Af Kirsten Moth

Familien Pociot sejler med delfiner i kølvands-striben

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side

Vi er kommet til Amsterdam, og her er rigtig hyggeligt. Vi mødte nogle andre danske børn, som også var rigtig sjove at lege med. Mig, Villads og Phillip, fik lov til at vælge en ting hver som vi kunne tage ind og se.

Phillip valgte et Nemo Center (Videnskabs Center), som vi tog ind til dagen efter, vi kom. Der var rigtig sjovt. Man kunne selv prøve alle mulige eksperimenter. For eksempel med sæbebobler.

Der var faktisk også et show med kædereaktion og alle mulige andre sjove og spændende forsøg. Så var der en hel etage med rummet. Og jeg elsker rummet! Jeg syntes at det er vildt spændene og fascinerende. På den etage med rummet var der et stort spil, hvor man skulle beskytte jorden, mod meteorer. Man skulle tage en plade over hovedet og bevæge sig rundt, så var man et skjold. Der var også et danse spil, som faktisk var vildt svært. Så var der en lille butik, hvor Villads valgte en lille træ båd, hvor det er en ballon som er sejlet. Phillip valgte en Rubix Cube, og jeg valgte en bamse og en bog der hed “Horrible Science. DANGER Stars, Space and Slimy Aliens”. Den er engelsk.

Yndlingsdyrene

Dagen efter, var det min tur til at bestemme, hvad vi skulle se.

Jeg valgte en Zoologisk have. Vi tog derhen, og det første vi så, da vi kom derhen var æsler, rensdyr og tyre – i samme indhegning! Det syntes vi var lidt vildt, at de kunne stå i samme indhegning. Så gik vi en tur rundt, og så på de forskellige dyr. Så så jeg et skilt med en pingvin på, og jeg skyndte mig at sige til mor og far, at vi skulle der over! For pingviner er mine yndlingsdyr. Jeg tog et billede med dem i baggrunden, og var rigtig glad for at se pingviner. Så gik vi over til søløverne. Der lå en stor sort han i midten, og over i siden bag en lille hæk lå en brun hun med sin lille unge.

Søde søløver

Den var virkelig sød!

Ungen lå bare og sov med sin mor. Søløverne havde en lille trappe, de kunne gå op ad, og deroppe lå der endnu en stor hun, som lå med to andre unger! De var så søde! På et tidspunkt hoppede den store han i vandet og svømmede rundt. Så kom den op med hovedet og sagde “OOOOOIIIIIIIIIIHHHHH“. Så skulle vi snart til at hjem igen. I havnen var der et stort sted, hvor skibene kunne sejle igennem, så man var nød til at tage en lille færge over for at komme ind i havnen.

Kæmpe rutsjebane

Så var det Villads valgte et vandland, men vandlandet lå 54 km væk fra Amsterdam, men 12 km fra Haag. Det tog ca. 8 timer at sejle derhen. Vi fulgtes stadig med de andre børn. Da vi kom, var det aften, og vi var allesammen ret sultne. Mig, min far, Kenneth (Sofie og Valdemars far) og Sofie. Vi gik op til en take away restaurant, og valgte nogle pizzaer, som vi kunne tage med på båden. Vi fik lige noget at drikke, og mig og Sofie gik rundt og legede, mens vi ventede på pizzaerne. Så fik vi pizzaerne, og gik tilbage til bådene. Vi gjorde det sådan, så de voksne sad oven på, og børnene nede i båden. Vi (børnene) så film og spiste af pizzaerne.

Næste dag skulle vi ind i vandlandet. Vi fandt ud af, at vandlandet lå inde i en virkelig stor forlystelsespark. Så der var vi først inde og prøve alle mulige forlystelser. Så var det tid til vandlandet. Det her vandland havde vist nok verdens længste rutsjebane. Den var i hvertfald 1,3 km lang! Vi gik rundt og prøvede mange rutsjebaner. Den jeg syntes var mest sjov var MoonLight. Det var en lang rutsjebane i en badering, hvor man kunne sidde to. Sad sammen med Phillip, og der var et tidspunkt, hvor der var helt mørkt, og mig og Phillip spurgte hele tiden hinanden “Er du der?“ “Ja, er du?”, det var ret sjovt. Så prøvede mig, Valdemar og Marie Tycloon, den var virkelig sjov! Man kom op i en virkelig høj fart, og så kom man ud i en agtig hypnotiserings ting i blå og hvid, hvor man så drejede rundt og rundt og rundt.

Delfiner

Så skulle vi også hjem, og der besluttede vi os for at sejle om aftenen, fordi vi skulle sejle 20 timer.

Og så ville turen føles kortere, hvis vi sejlede om natten. Om aftenen, da mig og Villads var gået i seng, kaldte mor på os. Vi kom der op, og så sagde far, der var noget der hed “Morild”. Det var rigtig flot! Det var noget, der nogle gange kom i bølgerne der lyste skrigende grøn – det var vidst nogle alger som lyste i vandet – men det var rigtig flot. Næste morgen lå mig og Villads bare og så film, og så kaldte mor på os igen. Vi kom derop og mor sagde, at der enten var en delfin eller et marsvin i vandet. Så kom der et dyr, der sprang rigtig højt op i luften, og jeg råbte:

– Det er en delfin!

Mig og Villads skyndte os ud på dækket, sammen med far, som havde et kamera med. Delfinen legede ved vores båd, og vi allesammen var rigtig glade. På et tidspunkt, da det kun var mig og Villads ude på dækket, så vi delfinen, som nede i vandet først drejede rundt, og derefter lavede et fantastisk hop op ad vandet. Så var vi i havn i Calais. Oppe ved havnen var der et Tivoli, som vi gik op til. Vi prøvede nogle forlystelser, og så så vi nogle virkelig høje pæle, hvor der kunne side to personer i, så blev de kastet op i luften i en kugle, og lavede saltoer og alt muligt, og så ned igen. Næste dag besluttede forældrene, at vi skulle sejle igen. Det var børnene ret uenige med, men det blev til at vi sejlede alligevel.

2. verdenskrig

Næste havn var Dieppe.

I Dieppe var vi i hele 5 dage! Fordi vejret var ikke så godt at sejle i. Men Dieppe var også rigtig sjov. Oppe på molen var der karrusel, og de der trampoliner, hvor man sidder i en sele og kan hoppe rigtig højt. Dem prøvede vi og de var rigtig sjove. Den dag prøvede vi også et tog som viste os byen.

Næste dag, skulle vi på stranden. Men det var ikke sådan en fed strand med helt lyst sand og helt blåt vand. Det var en stenstrand, med ret meget tang i vandet, så den var ikke så god. Men vi var der stadig, og vi hyggede os. Så de andre dage hyggede vi os også bare. Så en af dagene tog vi op til en borg, og der så vi rigtig meget. Vi så også en film, der hed Dunkirk. Den handlede om 2. Verdenskrig. Dunkirk er den by lige ved siden af Dieppe.

Næste havn hed Cherbourg. Dagen dér brugte vi på at besøge alle mulige ting, der havde med 2. Verdenskrig, at gøre. Vi besøgte 2 museer, en strand og en kirkegård. Museerne var ret kedelige. Men stranden var rigtig flot. Kirkegården var virkelig stor! Det var den amerikanske kirkegård, hvor alle de amerikanske soldater lå. Der var kors så langt øjet rækker. Så skulle vi hjem ad. På vejen skulle vi lige ind og handle. Det var et virkelig stort indkøbscenter, og vi havde et “stor indkøb”. Så nu er der mad til mange dage.

Dagen efter skulle vi sejle i 6 timer til St. Peter port på øen Guernsey, et lidt mærkeligt navn til en havn, men vi blev fuldt ind ad én, der vidste, hvor dybt der var. Så skulle vi udfylde nogle papirer, og nu ligger vi her og venter på at vi kan komme helt ind i havnen.

Kærlig hilsen Amalie

Artiklen sidst ændret: 10. august 2018 12:11

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu