Christian Lønstrup kan være på vej ud af FC Helsingør. (Foto: Claus Birch)

Af Andreas Mayerhofer

Lønstrup: Nu er vi favoritter hver gang

Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side

Efter et år i Superligaen som evig "underdog" skal FC Helsingør i den kommende sæson lære at være favoritter hver søndag. Første udfordring er Fremad Amager, der de seneste år har ligget i den tunge del af 1. division.

FODBOLD: Så går det endelig løs med den nye sæson. De seneste 14 dage har FC Helsingør-spillerne misundeligt kunne se til, mens sidste års modstandere har været i gang i Superligaen. I morgen tager de selv hul på 1. division, når Fremad Amager kommer på besøg.

Modsat alle kampe i Superligaen, er FC Helsingør store favoritter i den kamp. Både hos bookmakere, tilhængere, eksperter og hos klubbens egne folk.

- Det er den virkelighed, vi skal vænne os til. I den kommende sæson vil vi være favoritter, og dem de andre gerne vil slår, hver eneste uge, og det er en svær øvelse, som vi skal håndtere. Det kan godt være en svær øvelse, men vi har haft en god opstart, og for mig ser det ud til, at spillerne er klar, siger cheftræner Christian Lønstrup.

Kan stille store krav

Flere spillere har ytret ønske om at komme videre, hvis der viser sig en mulighed for at vende tilbage til Superligaen via et klubskifte. Til det siger Lønstrup.

- Jamen det synes jeg da er fint. Det viser, at der er ambitioner, og det gør jo i hvert fald, at jeg kan stille store krav til mine spillere, hvis de er så gode. De skal ud og bevise det på banen, og så kan det da godt være, at de kan komme videre.

Han har stort set hele sin startformation fra de sidste Superliga-kampe til rådighed. Kun Søren Henriksen er rykket videre, men anfører Andreas Holm er tilbage, og så går det nogenlunde op.

- Det har været en god sommer for os, og jeg er meget tilfreds med truppen, hvor der er 18-20 spillere, der kan gå ind i startformationen. Det giver noget ro modsat sidste år, hvor vi sagde farvel til flere profiler i vores meget korte sommerferie, husker cheftræneren.

Søndagens modstander Fremad Amager har sadlet en del om i de seneste måneder.

Fr. Amager bygger op

Jan Michaelsen er kommet til som cheftræner i stedet for John 'Faxe' Jensen, og mange spillere har været igennem svingdøren. Man fornærmer næppe nogen ved at hævde, at amagerkanerne er i en omstillingsperiode, hvor brikkerne først er ved at blive fundet, mens FC Helsingør stort set har lagt hele puslespillet for nuværende.

- Der sker mange ting i Fremad Amager, og derfor er det nok ikke et helt skidt tidspunkt at møde dem på. Med en ny træner og nye spillere, skal tingene lige spilles på plads, og det er svært at gøre så hurtigt. Det skal vi selvfølgelig udnytte, siger Christian Lønstrup.

Kan fortsætte stilen fra SL

Han lurer på at fortsætte stilen fra afslutningen på Superligaen, hvor FC Helsingør spillede med fire store forsvarsspillere i bagkæden og en stærk central midtbane for at holde et stærkt fundament i defensiven.

- Vi kan meget vel komme med en masse fysik. Fremad Amager skal mærke, at vi kommer med en masse kraft i presset, og vi er svære at komme forbi. Det er ikke helt den måde, vi spillede sidst, vi var i 1. division, men jeg er også blevet klogere, og det er måske ikke så tosset at mikse tingene lidt mellem fysik og teknik og fart, siger Christian Lønstrup.

Hvor er FC Helsingør bedst?

- Det er vi i fundamentet. Jeg taler tit om mavefornemmelse, og den er god med forsvaret og den centrale midtbane foran. Vi er blevet meget svære at spille imod, og det er et fint udgangspunkt, for så kommer modstanderne til kampene med en "puha, den bliver strid i dag", forklarer Lønstrup.

- Vi glæder os til at komme i gang. Nu skal vi op igen, og jeg håber da at se en masse af vores gode fans på stadion. Dem har vi også brug for, siger Lønstrup.

Kampen mellem FCH og Fremad Amager spilles søndag eftermiddag klokken 13.45 på Helsingør Stadion. Lønstrup & co. indleder i øvrigt sæsonen med to hjemmekampe. I næste weekend er det oprykkerne fra Næstved, der kommer på besøg.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 31. juli 2018 10:50

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu