Der er bud efter FC Helsingørs ungdomsspillere fra storklubberne i København, men langt de fleste bliver i klubben. Her er det U17-spilleren Lucas Leone, der er i kamp for de blå-hvide. (Foto: Annamarrie Lennings)

Af Andreas Mayerhofer

Unge talenter vælger at blive i FC Helsingør

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger side

De store københavnerklubber har stigende interesse for FC Helsingørs talenter, men langt de fleste vælger at blive "hjemme".

FODBOLD: Gevinsten ved at udvikle talenter til den helt store fodboldscene kan være enorm. Forleden skiftede Christian Nørgaard fra Brøndby til Fiorentina for et stort millionbeløb, der sendte udviklingspenge tilbage til barndomsklubben Espergærde. Disse beløb gives efter, hvor længe spillerne har været i klubben i ungdomsårene, og derfor kan der være en markant kontant gevinst ved at holde på de største talenter længst muligt.

Det arbejde er der de senere år sat fart på i FC Helsingør, og det ser ud til at virke. 10-12 af klubbens ungdomsspillere er blevet kontaktet af danske storklubber som FC København, Brøndby, FC Nordsjælland og Lyngby, men i de seneste 12 måneder er det kun en enkelt, der er skiftet fra Helsingør til en større fodboldadresse.

Tilbyder det samme

En ihærdig og målrettet indsats for at fastholde talenterne er årsagen, fortæller René Lybek Hansen, der er ­T+-træner i FCH med ansvar for de yngste talenter.

- Udviklingen i FC Helsingørs talentafdeling har været stejlt stigende de seneste år, og i dag er vi et sted, hvor der ikke er ret meget af det, som storklubberne i København tilbyder, som vi ikke matcher her i klubben. At det har en effekt kan vel ikke være tydeligere, end at kun én af vores spillere har forladt os for en større klub det seneste år, siger han.

Fra den nye sæson er der tre fuldtidsansatte i talentafdelingen, og klubben er for nylig blevet tildelt en B-licens i DBU-systemet, hvilket er det næsthøjeste.

Fra 0 til B på rekordtid

På cirka tre år er FC Helsingør gået fra ingen licens over T-licens til B-licens.

- Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at komme hurtigere frem i systemet, så det vidner om, at vi er på en vej, der har den rette kurs. Det er en helt klar strategi for klubben, at vi skal udvikle talenter til øverste hylde, og bestyrelsen viser opbakning med handling. Jeg tror ikke, at der er andre B-licensklubber, som har tre fuldtidsansatte trænere, lyder det fra talentchef, Marc Thevis, der overgår til en rolle som U19-træner og bindeled mellem ungdomsfodbold og seniortrup, mens nyansatte Thomas Slosarich bliver talentchef.

Der er ikke mange spillere, der ikke bliver varme om hjertet, når en af storklubberne inviterer dem ind til hovedstaden for at spille med logoer der prydes af løver og brønde, men i dag er der altså en tendens til at omkring 90 procent bliver i FCH.

- Det handler selvfølgelig om, at spillerne og deres forældre kan se, at de udvikler sig så godt hos os, at der ikke er noget at vinde ved at skifte. Hos os har de typisk kontakt til deres moderklubber, som i dag tæller alle kommunens fodboldklubber, og de er i trygge rammer, hvor vi arbejder meget intensivt med de individuelle færdigheder. Det er selvsagt, at spillerne bliver glade for, at de store klubber viser interesse, men de kan heldigvis se værdien i at blive hos os, forklarer René Lybek Hansen.

Med B-licensen spiller både U19 og U17 i den næstbedste landsdækkende række til næste år, U15 spiller i den bedste række (øst 1, pulje 1), hvor modstanderne er FCK, Brøndby osv., mens U14 og U13 spiller i næstbedste række.

- Det er den højeste indrangering i vores klubs historie, konstaterer Lybek Hansen med slet skjult stolthed.

Hvad kan de største klubber tilbyde, som FCH ikke kan?

- Vi er helt på linje med rigtig mange ting, men der er nogle faciliteter hos de store klubber, som vi ikke har, og så bliver spillerne matchet på højeste niveau i kampene. Men det er jo der, hvor vi gerne vil hen, siger René Lybek Hansen, der dog ser frem til 2019 med glæde.

- Vi glæder os meget til det nye stadion, hvor vi kan samle hele klubben. I dag træner vores hold i Snekkersten, Espergærde og Helsingør, og det fungerer, men det bliver klart en fordel at få alle under samme tag på det nye stadion. På den måde kan vi få synergieffekter på mange leder og kanter, og samtidig frigiver vi også træningskapacitet ude i klubberne. Det ser de også frem til, uddyber René Lybek Hansen.

Stort skridt

Hvad skal I blive bedre til de kommende år?

- Vi har en målsætning om, at vi inden for tre-fire år skal være blandt de 14 bedste i Danmark og dermed få A-licens. Det er et enormt arbejde, der skal lægges i det, men vores fremgang de senere år giver klart en tro på, at vi kan tage det skridt. Vi skal have de bedste trænere, som vi ligesom spillerne skal fastholde, og det gør vi ved, at blive ved med at styrke ressourcerne til arbejdet, siger T+-træneren.

- Vi er fundamentalt på rette vej. Det er der slet ikke tvivl om, men næste skridt skal der knokles for. Det er sværere at gå fra nummer 25 i Danmark til nummer 14, end det er at gå fra 45-25. Og jo tættere på top 14 vi kommer, jo sværere er det også at fastholde, fordi efterspørgslen også stiger, supplerer Marc Thevis.

I øjeblikket er der tre spillere på ungdomskontrakt i FC Helsingør.

FC Helsingør har hold fra U13 til U19, mens spillerne fra 10 til 12 år spiller i moderklubberne, hvor de bedste så har en ugentlig træning med FCH.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 25. juli 2018 09:31

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal man tvinge flygtning til at dele bolig?

Job i Nordsjælland

vind salaer – logo
Madam Sprunck, Kunde nr. 220955, Ordre nr. 1725351, 25.000 visninger logo/side
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu