Af Tine Zedeler

Inviteret kinesisk kunstner står bag ulovlig graffiti

Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger side

Det var en let sag for politiet at finde frem til personen bag graffitimalerierne på Ålsgårde stationsbygning.

HELSINGØR: Den kinesiske anerkendte graffitimaler MaxGPS, som er inviteret til Danmark af Helsingør Teater i anledning af gadeteaterfestivalen Passage, blandt andet for at medvirke i en workshop i boligkvarteret Nøjsomhed, fik onsdag en bøde på 1000 kroner for at male ulovlig graffiti på stationsbygningen i Ålsgårde.

Politiet kom for at hente ham i forbindelse med workshoppen i Nøjsomhed onsdag, hvor han blev taget med til politigården for at blive afhørt i sagen.

- Han var nem at finde, da han har signeret sine tegninger. Vi tog ud for at hente ham, og kunsteren erkendte med det samme, at det var ham. Han har fortalt, at han troede, at han godt måtte male på bygningen, da den så faldefærdig ud. Han var meget ked af at have gjort noget ulovligt, fortæller politiassistent Martin Friis, Nordsjællands Politi.

Undskylder

Teaterchef Jens Frimann Hansen, som huser den kinesiske kunstner privat i hjemmet i Ålsgårde, mens denne opholder sig i Danmark, beklager på kunstnerens vegne.

- Han er rigtig ked af, han har gjort noget ulovligt. Det var ikke tilsigtet. Han synes , det lignede en byggeplads, Vi har haft en samtale om, at han under ingen omstændigheder må male nogle steder uden først at spørge om lov. Jeg ville heller ikke bryde mig om, hvis det var min bil, der blev malet på, siger Jens Frimann Hansen, som fortæller, at MaxGPS, ikke taler engelsk, hvorfor kommunikationen foregår med hjælp fra hans kone.

Anerkendt kunstner

Den kinesiske kunstner, som udover at deltage i workshoppen på Nøjsomhed, også står bag scenografien til forestillingen "Fragtfrit" i Toldkammeret, er en international efterspurgt kunstner, oplyser teaterchefen.

- MaxGPS er ud over jordens sødeste menneske også en anerkendt kunstner indenfor sit felt. Han medvirkede også for to år siden, hvor han malede en graffititegning i Nøjsomhed, som de er så glade for, at den er blevet bevaret, fortæller Jens Frimann Hansen.

Graffitien, som også er blevet debatteret i et opslag i facebookgruppen "Vores Ålsgårde" forestiller rummænd i forskellige situationer. Rummænd er en af kunstnerens foretrukne motiver.

Vil fjerne graffiti

Jens Frimann Hansen vil gerne rette en tak til Nordsjællands Politi for deres håndtering af situationen.

- Vi har et rigtig godt samarbejde med politiet. Og i den her situation, hvor de kom for at hente MaxGPS, blev det gjort på en rigtig fin måde. Han er også selv rigtig glad for den måde, politiet tacklede det på, fortæller Jens Frimann Hansen.

Teaterchefen arbejder i øvrigt på en løsning med at fjerne graffitien, så ejeren af stationsbygningen, som er solgt til en privatperson, bliver holdt skadesfri.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 2. august 2018 14:44

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Seneste Artikler

Er det en god ide at inddrage borgerne mere i de politiske beslutninger?

Job i Nordsjælland

Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu