Der har altid været købmand eller kiosk i den gule bygning på Saunte Bygade 8. (Foto: Torben Sørensen)

Af Pernille Hermann

Flere købere til kiosken i Saunte

Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x

Jettes Kiosk er til salg – men om der bliver kiosk igen, kan ingen vide.

SAUNTE: Et år efter kioskejer Jette Christensens pludselige død er den fine, gamle bygning nu sat til salg hos Home Erhverv. Trods sommervarmen – og selv om den endnu ikke har været annonceret – har der allerede vist sig flere interesserede købere.

– Sagen er så ny, at vi kun har fået et skilt op på bygningen, men vi har allerede mærket god interesse, fortæller ejendomsmægler Mikkel Søby. Ingen er dog kommet så langt som til at tilkendegive, hvad de vil bruge ejendommen til.

Røvere og gevinster

Jette Christensen nåede at drive “Jettes Kiosk” i 21 år, inden hun blev fundet død uden forudgående sygdom. Hun blev kendt, også ud over kommunegrænsen, for at give en pistolrøver en blodtud, da hun blev udsat for røveri for anden gang i 2009. Da hun igen i 2014 blev truet med en brødkniv, udleverede hun kun en pakke cigaretter.

To gange nåede heldige kunder at vinde store lottogevinster på lodder købt i Jettes Kiosk, som hun havde overtaget efter sin far, Egon Larsen. Han havde butikken i over 40 år.

Butikken voksede

Bygningen på Saunte Bygade 8 er opført af tømrermester Julius Jensen i 1906 og hed oprindelig Engholmhus. I Helsingør Leksikon på nettet kan man læse, at han lejede det hele ud til forskellige gennem årene.

Da Saunte Købmandshandel startede, var det med et meget lille ekspeditionslokale, som det lille udstillingsvindue viser. Den øvrige del af huset var til beboelse. Senere blev butikken udvidet og hele underetagen udnyttet til ekspedition og baglokale.

De første købmænd

De første år drev Julius Pedersen og hans hustru den lille købmandsforetning, men allerede i 1909 blev den overtaget af Kristoffer Jensen og hans kone Nikoline. Senere kom en købmand Sørensen i 1915 of V. Birck Andersen i 1919.

Den første købmand, der holdt ved i mange år, blev Michael Jensen, der kom til i 1921 og først overdrog til Egon Larsen i 1954. Han drev Saunte Købmandshandel til sin død i 1996, og på et tidspunkt tvang sygdom ham til at ændre konceptet og skifte over til kiosk med et lettere varesortiment.

Egon Larsen opnåede 40 års jubilæum som tipsforhandler. På det tidspunkt var han den ældst eksisterende tipsforhandler i landet og Dansk Tipstjeneste kom da også på besøg med et diplom, skriver Helisngør Leksikon.

Ved Egon Larsens død i 1996 besluttede hans døtre at videreføre kiosken, og fra 1. januar 1997 overtog Jette Christensen forretningen fra sine søskende skiftede navnet fra Egons Kiosk til Jettes Kiosk.

Artiklen sidst ændret: 31. juli 2018 10:53

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375744, 1758728 15-20.000 win juli 19/20

Job i Nordsjælland

Sørensen Byg. 501385 ordre 1757541 15.000 win juni 19/20
Kaiser april 19/20 15-000 win banner. 4 forskellige ældre sky, flæsk logo, aften midt/bund, smørrebrød side  175163520.
Multiflyt maj 19/20, 15-20.000 win win 17xxxx
Casper Andersson 325793 juli 19/20 20-25.000 1752476
Tandlægerne Rønnebær april 19/20, 15-20.000 win win 1753053

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu