Til næste år kan der blive færre af denne her slags skraldespande ved strandene. (Foto: Torben Sørensen)

Af Victor Kuhlman

Sommervarmen giver mere skrald

Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo

Hos Nordsjælland Park og vej oplever man omkring 50 procent mere skrald i sommerperioden i forhold til sidste år.

KVISTGÅRD: Grundet det glohede sommervejr har strandene i Helsingør Kommune været særdeles velbesøgte de sidste par måneder.

Det har gjort, at man hos Nordsjælland Park og Vej, som står for håndteringen af skrald i kommunen, har været ekstra opmærksomme på områderne.

- På Hornbæk Strand og Espergærde Strand har vi skiftet vores små skraldespande ud med nogle kæmpestore, som er nedgravet i jorden. På de resterende strande har vi de klassiske mindre skraldespande, som alle kender.

- De store skraldespande bliver tømt hver anden dag, og de små skraldespande bliver tømt hver dag, men der er mere skrald i år end sidste år.

- Det passer nok meget godt med, at der er omkring 50 procent mere skrald i år i forhold til sidste år, fortæller Niels Christian Koefoed, som er direktør for Nordsjælland Park og Vej.

Bliver lidt dyrere

Normalt starter det øgede fokus på strandene først i industriferien, men varmen har ændret årets spilleregler.

- Vi har været nødt til at starte allerede i starten af juni i år på grund af varmen.

- Der er stor forskel i forhold til sidste år, hvor vi kun havde 13 sommerdage.

- Det er gået godt i forhold til det mandskab vi havde sat af til det, men det kommer jo til at blive lidt dyrere.

- Vi ved endnu ikke, hvor meget mere det kommer til at koste, men det er ikke noget, som slår bunden af budgettet.

- Der skal omfordeles lidt, men det er intet problem.

- Det gladelige, vi oplever når vi er ude på strandene, er, at folk er rigtig gode til at tage deres skrald med fra stranden og op til skraldespandene.

- Hvis skraldespandene er fyldte, placerer folk deres skrald omkring spandene, hvilket også er helt fint.

- Det eneste lille suk, som man kan komme, er de mange cigaretskoddet, der flyder rundt omkring.

- Det ville være dejligt, hvis folk også huskede at smide dem ud i skraldespandene, siger Niels Christian Kofoed.

Flere store spande

De positive oplevelser fra strandene i år er noget, man har noteret sig til næste år.

- Vi overvejer at bytte flere af de små skraldespande ud til store skraldespande næste år, fordi det faktisk viser sig, at få store giver mindre skrald, der flyder.

- Det ser vi også i centrum, hvor vi har byttet mange skraldespande ud med færre talende, og det viser sig rent faktisk, at det har en positiv effekt.

- Prognoserne ser ikke ud til at ændre sig de næste 6 uger, så vi skal nok fortsætte med at tømme som vi gør nu i resten af august, siger Niels Christian Kofoed.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 3. august 2018 15:22

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger logo
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu