Af Kirsten Moth

Ikonisk cruise-skib fra Værftet, kan blive hotelskib i Helsingør

Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19

- Det er præcis det her, Helsingør har brug for, siger direktør på M/S Museet for Søfart, Ulla Tofte. Museet har fået en henvendelse fra USA om krydstogtskibet Funchal.

HELSINGØR HAVN: Et af verdens smukkest designede klassiske skibe, bygget i 1961 på Helsingør Værft, berømt i internationale maritime kredse og med egen global fan-klub, kan blive Helsingørs hotelskib.

Krydstogtskibet Funchal, der ligger i Lissabon i Portugal, er ifølge de oplysninger, Helsingør Dagblad har fået, til salg og fra international side bliver det nu foreslået at tage skibet hjem til Helsingør. Til sin oprindelige havn, hvor det blev bygget efter de helt enestående design- og kvalitetsprincipper, som Helsingør Værft dengang var berømt for.

Kun få tilbage

Der er kun ganske få skibe tilbage i verden, designet efter de principper, som Værftet i Helsingør blev berømt for. Ikke kun var det de svungne ydre linjer på skibe, som med sin komplicerede konstruktion blev et særkende for de Helsingør-byggede skibe. Også interiøret var og er fortsat helt unikt. Værftet havde ansat møbelsnedkere og designere til denne apteringsopgave, der skabte en unik atmosfære ombord på skibene.

Det skal "hjem"

Den amerikanske arkitektstuderende Donald Turner har henvendt sig til M/S Museet for Søfart i Helsingør, hvor han i en mail opfordrer Helsingør til at engagere sig i under en eller anden form at erhverve skibet og dermed sørge for, at det kommer "hjem" og slår anker i byens værftshistorie.

- Det er lige det her, Helsingør har brug for. Et sted i havnen, hvor man kan overnatte på et skib, der er forankret i byens egen værftshistorie. I et design, som værftet gjorde verdensberømt. Skibet er ikonisk og der er opstået en international kult omkring det, lyder det fra direktør på M/S Museet for Søfart, Ulla Tofte.

Uvurderligt aktiv

- Vi skal turde drømme. Vi skal turde tænke stort. Måske er der servitutter, der forbyder hoteldrift på havnen, men lad det være op til nogle at finde ud af, at det her alligevel vil kunne lade sig gøre. Det vil være et uvurderligt aktiv for Helsingør som by. Inden for den internationale hotelbranche er der voksende efterspørgsel på hoteller, der ikke ligner andre, men som har sit helt eget unikke særpræg og sin egen historie.

- Hvem vil ikke gerne betale ekstra for et sådant hotelophold ved siden af Kronborg og dér, hvor skibet blev bygget af de dygtigste værftsarbejdere og designere, siger direktør Ulla Tofte med en understregning af, at museets opgave ikke er at drive hotelvirksomhed, men at museet vurderer Funchal til at kunne udgøre en kæmpe værdi for Helsingørs erhvervs- og turismeudvikling og for byens historie og identitet.

Se Funchals data andetsteds her på siderne og læs om det særlige design, som har gjort flere skibe fra Helsingør Værft verdensberømte.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 6. august 2018 10:34

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Seneste Artikler

Kunne du tænke dig at blive gift ved en lynvielse?

Job i Nordsjælland

Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu