Lars Faxholm bor på Mariehøj, har sit firma på Ole Rømers Vej og fejrer fødselsdag i Borsholm. (Foto: Lars Johannessen)

Af Pernille Hermann

Lars har været flyttemand siden 12 års-alderen

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo

Lars Faxholm fylder 50 år på fredag. Han overtog sin fars og morfars firma og gik sine egne veje.

50 år: Man får set lidt af hvert, når man tager med politiet ud til fogedsager og razziaer og henter vasketøj i fængslerne.

Lars Faxholm har “blå godkendelse” til sine drenge i flyttefirmaet Multiflyt på Ole Rømers Vej i Helsingør, for i snart tre årtier har Politiet og Kriminalforsorgen været faste kunder. I den sammenhæng har han et par gange medvirket i reportager på Station2 og TV 2 Lorry.

– Der følger nogle barske oplevelser med. Det var for eksempel mig, der tilkaldte hjælp, da en mand ville slå sin kone ihjel med en hammer, for at hun ikke skulle opleve at blive sat ud af fogeden, fortæller han.

Det er mit kald

– Men der er også mange glæder ved at være flyttemand, understreger Lars Fax­holm.

– Jeg har altid haft det bedst med at flytte for hr. og fru Jensen. Det er mit kald, simpelthen. At hjælpe helt almindelige mennesker, så flytningen bliver overskuelig og foregår nemt og sikkert. Vores speciale er turn-key-flytninger, hvor vi både pakker ned og pakker ud for folk.

Lars Faxholm taler sig hurtigt varm i telefonen. Han har arbejdet i familiefirmaet, siden han var 12 år, og allerede som helt ung besluttede han at satse på flytninger og skære andre transportopgaver fra.

På fredag den 27. juli fylder han 50 år og inviterer til morgenmad i Borsholm Forsamlingshus klokken 7-12.

Tre generationer

Lars Faxholm boede som lille i Sverige, men så flyttede familien til Hornbæk, og han begyndte at hjælpe til i sin morfars firma, der blandt andet kørte mad ud fra sygehuset til Montebello.

Da morfaderen, Carl Andersson, blev syg, blev firmaet overtaget af Lars Faxholms stedfar, Frank Vilhelmsen. Han omdøbte det til Multitrans og kørte nu også mad ud til Majorgården i Ålsgårde, og både selskabsmenuer og møbler fra Obs! i Prøvestenscentret.

– Firmaet lå dengang ved siden af Told og Skat på Sundtoldvej i Helsingør, og vi flyttede også for dem. Min far tog opgaverne ind og gav dem til selvstændige vognmænd, og da jeg fyldte 18, ville jeg også være vognmand. Jeg var jo lært op som flyttemand, men jeg kørte også ud med aviser om natten, og med perlegrus og meget andet.

Med egen bil

Fire år efter blev faderen ramt af en blodprop, og Lars Faxholm købte forretningen.

– Jeg havde mange gange rådet min far til selv at købe nogle biler i stedet for at tage vognmænd ind i forretningen. De stjal jo kunderne fra ham. Så beholdt jeg kun to af vognmændene og ansatte en ekstra mand til min egen vogn, og så koncentrerede vi os om flytningerne i samarbejde med Adam Transport i København.

– Det var en fin ordning – bortset fra, at de ikke ville have mobilkontakt ud til vognene. Jeg kunne drive firmaet hjemme fra privaten, og vi kørte for dem i fjorten år, fortæller han.

For høj og lav

For syv år siden etablerede Lars Faxholm sit firma på den nuværende adresse på Ole Rømers Vej 7, og firmaet skiftede navn til Multiflyt for at understrege kerneopgaven. Der er i dag 15 mand, tre smålastbiler og tre varevogne.

– Vi har mange flytninger til og fra udlandet, blandt andet for den amerikanske ambassade, så jeg har været med til at tage imod både Busch og Obama. Men ellers må jeg sige, at det er både høj og lav, vi møder – også når vi rykker ud for fogedretterne i Helsingør, Hillerød og Lyngby, fortæller Lars Faxholm.

En barsk omgang

– Det kan gå galt for alle, og vi kommer i de dyreste villaer­ og hos de allerfattigste. I dag kan man blive smidt på gaden for en gæld på 1500 kroner, og det gør ondt at se andre mennesker blive presset til det yderste.

– Jeg føler efterhånden, at vi er for meget os selv nærmest i samfundet. Men jeg siger til mig selv og mine drenge, at det er kun et arbejde. En opgave, vi har at udføre.

For to år siden fik Lars Fax­holm selv en mavepuster, da en administrativ medarbejder stak meget store beløb under bordet til sig selv.

– Vi overlevede kun, fordi både banken, medarbejderne og kunderne bakkede op. Det har været en meget svær tid. men nu ser vi fremad igen, siger han.

Den gamle Mustang

I fritiden sørger Lars Fax­holm for at afreagere både fysisk og mentalt. Som dreng og ung kørte han gocart i otte år, men biler, især gamle amerikanerbiler, har altid været den store interesse.

– Som 20-årig købte jeg et vrag af en Ford Mustang og byggede den op igen sammen med en kammerat. Resultatet var så flot, at den vandt publikumsprisen ved Viking’s Run i 2001. Desværre måtte jeg af med den, da jeg blev skilt. Det var også en hård omgang.

Drager og fisk

Nu tager Lars Faxholm rundt og kitesurfer med drage på strande med pålandsvind. Eller på fisketure fra både kyst og båd og i søerne.

– Jeg spiser ikke selv fisk, så jeg sætter dem alle sammen ud igen. Undtagen i put-and-tak-søerne, hvor man ikke må på grund af sundhedsrisikoen.

Lars Faxholm bor på Mariehøj 31 i Helsingør med sin forlovede, Linda Cesternino, der er jurist. Han har sønnerne Tobias på 19 og Nikolai, der fylder 15 i næste uge.

Artiklen sidst ændret: 25. juli 2018 10:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995

Job i Nordsjælland

øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Apperupvej e-mægler 397432 – logo side artikel 40.000 win
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu