De spraglede hobiecats måtte trækkes på land. (Foto: Torben Sørensen)

Af Pernille Hermann

Lyn stoppede hobie-sejlerne i Hornbæk

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Eftermiddagsbygen, der ramte Havnefesten, fik sejlerne til at pakke sammen.

HORNBÆK: En byge her og der kan ikke stoppe Havnefesten i Hornbæk – så ligner den danske sommer bare lidt mere sig selv. Men det ugelange europamesterskab for hobiecat-sejlere stoppede brat, da der blev åbnet for sluserne lørdag omkring klokken to.

– Regn og torden er ikke noget problem, men lyn er for farligt, forklarer Julian Isherwood, der har været vært for mesterskabet med 169 deltagende både og over dobbelt så mange deltagere.

– De sejladser, vi måtte droppe, har heldigvis ingen betydning for medskaberne. Alle havde nået af gennemføre de syv forskellige klasser, som kræves til EM. Der var kun sejladser for guld- og sølvvinderne tilbage.

En landsby i plantagen

Sejlerne og deres lynhurtige småbåde med kulørte sejl har haft deres egen “landsby” ved den nærmeste parkeringsplads i Hornbæk Plantage.

– Det var noget af en udfordring at få den etableret, for der er jo normalt hverken el eller vand eller toiletter derude. Men der var ingen vej udenom med så mange mennesker, fortæller Julian Isherwood.

Århus tog det hele

En særlig udfordring var, at der samtidig har været Worlds-sejlads for 1100 både i Århus.

– Vi har tidligere haft hjælp til vores store arrangementer som Dragon Gold Cup fra KDY i Hellerup, men Århus har suget alle de frivillige kræfter og ekspertiser – også dommere.

Til gengæld mødte de mange udenlandske deltager i hobiecat-stævnet selv med 45 frivillige hjælpere.

Lige i overkanten

– Lørdag aften havde vi premieoverrækkelse og middag, så nu er der kun oprydningen tilbage. Det er gået rigtig fint, og de har været glade for at være her, så det er ikke utænkeligt, at de kommer igen. Næste år er der EM i Helsinki.

– Men, tilføjer Julian Isherwood, én ting er sikkert: Det bliver ikke samtidig med Havnefesten, der også trækker hårdt på de frivillige kræfter. Det har været lige hårdt nok.

Artiklen sidst ændret: 31. juli 2018 10:50

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Malerfirmaet Nordkysten  top 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82

Job i Nordsjælland

Brødsnedkeren april 19/20 10-15000 win win 1751633
Entreprenørfirmaet TS 381440 april 19/20 10-15.000 win win 175173
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360
Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu