Lastbilrekord på Scandlines Helsingør-Helsingborg-overfarten og en smule nedgang i personbil- og passagertallet. (Foto: Lars Johannessen)

Af Kirsten Moth

HH Ferries overhaler Øresundsbroen

Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side

For første gang vælger flere lastbiler Helsingør-Helsingborg-overfarten i stedet for Øresundsbroen.

HELSINGØR: Der er medvind på Helsingør-Helsingborg-overfarten.

I maj var antallet af lastbiler, der krydsede Øresund med Scandlines Helsingør-Helsingborg for første gang større end det antal, der tog den faste forbindelse mellem København og Malmø.

I andet kvartal steg lastbilstrafikken på HH-overfarten således med 11 procent til 121.000 overførte lastbiler. Det tilsvarende antal sidste år lå på 109.000. Godsmængden voksede tilsvarende til 1.389.000 tons, hvor tallet for 2017 lå på 1.255.000 tons.

– Vi ved, at vores kunder sætter pris på at spare 50 kilometers kørsel hver vej, hvilket nedbringer køretiden og sikrer et godt hvil på den korte overfart. Det tæller både for private og for erhvervskunder. Når vi derudover tilføjer de miljømæssige fordele ved, at lastbilerne i stigende antal vælger den grønne korridor over sundet, er det helt fantastisk. Det viser, at vi er på rette vej, siger Johan Röstin, administrerende direktør i HH Ferries AB.

Nye initiativer

HH Ferries Group tager løbende nye initiativer for at styrke og forbedre tilbuddet til sine kundegrupper.

Kapacitetsforøgelsen med flere daglige afgange med Hamlet har gjort ruten mere konkurrencedygtig. Senest er det nye spise- og mødested LAT56° Bistrobar på færgen Hamlet blevet fulgt op med seks ugers gæstevisit af gourmetrestauranten Gastro på færgen Tycho Brahe.

Og som led i selskabets grønne dagsorden var HH Ferries Group i maj måned med til at åbne et nyt anlæg med ladestationer, som i Helsingborg forsyner svenske og danske rejsendes elbiler med strøm, når de bruger Øresunds flydende bro.

– Vi skal ramme kundernes behov, ikke blot på punktlighed, stabilitet og høj service. Vi skal også tilføje gode oplevelser og imødekomme kundernes ønsker om en effektiv, flydende bro med en stærk miljømæssig profil til gavn for hele regionen, siger Johan Röstin.

Også lille tilbagegang

Mens han glæder sig over den voksende lastbiltrafik på ruten, må han også konstatere ganske små fald i personbiler og bustrafikken på færgerne.

I andet kvartal i år overførte HH Ferries 352.000 personblier, svarende til et et fald på to procent i sammenligning med sidste år, hvor 372.000 personbiler sejlede over i samme tidsrum.

Også bustrafikken er blevet en smule mindre på overfarten.

moth

Artiklen sidst ændret: 8. august 2018 16:07

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Job i Nordsjælland

Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu