Af Kirsten Moth

Man lærer at bære sorgen med sig

Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo

Birgitte Vinding, 50, bor i Snekkersten og arbejder som journalist i Helsingør Kommune. Nu stiller hun op som Venstres kandidat i Esben Lunde Larsens tidligere valgkreds i Vestjylland. Birgitte vil, når de yngste børn er fløjet fra reden, på et senere tidspunkt flytte hjem til slægtsgården i Stauning.

PORTRÆT: – Man lærer at bære sorgen med sig. Den har sit eget lille rum. Man kan vælge at lade sit liv tynge af sorg. Eller man kan vælge at indkapsle sorgen – og lære at leve godt med den. De, vi har mistet, ønsker jo, at vi skal være glade.

Birgitte Vinding har fundet en skyggefuld plads på Snekkersten Havn. I det område, der har været hendes hjem de sidste mange år.

Det er her, hun mødte manden, hun blev gift med og skilt fra. Det er her, de stiftede familie og har fået fire børn. Det er her, hun har venner, veninder, netværk og job. Her, hun fandt sit eget lille rum, der kan rumme de store tragedier, som hun, hendes søskende og far har skullet leve med.

Klar til at kæmpe for Vestjylland

I den forløbne uge offentliggjorde Birgitte Vinding, 50, journalist og kommunikationsmedarbejder på Biblioteket Kulturværftet i Helsingør og bosat i Snekkersten, at hun stiller op som folketingskandidat for Venstre i Ringkøbing-Skjern-kredsen i Vestjylland. Hun er klar til at overtage tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens kreds i det vestjyske, hvor hendes fødeby og familiens gård ligger i den lille by Stauning.

Der synes på alle måder langt fra det tætte, idylliske Snekkersten til vidderne og den kompromisløse natur i barndommens Stauning. Til en opvækst, hvor faderen foruden at passe sit job som landmand på gården havde to andre jobs. Om natten lossede han fisk i Hvide Sande. Om dagen murede han for et lokalt firma. Moderen var hjemmesygeplejerske. Der var gæld, der skulle betales, og der blev således arbejdet meget.

To verdener

Hvordan forener Birgitte Vinding fremover de to verdener? De to livsstile og de to kulturer?

Hvem er den 50-årige kvinde, der nu ønsker at kæmpe for vestjyderne på Christiansborg samtidig med, at hun indtil videre fortsætter sit liv i Snekkersten? En del af svaret findes i det evige savn af en anden landsdel.

– Jeg elsker familiens gård i Stauning. Udsigten er enorm og overvældende. Fladt, intet kommer i vejen. Jeg kan så godt lide de brede vidder, siger Birgitte Vinding som en del af den personlige forklaring på, hvorfor hun stiller op til Folketinget i anden anden side af landet, i et landdistrikt.

Mister sin mor

Birgitte Vindings slægtsgård på fædrene side indeholder blandt andet et lille anneks, hvor den – måske – nybagte folketingskandidat vil bo, når hun er på besøg i sin valgkreds, når eller hvis hun bliver valgt ind.

Jorden er i dag bortforpagtet. Et generationsskifte er i gang, så Birgitte Vinding har muligheden for at overtage gården.

To kilometer derfra ligger den gård, hvor hendes mor blev født. Den drives i dag af hendes fætter.

En uge efter, Birgitte fylder ni år, dør hendes mor af kræft. Hun havde forud for sin død været gravid og blev tvunget til at abortere sent i graviditeten.

– Jeg blev med ét slag “den ældste pige”. Jeg kom hurtigt til at tage ansvar, og som 10-årig syntes jeg, at jeg skulle sørge for, at der var købt ind til familien og at der var bagt til jul. På landet er det normalt for børnene at have faste pligter, men jeg blev i sagens natur meget hurtigt “voksen”.

– Heldigvis forblev min mor en del af samtalen. Hendes død og savnet blev aldrig et tabu, og da vi havde bedsteforældre og gode mennesker på alle sider af os, fik vi alligevel en god, glad og tryg barndom. Vi følte os rigtig godt taget af, husker Birgitte Vinding.

Mister sin bror

Få år senere kommer endnu en ubegribeligt stor sorg væltende ind over familien.

Storebroderen kører galt, da Birgitte er 15 år og går i 9. klasse. Storebroderen var sammen med to venner, de dør alle tre.

Birgitte Vinding bliver dybt bevæget ved genfortællingen af familiens tragedier.

– Livsbegivenheder af denne slags er noget, man skal lære at leve med. Der er ikke noget valg. Jeg tænker tit på manden, der sad i et af de fly, der blev kapret den 11. september 2001, vel vidende, at han nu skulle dø, som lagde en besked på telefonsvareren til sin familie og sagde:

– Lov mig at leve jeres liv. Vær glade. Det er en ordre.

Uddannelse og jobs

I 1993 bliver Birgitte Vinding færdig med sin uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole og får straks et vikariat på dagbladet Børsen. Senere flytter hun til Sønderjylland, hvor hun arbejder som reporter og studievært på TV Syd. Herfra går turen til Sjælland, denne gang med job hos de Konservative på Christiansborg.

Ønsket om at flytte tilbage til Vestjylland, tilbage til slægtsgården, har været med hende hele vejen.

– Nu er dejlige Snekkersten og området her omkring jo vores børns barndomsland, og jeg flytter først permanent tilbage til Vestjylland, når børnene er blevet store. Jeg skal bo på slægtsgården. Det er der, jeg hører hjemme.

Et godt sted i livet

– Der har været mange år, hvor man har bygget op og op.

– Studerende, uddannelse, kærester, jobs, det ene job, der helst skal afløses af et nyt, hus, nye biler. Nu synes jeg, at jeg er præcis dér i livet, ca. midt i livet, hvor jeg ikke har noget, jeg skal bevise overfor andre. Det er et virkelig interessant sted at stå. Jeg har det fint med, hvem jeg er. Mine værdier er meget tydelige, og jeg vil aldrig kunne få en midtvejskrise, for der byder sig så mange nye muligheder på dette tidspunkt af tilværelsen. Jeg betragter det som en gave at nå så langt.

Frihedsidealerne

Birgitte Vindings trang til vidder og udsyn afspejler sig i hendes politiske værdier, som hun også omtaler som danske værdier.

– Forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og ligeværdet mellem kønnene er rettigheder, vi skal passe enormt godt på. De er værdier, der er under pres. Mange er indstillet på at fire lidt på værdierne af hensyn til andre kulturer. Dér mener jeg, vi skal stå fast. Rammerne omkring vores demokrati og frihed er ikke til diskussion. Vi skal ikke mødes på midten. Hvis man ikke ønsker at være en del af vores demokratiske pakke, så skal man søge et andet sted at være.

Brug for ny kvindekamp

– Jeg er for eksempel også tilhænger af burkaforbuddet. Jeg ser det ikke som indgreb i den personlige frihed, tværtimod ser jeg det som en måde at hjælpe kvinderne ud af social kontrol på.

– I 100 år har vi kæmpet for at nå hertil, hvor vi er nu. Mine døtre er helt ligeværdige med mine sønner, men det er altså ikke kommet af sig selv. Vi kan se på andre kulturer, der kommer til landet, at der sker kvindeundertrykkelse, og alt for længe har vi ladet stå til med den begrundelse, at det er kulturelt eller religiøst betinget. Det er et enormt svigt. Vi har brug for en ny kvindekamp. Vi skal stå op for de kvinder og de piger, der er kommet fra andre kulturer, så de oplever den samme frihed og ligeværd som etnisk danske kvinder. Og det må deres mænd og brødre bare finde sig i. Maskeringsforbuddet er en del af denne en kamp, siger Birgitte Vinding.

Artiklen sidst ændret: 31. juli 2018 10:53

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Job i Nordsjælland

Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu