Af Kirsten Moth

Helsingør får Danmarks Værftsmuseum

Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger side

I forlængelse af det eksisterende Helsingør Værftsmuseum etableres det nye, spændende nationale værftsmuseum, det eneste af sin art i Danmark. Det ventes klar i 2019-2020.

HELSINGØR: Endnu et nationalt museum er på vej til Helsingør. Det nye Danmarks Værftsmuseum vil ifølge planerne være etableret i 2019-2020 med udgangspunkt i det eksisterende værftsmuseum, placeret i de tidligere oprindelige værftsbygninger i Kulturhavnen i Helsingør.

Det nuværende Helsingør Værftsmuseum vokser dermed til at blive museum både for erhvervets lokale historie og for hele landets værftsindustri-historie.

Nytænkning

Der er lagt op til et nytænkende, anderledes museumsprojekt, hvor sanserne er i fokus. Med virkemidler som lyd, lys, lugte og bevægelser vil vi få oplevelsen af at stå på et dansk skibsværft i 1960′ erne og 70′ erne med springende gnister ra svejserne og metallugt.

– Vores ambition er at blive Danmarks Værftsmuseum. Det spiller fantastisk godt sammen med M/S Museet for Søfart i Helsingør, der ligeledes er et nationalt museum, med beliggenheden som nærmeste nabo til værftsmuseet. Der vil være en stor og værdifuld synergieffekt mellem de to museer i Kulturhavnen, siger chef for Helsingør Museer, Maibritt Bager.

Ideen til Danmarks Værftsmuseum er udsprunget fra Museum Helsingør. Her er ideen født, blandt andet fordi man kan se et kæmpe stort potentiale i netop synergieffekten med M/S Museet for Søfart. Og fordi der ikke findes andre værftsmuseer i landet.

Glemt af nutiden

– Den danske værftsindustri har været meget markant igennem 1900-tallet, men nutiden har nærmest glemt den.

– Det vil vi ændre på, fordi vi synes, den er en vigtig del af vores nationale historie. Etableringen af Danmarks Værftsmuseum betyder ikke, at det nuværende værftsmuseum fjerner sig fra den lokale fortælling. Vi vil derimod binde Helsingørs værftshistorie sammen med erhvervets øvrige historier fra de mange andre steder i landet, hvor der har været store skibsværfter.

Søger fonde

n strategisk følgegruppe med repræsentanter centralt placeret i de relevante erhverv er i fuld gang med det forberende arbejde. Blandt andet skal udvalgsmedlemmerne hjælpe med at skabe økonomien til det landsdækkende museum.

I disse dage er sidste hånd ved at blive lagt på det prospekt, som blandt andet vedlægges de fondsansøgninger, som folkene bag Danmarks Værftsmuseum snart sender ud.

Kulturudvalget i Helsingør Kommune har i foråret sagt god for, at der blev arbejdet videre med planerne og har foreløbigt medfinansieret projektet med en million kroner, oplyser Helsingørs museumschef.

Heldige i Helsingør

Formidlingsleder på Helsingør Museer, Iben Vyff, deltager i det kreative arbejde med at formidle museets drømme og visioner til det firma, der står for museumsdesign, installationer og lignende.

– Vi gør alt, hvad vi kan for at komem til at give en levende oplevelse og vil blandt andet også tage de udvendige omgivelser på Værftet i brug. Vi inddrager Den Røde Plads, vi kigger ind i “Tutten” og hører, hvad man snakkede om dengang. Vi ser på alle de sportsklubber, der opstod i lokalsamfundet omkring de store industrielle arbejdspladser og hvordan det rpægede hele livet, også uden for arbejdet, siger Iben Vyff.

– I Helsingør er vi så heldige, at vi stadig har en stor del af de gamle bygninger. Mange andre steder i landet er de blevet revet ned.

Artiklen sidst ændret: 10. august 2018 15:45

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Job i Nordsjælland

Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu