top  30.000 16/4- 18-april 19 1723144

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu