Af Tine Zedeler

Forældre: Børn skal opdrages i at bruge mobilen

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Det er en dårlig ide at indføre forbud mod mobiltelefoner i kommunens folkeskoler. Det mener skolebestyrelsesformændene for kommunens to største skoledistrikter.

HELSINGØR: Mens der på de fleste af kommuenens folkeskoler er mulighed for at inddrage elevernes mobiltelefoner, når lærerne vurderer det er hensigtmæssigt for undervisningen, er det kun privatskolen Skorpeskolen, der redaktionen bekendt, har indført et totalforbud mod mobiler i skoletiden.

Den frivillige praksis i folkeskolerne er den rigtige måde at gribe det an på, mener nyvalgt skolebestyrelsesformand for Snekkersten Skoledistrikt Birgit Mørup.

– Det er helt i orden at skabe “mobilfri rum” i situationer, hvor læreren skønner, at mobilen virker forstyrrende Men jeg går ikke ind for et forbud. Vi må ikke gemme mobilen væk. Børn skal lære at begå sig med og uden mobil, siger Birgit Mørup.

Digital dannelse

Skolebestyrelsesformanden ser gerne, at digital dannelse bliver et fokuspunkt i skolen, og at lærere og forældre tager en snak med børnene om hvordan man begår sig på nettet, og i hvilke situationer man skal lægge mobilen fra sig.

– Man skal tale med børnene om de værdier, men bestemt også om de faldgruber, der er. Digital dannelse er et af de punkter, jeg godt kunne forestille mig, vi kommer til at arbejde med. Det ligger i hvert fald som en anbefaling fra den tidligere skolebestyrelse, siger Birgit Mørup.

Kontakt til hjemmet

Heller ikke formand for Helsingør Skoledistrikts skolebestyrelse Jan Dahlgaard går ind for et forbud.

– Vi havde debatten i den gamle skolebestyrelse. Her var der ikke stemning for et forbud. Dels fordi eleverne jo bruger mobilen til at komme i kontakt med deres forældre, siger Jan Dahlgaard.

Overgangsfase

Skolebestyrelsesformanden har selv et blandet forhold til børns brug af mobiltelefonen.

– Vi er i en overgangsfase, hvor os der voksede op uden internet og mobiltelefon, nok synes det fylder lidt for meget, mens den yngre generation tager mobiltelefonen i lommen på linje med de tager tøj på, siger Jan Dahlgaard.

Som Birgit Mørup peger Jan Dahlgaard på, at børnene skal lære at bruge mobilen med omtanke.

– Vi skal være langt mere opmærksomme på, at børnene bliver klædt på til, hvornår man er på nettet, og hvordan man begår sig. Det er ikke i orden at bruge mobilen til at tjekke de sociale medier, mens der er undervisning, ligesom man heller ikke bruger den, når man er på restaurant, siger Jan Dahlgaard.

Ikke et massivt problem

Skolebestyrelsesformanden påpeger, at Helsingør Skoledistrikt har et godt samarbejde med SSP, som kommer ud på skolerne og underviser eleverne i digital dannelse.

Skoleleder Simon Svenstrup fra Hornbæk Skole oplever ikke, at det er nødvendigt med et totalforbud.

– Jeg oplever det ikke som et massivt problem, hverken i undervisningen eller i frikvarteret. Men jeg er med på, at det er en udfordring. For mig handler det om, hvordan vi håndterer dannelsesaspektet i forhold til en fornuftig omgang med mobiltelefonen og computeren. Der er skoler, hvor man for eksempel har lavet kampagner, hvor eleverne for en periode har været uden mobil i skoletiden. Det kunne være en af måderne at skabe opmærksomhed på, siger Simon Svenstrup. Skolelederen oplyser, at lærerne på Hornbæk Skole, har mulighed for at samle elevernes mobiltelefoner ind i forbindelse med undervisningen.

Artiklen sidst ændret: 1. september 2018 17:26

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Madam Sprunck/Strejf 220955, 1725351, 25.000 visninger logo/side
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Euronics  win win top  30.000 16/4- 18-april 19 1723144

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu