Af Kirsten Moth

Helsingør-dreng på besøg: “Det eneste der mangler i Helsingør, er unge under 40”

AH modegarn 39169 1723845 side 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Tue Johansson, 30, er "rigtig Helsingør-dreng". Som så mange andre flyttede han fra byen for at læse og til en tilværelse i København. I disse dage ligger han på gæstebesøg med det gamle træskib Gasen, som han er formand for, i Kulturhavnen i Helsingør og har meldt skibslauget ind i Hal 16. Nu begynder hans gamle by igen at trække i ham.

HELSINGØR HAVN: - Jeg har en lokumsaftale med min far om at købe mine forældres hus i Sct. Olai Gade, når de engang vil sælge. Helsingør er jo min by, selv om jeg som mange andre unge er flyttet herfra. Der var nogle år omking finans-krakket, hvor jeg synes, byen virkelig hang. Men når man nu ser, hvad der sker med Kronborg, havnen og så videre, så bliver jeg begejstret. Her er så meget grønt, så megen plads. Helsingør er en by, der har det hele. Det eneste, der mangler, er unge under 40.

Tue Johansson, 30, er rigtig Helsingør-dreng, som han selv kalder det. Også i den forstand, at han fulgte mønstret med som nybagt student at flytte til København for at læse statskundskab og skabe sig en tilværelse i storbyen. Han arbejder som politisk konsulent for Socialpædagogerne og bor fortsat i København.

Liv i værftshallerne

Nu, 12 år senere, sidder han på et gammelt træskib, Colin Archer-replicaen Gasen, i kulturhavnen i Helsingør og har netop meldt skibets laug, som han er formand for, ind i det maritime værksted Hal 16.

Normalt ligger Gasen i Nyhavn i København, hvor den danner laug for ca. 18 unge. Men skibet savner et værksted og et samlingspunkt for erfaringsudveksling, når det handler om vedligehold og driften af sådan et gammelt træskib.

- Derfor har vi meldt os ind i Hal 16. Det er fantastisk, at værftshallerne igen genlyder af maritime håndværks-aktiviteter.

- Gasen får ikke fast bådplads i Helsingør, men det tager kun omkring fem timer at sejle herop fra København, så vi vil komme herop oftere fremover, fortæller Tue Johansson.

Et demokrati-projekt

Han mener, at det åbne maritime værksted Hal 16 handler om mere og andet end et værksted for træskibsnørder.

- Det handler om fællesskab. Det er et demokratiprojekt. Man kommer let til at hænge ud med folk, der er som én selv. Det gør man ikke her - og heller ikke i træskibslaugene, hvor alle typer mennesker færdes. Her på Gasen er der en søofficer, en socialpædagog, en ph.d., en ingeniør og flere djøffere som mig med tolv tommelfingre og så videre.

- Vi er meget forskellige og fællesskabet kittes sammen af vores interesse. Nogle bruger Gasen til at tage ned i Nyhavn og sidde på båden. Andre er sejlere af kød og blod og nogle elsker bare at arbejde med de håndværk, der knytter sig til skibene.

Med Nordkaperen

Det er hans venskab med formanden for Hal 16, Nicolai Juel Vædele, der har bragt Tue Johansson og Gasen ind med et medlemskab i Hal 16. Det er også sammen med Hal 16-formanden, at Tue snart tager en lang ferie fra sit job og stikker til søs med Troels Kløvedals skib Nordkaperen.

Sammen med Nicoali Juel Vædele, der som Helsingør Dagblad tidligere har skrevet, er en af Nordkaperens arvtagere og faste skippere, tager han til Bali og påmønstrer Kaperen midt i næste måned.

De to mødte hinanden første gang for fem år siden, da de begge var på skipperskole i Grækenland.

Syg af stress som 26-årig

- To år senere gik jeg som 26-årig ned med stress.

- Jeg var formand for djøf-studerende i Danmark, fuldtidsstuderende og syntes, jeg skulle have 12 i alt. Samtidig mente jeg, at jeg skulle have krop som Adonis og brugte meget tid på at træne. Og var altid tilgængelig på e-mail, twitter og så videre. En dag knækkede filmen. Jeg tog hjem til mine forældre her i Helsingør i tre uger, hvor jeg sov, spiste og græd.

- Det var i denne periode, at Nicolai ringede til mig. Han havde hørt, jeg var syg og sagde "Nu skal du ud at sejle". Jeg fik en plads på Nordkaperen og hvor var jeg glad. Vi krydsede Atlanten og kom til Caribien på den tur, fortæller Tue Johansson, hvis forældre også har sejlet meget.

- Derfor har jeg jo altid hørt på deres "røverhistorier", og siden min barndom har jeg været vild med vand, roning og sejlads.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 25. juli 2018 10:01

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Nsnet.dk – læs online
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu