Eleverne lærer, hvordan de skal hjælpe ofre, der har været ude for en drukneulykke.

Af Tine Zedeler

Skorpe-elever bliver super seje til førstehjælp

Lank Guldsmed, 374401, 1723974, 12.000 visninger logobanner

Gennem et helt skoleforløb får eleverne på Privatskolen Skorpeskolen mere end 100 timers undervisning i livreddende førstehjælp.

-Det er supergodt at lære. Man lærer, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal. For eksempel er det vigtigt, at man ikke flipper ud, men bevarer roen, når man giver førstehjælp, fortæller Kirstine Plath fra 7.y, som er udstyret med etblodigt åbent benbrud med alt, hvad den kan trække fra teatersminkebøtten.

Børn underviser børn

Undervisningen af elever, som foregår fra 0.-9. klassetrin, baserer sig på et undervisningsmateriale som projektet Helping Hands, der er lokalt forankret, har afprøvet og videreudviklet i samarbejde med Skorpeskolen.

Det er børnelæge på Hvidovre Børneafdeling Brian Rafn Hjelvang og hustruen Line Rafn Hjelvang fra Espergærde, som er lærer på Skorpeskolen, der for fem år siden fik ideen til projektet.

-Ideen var at lave et koncept, hvor børn underviser børn og bliver rigtig gode til førstehjælp. Der er meget få skoler, der lever op til kravet om, at der skal undervises i førstehjælp, forklarer Brian Rafn Hjelvang.

Elev har brugt selvhjælp to gange

At eleverne kan bruge det, de lærer til noget, er der én af skolens elever, der kan tale med om. Sidste år var han to gange ude for at gøre brug af sin viden. Første gang var i forbindelse med en ulykke ved tanken i Ålsgårde. Anden gang var i forbindelse med at en elev fik noget mad galt i halsen, mens han sad og spiste.

- Første gang stoppede eleven, som på det tidspunkt gik i femte klasse, trafikken. Anden gang gjorde han brug af Heimlichmanøvren (hvor man griber fat om livet, og trykker brystkassen sammen, red). På den måde fik han pumpet det stykke røde peber ud, der havde sat sig fast, siger Brian Rafn Hjelvang.

Kan sætte Helsingør på landkortet

Ti timers undervisning hvert skoleår plus ekstra kurser til skolens store elever, betyder, at eleverne forlader Skorpeskolen efter 9. klasse med over 100 timers undervisning i livreddende førstehjælp foruden afgangsbeviset.

- Det er stort anlagt i forhold til tid og omfang. Det er noget vi prioriterer, at eleverne bliver undervist i fra barnsben. Udover førstehjælp lærer de også noget om samarbejde. Eleverne arbejder på tværs af årgangene, og det giver rigtig meget til trivslen på skolen, fortæller Jesper Storm Nørskov.

Stifterne af Helping Hands har en målsætning om at bidrage til visionen om at sætte Helsingør på landkortet, når det handler om livreddende førstehjælp.

-Vi kunne rigtig godt tænke os, at man gjorde det til en målsætning, at alle borgerene i kommunen skal lære førstehjælp, siger Brian Rafn Hjelvang.

Godt at lære

Brian Rafn Hjelvang påpeger, at projektet samtidig er med til, at eleverne lærer at passe på andre, og udbygger deres handlekompetence og empati.

For Emil Jessen fra 8.x, som er i gang med at øve sig på at give livreddende hjertermassage på en dukke, er der ingen tvivl om, at undervisningen rykker.

- Det er fedt og sjovt at lære. Jeg tror godt, jeg kan give førstehjælp, hvis jeg møder en person, der har brug for hjælp. Det tætteste jeg har været på det, var et uheld jeg cyklede forbi. Der var Falck allerede kommet for at hjælpe, fortæller ottendeklasseseleven.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 10. august 2018 14:36

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Er det en god idé at anlægge et stenrev ved Trykkerdammen?

Job i Nordsjælland

Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 side/logo
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo

kompost top, bund og midterbanner

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu