Af Jacob Henriques

Klumme: Alt det vi har til fælles

Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo

Casper Skovgaard er musiker, sangskriver og producer. Til daglig ansat på Kulturhuset Bølgen. Derudover er han formand i Musikhuset Elværket og en af udviklerne bag den nye Festival Nordsjæl.

Jeg startede på efterskolen Smededal i 1994. Jeg troppede op i en sur lædervest broderet med alverdens heavyband-navne og logoer på. Jeg kom for at spille musik, og syntes selv, jeg lå højt på listen over verdens bedste trommeslagere. Intet kunne være længere fra virkeligheden. Det skulle måske lige være min frisure, som lignede en paryk fra en udklædningskasse på grøn stue. Jeg var i gang med at gro mig langhåret, og mellemstadiet imellem kort og langt hår må være det grimmeste efter sokker i sandaler eller læderfarvede turister i minimalt dækkene badetøj.

Man bliver udfordret i sin virkelighedsopfattelse, når man lander på sådan en efterskole. Pludselig bor man tæt med en masse nye mennesker og følger hinanden i tykt og tyndt i døgndrift. Det giver et unikt fælleskab og selvfølgelig en masse uenigheder om stort og småt. Jeg fik en ”hip hop-dude” som værelses kammerat. Det skal tilføjes, at hip hop var det værst tænkelige for et heavyhoved som mig. Det viste sig dog snart, at vi var de perfekte roomies, og jeg blev introduceret for Wu Tang. Min kærlighed til hip hop kom uventet snigende.

Det næste, der kom snigende, var et opgør med en person, jeg ved første introduktion ikke brød mig specielt meget om. Han var efter min opfattelse for højtråbene, for smart i en fart og alle de der floskler, man finder på, når der opstår lidt konkurrence om længden på de nedre regioner. Jeg var selvfølgelig præcis lige så opmærksomhedskrævende som ham, og vi havde i bedste teenagerstil travlt med at positionere os. Det går jo over med alderen, ha ha ha!

Vi var begge trommeslagere, og det endte naturligvis i en mindre ”battle” i øvelokalet. Her fik jeg min første rigtige virkelighedsnedsmeltning. Jeg var den første, der fik lov at spille. Jeg havde øvet en del heavy og klaskede løs i en stil, man i trommeslagersprog kalder at hælde kartofler ud over trommerne. For det lyder nøjagtig, som hvis man hælder en sæk kartofler ud over trommesættet. Ingen form, ingen rytme, ingen puls. Men jeg synes, det kørte fedt.

Så blev det rivalens tur. Det skulle så vise sig, at han havde øvet sig en del mere. Samtidig er han en af de største musikalske begavelser, jeg stadig har mødt. Han klaskede røven ud af trommerne og min virkelighedsopfattelse. Total desillusioneret stod jeg der og anede hverken fra eller til. Der gik over en måned, før vi talte sammen igen.

Vi fandt hinanden i øvelokalet igen, og af årsager jeg stadig ikke kan forklare, endte vi med at skrive en virkelig åndsvag sang om Turtles. Pludselig stod det klart, at humoren var der, vi kunne noget sammen. Det var det, vi havde til fælles. Sådan åbnede der sig et hav af musikalske og humoristiske oplevelser, og hen ad vejen viste det sig, at vi havde langt mere til fælles end først antaget.

Igennem tiden har jeg oplevet at møde mennesker, jeg ikke ved første øjekast synes særligt godt om. Jeg har forsøgt at minde mig selv om episoden fra min efterskole, og at der kan være meget at vinde ved, at jeg graver lidt dybere, før jeg dømmer helt og aldeles. Kun hvis jeg omfavner de umiddelbare forskelligheder, jeg i min virkelighed opfatter, kan jeg finde ind til de ting, vi har til fælles.

Selvom min ”rival” fra efterskolen og jeg ikke er enige om alt her i livet. Selvom vi har skændtes råbt, wrestlet og smækket med døren, så har vores møde dengang alligevel givet mig en tæt ven for livet.

Vi holder stadig sammen, og det er stadig humoren og vores musikalitet, der er bindemidlet, kombineret med rigelige mængder af god vin. Der findes nok ingen, jeg har grint så højlydt og længe sammen med. Meget få mennesker har haft den samme indflydelse på mit liv som ham. Vores relation har gjort mig klogere, dygtigere og mere målrettet. Vi overvandt vores forudindtagede holdning og fik et lærerigt venskab for livet.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 2. august 2018 14:31

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Madam Sprunck, Kunde nr. 220955, Ordre nr. 1725351, 25.000 visninger logo/side
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu