Af Helsingør Dagblad

Klumme: Kom glad du kære ferie

Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger side

Janus Kyhl, direktør for FC Helsingør og nyslået medlem af byrådet. I 1992 trak helsingoraneren Marianne den hurtigttalende Janus fra Hørsholm til Helsingør. Det blev så til to børn og et hus i Ålsgårde, hvor Janus nu slår sine private folder.

Jeg har ferie på søndag! Jo den er god nok. Langt om længe er det min tur! Og tro mig! Den er tiltrængt, for det er faktisk over 12 måneder siden, jeg sidst havde en feriedag. Jeg tænker ikke over det til hverdag, men nå så dagen nærmer sig, kan jeg godt mærke, at jeg trænger.

De sidste mange uger har jeg talt med mange glade mennesker, der var på vej afsted på ferie, og nu står jeg så selv her, og det er ved at være min tur.

Jeg har nu ikke rigtigt for alvor nået at glæde mig. Denne ene dag tager den næste. Så er det måske meget passende, at få fortalt omverdenen at nu er det heldigvis min tur til at trække stikket. Nu, hvor alle I andre er ved at vende tilbage til dagligdagen.

I nat, da jeg lå og tænkte lidt over denne klumme, begyndte jeg for alvor at forestille mig det at komme på ferie. Sådan lidt som om at jeg ikke havde prøvet det før. Der gik ikke mere end 5-10 minutter, så var jeg pludselig nået til at skulle lande i Miami. Der var styr på udlejningsbil, naturligvis en herlig stor Chevrolet Surburban i ægte amerikansk oversize. Der var styr på alle telefonerne, så regningerne nu ikke bliver for dyre. Jeg forestillede mig det sted, jeg kunne sidde og arbejde på hotellet, og senere i det fantastiske hus, vi har lejet, med udsigt over Fort Myers Beach, og smukke Sanibel Island med dens palmer, muslingeskaller og konkylier.

Jamen hov, Janus, det var jo ferie, du skulle ligge og drømme om her i en sen nattetime, og pludseligt er du i gang med at forestille dig, hvordan du kan arbejde under de fjerne himmelstrøg. Den går ikke, fokus tilbage på ferien i en fart.

Det skift klarede jeg ved en hurtig tur ud i køkkenet og et glas vand. Tilbage i sengen bliver tankerne hurtigt ledt over på Universal Studios, hvor jeg har inviteret familien ind, så de kan opleve Harry Potter-universet. Såvel min hustru, som min datter og min søn er alle store fans af Harry Potter, så det skal naturligvis opleves, når vi alligevel er på de kanter. Universal Studios er, som så meget andet i USA, en ganske stor ting, og derfor skal alt også koordineres og planlægges ganske godt og i god tid. Det går da også forrygende her en sen time under dynen i Ålsgårde. Jeg får planlagt hvordan vi kan nå at se begge parker. Hvordan klarer vi måltiderne, og hvordan får jeg et hul, så jeg lige kan håndtere et telefonopkald mens vi er i Universal Studios.

Av for den, Janus, der var den igen, det kære arbejde. Hånden på hjertet. Jeg arbejder altid lidt i min ferie. Hjulene kører videre derhjemme, mens jeg er på ferie, og jeg må jo hellere sørge for at der ikke er noget der går i stå på grund af mit fravær. Og det gør ikke noget. Jeg holder fint fri og kobler af imens.

Mens minutterne slæber sig afsted på uret slumrer jeg hen med tanken om det, jeg skal nå på kontoret i morgen.

Jo, det kan skam godt være en svær størrelse at holde ferie, når man er vant til en travl dagligdag, og til og med har et arbejde, som jeg finder meget stor glæde ved.

Jeg er da også ganske sikker på, at jeg kommer til at fare rundt som en flue i en flaske de første dage, for derefter stille at falde ind i en herlig feriestemning, hvor kroppen vænner sig til at slappe af, og komme helt ned i laveste feriegear. Og hvem ved, når vi vender hjem til Danmark igen, i midten af august, så kan det være at jeg slet ikke kan vænne mig til at arbejde igen?

Nej, det sker nok ikke, og godt for det, blot jeg har fået slappet af og ladt batterierne op igen. Nu checker jeg ud, og lader alle jer andre svede på arbejdspladserne. Jeg har nemlig taget min tørn, mens I var ferieramte.

Fortsat god sommer.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 31. juli 2018 10:47

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu