Af Helsingør Dagblad

Klumme: Solstik eller …

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19 side artikel

Tino Jønsson, født i 1967 på det gamle hospital i Fiolgade, helsingoraner, ildsjæl, selvstændig erhvervsdrivende og initiativtager til bl.a. Netværkene Vi samler hele Helsingør, Erhvervsnetværket Helsingør og Hr & Fru Helsingør Netværket. Gift med Pernille, 3 børn, Rebecca og Frederik på 19 og Josephine på 22 år.

Min sommerferie er slut, og for mig og min familie har udgangspunktet været hjemmeadressen med små afstikkere hist og her.

Herudover har vi nydt de lune aftener med en masse hyggelige gæster.

Vi har haft tid og ro til at købe ind i de omkringliggende gårdbutikker og i Helsingørs dejlige gågademiljø. På vej hjem fra indkøbene i City, er det ganske almindeligt, at turen går gennem torvet, ned til Kulturværftet og rundt forbi Madmarkedet … og så var det, jeg måske fik solstik. En anderledes ide dukkede i hvert fald op, da jeg så de mange busser, der havde ankomst og afgang med turister til og fra Kronborg og Søfartsmuseet.

Tænk nu, hvis vi byggede en betalings-glas-gang-bro, der gik fra Kulturværftet og hen til Torvet (og tilbage igen). Tænk, hvis de guiderede rundture på Kronborg sluttede ved denne betalingsgangbro, og turisterne så havde et par timer eller tre på ”egen hånd”. Så ville de kunne gå hen over byens tage på glas-gangbroen og ende i centrum af byen.

Kan du forestille dig den udsigt, der ville være fra glasbroen hen over tagene og ud over vand og by?

Det vil samtidigt hjælpe med at binde Kulturværftet og City sammen. På den måde kunne vi profilere vores smukke gamle by for de turister, der pt. kun lander på Kronborg og Søfartsmuseet.

Måske det ligefrem kan blive den nye turistattraktion at gå “hen over byens tage”…

Jeg er overbevist om, at lokalbefolkningen og turisterne vil benytte betalingsgangbroen (så bliver udgifterne dækket) og samtidigt kommer turisterne også ind til City, og måske de så også får handlet.

Dem fra City som benyttes glas-gangbroen, får oplevet Kulturværftet, Kronborg, Søfartsmuseet, og måske de lige napper en bid mad på madmarkedet, inden de måske også skal opleve den flotte nyrestaurerede lystbådehavn. Måske skal de ligefrem overnatte på Marienlyst Strandhotel.

NÅ JA – det var jo bare en idé eller solstik, med det affødte en ny idé:

Der var gratis sejlads med Sundbusserne i forbindelse med deres 60 års fødselsdag. Hvis jeg har forstået det rigtigt, var der mere end 6.200 passager på en dag. 6200 – og så på en mandag. Vildt! Jeg har også ladet mig fortælle, at netop DENNE MANDAG var en rigtig god dag for omsætningen i Helsingør detailhandlen.

Tænk nu hvis…

Ja, tænk nu hvis Helsingør Handel (tidligere Cityforeningen) og Sundbusserne indgik et samarbejde om gratis sejlture mellem vores naboby Helsingborg og så vores skønne Helsingør.

Tanken lyder måske åndssvag, men hvis Sundbusserne får flere rejsende, som samtidigt nyder en pølse, rejemad, øl eller andet om bord, så kunne det være, at regnestykket gik op. Hvis Sundbusserne bidrager med f.eks. halvdelen af omkostningerne for gratisturene, og Helsingør Handel bidrager med at dække de resterende omkostninger.

Hvad vil det skabe af meromsætning for detailhandlen i byen?

Jeg tror, det giver endnu flere en-dags turister, der så måske også vil prøve den nye flotte glas-gangbro 🙂 og hov, så får Kulturværftet, Søfartsmuseet, Kronborg med flere også glæde at denne nye frie sejlads, måske de også kunne se muligheder i at bidrage til at dække nogle af omkostningerne?

Det er blot en tanke, og jeg ved godt, at det er nemt og gratis at sidde her på sidelinien og komme med “gode” ideer, men hvis nu……

Solstik eller ej!

Kære Helsingør Handel, Sundbusserne, Kulturværftet, Kronborg, Søfartsmuseet, Madmarkedet med flere, vi kunne måske alle sammen mødes til et idéviklingsmøde…?

Artiklen sidst ændret: 8. august 2018 15:48

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Madam Sprunck, Kunde nr. 220955, Ordre nr. 1725351, 25.000 visninger logo/side
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu