August Holmgren på vej til DM-titlen for godt en uge siden. (Foto: Kenneth Jensen/Ritzau Scanpix)

Af Andreas Mayerhofer

DM-titel er August Holmgrens største bedrift

Trykkeriloftet, Kundenr. 500319, Ordre 1725167, 25.000 visninger side/logo

Den nykårede danske mester August Holmgren, Espergærde, kan bruge titlen til at rykke videre.

TENNIS: Efter to tabte DM-finaler lykkedes det i år for August Holmgren at sikre titlen, og på CV’et står der nu dansk mester i midst et år.

Efter lige at have tænkt karrierens højdepunkter igennem, konstaterer han:

– Ja, det er min største bedrift i karrieren. Det er en titel, som betyder noget, og det giver et godt rygstød til det kommende år, siger August Holmgren, der i øjeblikket er i Tyskland for at spille holdkampe med sin klub fra Hamborg.

Med DM-titlen fulgte der et beløb på 6.000 kroner. Indirekte kan der dog komme yderligere økonomi ud af titlen.

– Det er fint at kunne fremvise, at man er Danmarksmester, når man er ude og søge sponsorer, og det har jeg da tænkt mig at forsøge mig med, udtaler den danske tennismester.

Han er for nylig blevet færdig med sit første år på college i amerikanske San Diego. Et ophold, som efter planen rækker tre år ud i fremtiden.

– Jeg udvikler mig rigtigt meget i USA, og jeg har helt klart forbedret mit spil. Til september skal jeg tilbage, og jeg har ingen planer om andet, end at jeg fortsætter på college. Jeg håber, at jeg via deltagelse i future-turneringer kan få samlet point til verdensranglisten, siger August Holmgren.

Efter college skal der fortsat være smurt tennis ud over kalenderen.

– Det er stadig mit store håb, at jeg skal ud og leve af tennis, når jeg er færdig. Forhåbentlig kan jeg så komme ind i nogle challengeturneringer og få arbejdet mig ind på verdensranglisten, siger 20-årige Holmgren.

Challengeturneringerne er niveauet under ATP Touren, som de bedste spiller på.

Hvordan er din dagligdag i USA?

– Det er et meget disciplineret liv, jeg har i hverdagen derovre. Jeg spiller tennis, jeg går i skole, og jeg styrketræner. Mere er der sådan set ikke. I weekenderne tager jeg gerne ud og oplever noget, når der ikke er turnering, og jeg har nogle gode venner fra Hawaii, der er i gang med at lære mig at surfe, fortæller Espergærde-drengen.

August Holmgren træner netop nu på det anlæg, hvor ATP-turneringen German Open spilles, og han håber, at han kan blive “hitting partner” med en af turneringens deltagere – en form for træningsmakker.

I øjeblikket har Holmgren ikke point på verdensranglisten.

Artiklen sidst ændret: 25. juli 2018 12:37

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Job i Nordsjælland

Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605 logo
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
Cahetu 395194 1723549  side 25.000 win win 18/4 18-april 19
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu