Susanne Buhl og de andre frivillige ved Hornbæk Havnefest har fået instruktioner i, hvordan de skal reagere, hvis der opstår brand under festen. (Foto: Torben Sørensen)

Af Thea Berg Johansen

Havnefest sikrer sig mod brand

AH modegarn  maj 19/20, 25-30000 win 1753379, skift maj, juni, aug

De frivillige ved Hornbæk Havnefest er blevet instrueret i, hvordan de skal håndtere en eventuel brand, for at undgå at ilden skal sprede sig til de tørre klitter omkring havnen.

HORNBÆK: Denne weekend er der fest på havnen i Hornbæk.

Det betyder, at havnen kommer til at myldre med mennesker, der nyder solen, hører musik og hygger sig. Den varme og tørre sommer har bevirket, at bevoksningen på klitterne omkring havnen er helt tørret ud, dermed er risikoen for at en brand kan opstå væsentligt forhøjet.

Ring 112

For at være godt klædt på til festweekenden i de varme omgivelser har arrangørerne af Hornbæk Havnefest derfor sørget for, at frivillige og handlende ved, hvordan de skal agere, hvis der skulle opstå brand.

Mik Hansen, der er beredskabsinspektør ved Helsingør Kommunes Beredskab, besøgte Hornbæk Havn torsdag ved middagstid, hvor han lavede en sikkerhedsgennemgang inden weekendens fest.

– Det gør vi altid inden havnefesten, men denne gang er der specielt fokus på håndtere en eventuel brand, fortalte han.

– Havnefesten er ikke mere brandfarlig end den plejer, men klitterne er det, forklarede beredskabsinspektøren.

Mik Hansen talte blandt andet med dem, der står i boderne rundt om på havneområdet og gav dem instrukser om, hvordan de skal forholde sig, hvis der skulle opstå en brand.

– De skal bare ringe 112 med det samme. Der er ikke noget, der hedder en lille brand, sagde han.

Sund fornuft

Arrangørerne har efter råd fra beredskabsinspektøren lavet flere tiltag, der skal mindske risikoen for brand.

Udgangen fra Visevers-teltet på havnen bliver således flyttet, så folk ikke går ud i klitterne, hvor brandfaren er meget høj, når de skal ryge. I stedet bliver de sendt ud på strandlegepladsen, hvor der alligevel ikke er nogen børn om aftenen.

Der vil blive sat mange store askebægre med vand eller sand op, så incitamentet til at smide en cigaret på jorden bliver så lille som muligt, og alle teltene er gennemgået for at undersøge om sikkerheden er god nok, der hvor der for eksempel benyttes gas til at lave mad.

Der er købt ekstra brandslukkere ind, og så har man hyret flere livreddere end normalt, så de kan hjælpe med at sikre, at folk ikke dehydrerer i varmen.

I bund og grund er det gæsternes sunde fornuft, der sikrer, at der ikke opstår en brand i forbindelse med havnefesten.

– De skal ikke smide skodder eller grille i klitterne, siger Susanne Buhl, der er frivillig ved Hornbæk Havnefest.

Hun fortæller, at der også vil blive lavet videoer, der skal informere gæsterne om, hvordan de opfører sig mest brandsikkert.

Artiklen sidst ændret: 31. juli 2018 10:45

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
BAAGØ,  maj 19/20 15-20.000  win 1753557

Job i Nordsjælland

Restaurant Helsingør Golf, maj 19/20, 10-15000 win 1752529
Hjortgård 501136, 1751736, win 2,  aug 19/20
Tibberup Høkeren maj 19/20 10-15.000 win  1752369
Fliserensning.dk april 19/20 15-20.000 win 1753334, skift 3/5, 2/7, 1/8
Tikøb bager  april19/20 10-15.000 win win 1751624

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu