Michiel Voet viser sine fotografier frem for projektet The Invisible Man. På torsdag besøger forestillingen Teaterhuset. ?(Foto: Benvan Duin)

Af Helsingør Dagblad

Baseret på en virkelig historie

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side

Dukketeater, dans og nycirkus – PASSAGE festivalen byder på mange vidt forskellige udtryk og stilarter, men torsdag d. 2. august, gæster et helt særligt kompagni Helsingør med en forestilling, der ikke passer i en genrebestemt kasse.The Invisible Man er en must-see teaterfortælling, hvor virkelighed og fiktion blandes i en sådan grad, at publikum ikke ved hvad de skal tro.

INTERVIEW: Vi starter fra begyndelsen. Kompagniet hedder Orkater og har base i Holland, hvor det siden starten af 1970’erne, under forskellige navne, har lavet innovative teaterkoncerter for et internationalt publikum. Her blev scenografen Michiel Voet ansat, og det blev startskuddet på et samarbejde, der skulle bringe mere end scenografi og rekvisitter med sig. Sideløbende var Michel Voet nemlig visuel kunstner, og havde et studie på havnen i Nordamsterdam, hvor han arbejdede på et – i egne ord – mærkeligt projekt, som tog forskellige former, indtil det blev en del af repertoiret hos Orkater. Vi har mødt Michel Voet til en snak om tilblivelsen af The Invisible Man.

Der var engang…

- Projektet gik ud på, at jeg fik kontakt til en Karim Ramtami – en algerisk fyr. En dag kom han ind i studiet og bad om en kop kaffe. Det fik han, og vi snakkede sammen. Og han fortsatte med løbende at komme, dag for dag, så vi udviklede et slags venskab, fortæller Michiel Voet. De snakkede om Ramtamis liv som illegal flygtning, og Voet blev mere og mere fascineret af ham.

- Han var en god historiefortæller, og jeg begyndte at tvivle på, om det han fortalte mig var sandheden, eller romantiske versioner af sandheden. Men det nagede mig egentlig ikke. Alle historier var velkomne, og jeg fortsatte mit arbejde i studiet.

Et umage par

Der gik noget tid før Michiel Voet fandt ud af, at Ramtami var hjemløs. Og derfra var der ikke langt til, at han fik udleveret nøglen til studiet, som han kunne bo i.

- Derefter blev han en stor del af mit daglige liv det næste års tid. Og så tænkte jeg, at jeg ville gøre noget med historien, han fortalte mig. Jeg spurgte ham: Kan vi lave fotografier, kan vi iscenesætte dine historier i teatralske scener? Det overraskede ham, for han var ikke en kunstnerisk person. Men han kunne lide idéen, og han manglede pengene, fortæller Voet.

Karim Ramtami blev hans muse, og Michiel Voet brugte hans historier til at lave kunst med. Voet understreger flere gange, at han blev lønnet for han arbejde. Det er ham muligvis påliggende, fordi det ellers afføder spørgsmålet, om Ramtami følte sig udnyttet af situationen. Men det gjorde han eftersigende ikke:

- Han synes det var spændende. Han havde allerede boet 20 år i Europa, og han var stadig illegal. At han blev gjort til genstand for kunst og et teaterstykke, grinede han af.

Usandheder

The Invisible Man er en historie om to mænd. En kunstner, der skaber kunst, og en mand, der bliver genstand for kunstprojektet. Kunstneren står over for publikum og fortæller om projektet, som var det en forelæsning – en slags dokumentar. Og historien er sådan set sand nok. Det er ovenstående interview vidne til.

Men ved at træde inden for teatrets rammer, er publikum også trådt ind i en præmis om, at det der vises, kan være fiktion. Ligesom Voet tvivlede på sandhedsværdien af Ramtamis romantiserede historier, må publikum også selv navigere i, hvad de tror der er sandt, og hvad der ikke er.

Det hele gøres endnu mere komplekst af, at Michiel Voet selv spiller kunstneren i stykket, og at fortællingerne fra hhv. kunstner og mand kredser om den samme historie, fortalt fra to forskellige vinkler. Hvem taler sandt? Hvordan er det foregået? Har kunstneren udnyttet manden til sin egen vindings skyld, eller var der tale om et gensidigt partnerskab?

Spørgsmålene vil tårne sig op hos publikum under forestillingen – det viser i hvert fald Voets erfaring, i løbet af de fire år den har turnéret. En nagende fornemmelse af at et eller andet er galt. Og det underbygges ydermere af, at det er to så vidt forskellige skæbner der er på scenen: En hollandsk kunstner og en illegal, algerisk flygtning. Men Voet forsikrer os, at det også var et positivt samarbejde:

- Vi lavede mange fotografier. Og vi havde det rigtig sjovt med det. For det lyder så alvorligt: En mand som lever en usynlig tilstedeværelse, og en mand som lever synligt i samfundet… men sådan var det ikke. Vi var ligemænd. Samtidig med boede vi i to vidt forskellige realiteter.

Den hårde virkelighed

Realiteterne for de to skæbner har været genstand for undersøgelse hele projektet igennem. Og selvom Michiel Voet påstår, at det har været en positiv rejse, åbner han også op for den tvivl, der har været:

- Da jeg startede med projektet, var jeg ret overbevist om det faktum, at mine formål var virkeligt oprigtige. Jeg troede på min egen oprigtighed! Og jeg tror virkelig på den kunstner, som sætter sig selv i forbindelse med store politiske emner, så vi kan diskutere det. Men i løbet af forestillingen begyndte jeg at tvivle på mine egne motiver, fortæller Voet, der gransker fotografens medie, og stiller den et kritisk spørgsmål:

- Fotografen vil altid give sin idé en æstetisk form. Men hvis denne idé er en hård, grim, smertefuld, politisk virkelighed, hvordan kan man så æstetiserer set? Hvad er balancen mellem æstetik og politik? Hvordan gør man det? Hvor mange mennesker skal dø på Middelhavet, mens fotografen rykker motivet én millimeter til højre, og én millimeter til venstre? Det synes jeg, er super interessant.

Selvom antallet af illegale flygtninge ikke forsvinder når The Invisible Man går på scenen i Teaterhuset i Helsingør, vil der stadig lyde en kæmpe opfordring til, at opleve forestillingen, og stille sine egne kritiske spørgsmål. Og husk at hold jer i agt for hvad der er sandt og falsk, når Michiel Voet og Karim Ramtani fortæller gode, forfærdelige historier.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 1. august 2018 09:50

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Hgør Teater, Kulturnat 1734966 til 28/9
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu