Af Victor Kuhlman

Cykelklub kan ikke genkende skildringen af dødsulykke

Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side

Formanden for Cykelklubben Nordsjælland fortæller om den frygtelige ulykke i Havreholm, der lørdag kostede en 55-årig rytter livet.

HAVREHOLM:- Jeg kan undre mig meget over den måde, som den her tragiske ulykke har været beskrevet på i medierne, siger Henrik Melbye, der er formand i Cykelklubben Nordsjælland.

Lørdag formiddag var cykelholdet på træningstur omkring Esrum og Havreholm, da et 55-årigt medlem i et skarpt sving i Havreholm kørte ind i hjulet på en traktor, der var i modsatte vejbane.

- Vi er jo ikke interesseret i at placere skylden hos nogen, for vi opfatter det som et trafikuheld under nogle meget ulykkelige omstændigheder.

- Det er dog vigtigt for mig at korrigere de oplysninger, som har floreret, fordi de er direkte forkerte, siger Henrik Melbye.

Ikke bare motionister

Henrik Melbye var ikke selv med på cykelturen, men blev ringet op omkring middagstid lørdag og indkaldt til et krisemøde på Hillerød Hospitals psykiatriske skadestue, hvor omkring 20 cykelryttere sad og ventede på ham.

- Alle rytterne fortæller mig om, hvad de har oplevet, og de puslespilsbrikker giver et samlet billede af hændelsesforløbet.

- Dagen efter kører vi op til området for at lægge blomster og kører så til Produktionsskolen i Helsingør for at snakke hændelsesforløbet igennem igen.

- Der er selvfølgelig individuelle nuancer, men der er nogle faktuelle ting, som går igen, som man ikke kan læse i de artikler, der efterfølgende er skrevet.

- Rytterne er blevet delt op i tre grupper, hvor de skulle køre interval i en stor bue med start i Esrum og slut ved Plejeltskiltet.

- Hver gruppe består af seks til ni ryttere med den hurtigste gruppe bagerst, hvor afdøde også var placeret.

- I den gruppe sidder der en tidligere to-ganges danmarksmester på landevej, en tidligere verdensmester på cykelbanen, fire tidligere A-ryttere, hvoraf to har kørt professionelt cykelløb, og tre rutinerede licensryttere og supermotionister, der alle er vant til at køre over 500 kilometer om ugen.

- Der er altså ikke tale om almindelige motionister, men derimod folk som er vant til at cykle på højt niveau.

- Da det er intervaltræning, bliver der naturligvis kørt stærkt, det siger sig selv, men det er folk, som har kørt uendeligt meget på cykel.

- Ved bakken omkring dyrelægen før Havreholm by bliver afdøde og en anden rytter sat af, hvilket betyder, at de ligger langt bag resten af gruppen.

- Ud fra måleudstyret i den anden rytters cykelcomputer kan man se, at de kører omkring 35 kilometer i timen i det sving, hvor det går galt.

- Der er ikke tale om en tremandsgruppe, men kun to ryttere, som ligger på hjul af hinanden så langt til højre som muligt.

- I svinget får den forreste undveget traktoren, men den bagerste rytter kører desværre frontalt ind i traktorens baghjul, siger Henrik Melbye.

Kan ikke genkende det

Før ulykken havde de forreste grupper også mødt traktoren, der fyldte store dele af vejen.

- De to grupper, der er kørt før den hurtigste gruppe, møder i Havreholm to traktorer, som holder på hver sin side af vejen og spærrer den helt.

- Rytterne må bremse op og ender i en større gruppe på vejen.

- Dette sker før ulykken, og rytterne følger den ene traktor ud af Havreholm, som de ligger bag hele vejen, da de ikke kan overhale den og snart er i Plejelt.

- To af rytterne fra en langsommere gruppe er de første på ulykkesstedet, da de tidligere er blevet overhalet af den hurtigste gruppe.

- Der har derfor været flere ryttere på stedet efter ulykken, og der er stemningen selvfølgelig panisk og kaotisk.

- På intet tidspunkt har der været ryttere, som kørte i en vifte af tre mand, og derfor er det jo også ekstra hårdt, når man læser det i aviserne dagen efter.

- Der har været tre vidner, som har givet vidneforklaring, men vores rytter, som cyklede foran den afdøde, læste ikke sit vidneudsagn igennem efter ulykken, da han var fuldstændig i chok.

- Han havde en opfattelse af, at han ville blive ringet op næste dag, når ulykken var kommet lidt på afstand.

- Det skete så desværre ikke, og han kan slet ikke genkende det billede, der sidenhen er tegnet af ulykken, siger Henrik Melbye.

Mere sikkerhed

Cykelklubben Nordsjælland har efterfølgende været ved området flere gange for at se stedet og for at lægge blomster til ære for den afdøde samtidig med, at klubbens fremtid og sikkerhed også har været op til diskussion.

- Vi havde møde søndag, hvor jeg som formand har sagt, at folk må gøre op med sig selv, hvad det her betyder for dem individuelt.

- Jeg håber at se mange af dem på cyklen igen på lørdag, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at ruten vil blive lagt om fra nu af.

- Lokalsamfundet har i årevis appelleret om bedre regulering af trafikken i Havreholm, og den her tragiske ulykke understreger endnu en gang behovet for mere trafiksikkerhed derude, siger Henrik Melbye.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 8. august 2018 15:48

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Er det en god idé at anlægge et stenrev ved Trykkerdammen?

Job i Nordsjælland

Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605 logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu