Det er efterladte strand-tøjbunker som disse, der kan sætte gang i det hele store alarmberedskab - helt uden grund. (Foto: Torben Sørensen).

Af Jesper Munch Nielsen

Politiet til badende: Undgå alarm-panik

Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo

Folk ringer til politiet, hvis de finder efterladt tøj på stranden. Men måske er ejeren bare ude og svømme.

POLITI: Badesæsonen har været lang, og den ser ikke ud til at være på vej mod en afslutning. Nordsjællands Politi fremsætter derfor en bøn til badefolket: Pas på, at I ikke sætter en stor-alarm i gang helt unødvendigt.

Igen i weekenden oplevede Nordsjællands Politi nemlig en situation, hvor der blev slået alarm om en mulig drukne-ulykke. Alarmen var grundløs, men det havde anmelderen og politiet ingen chance for at vide.

– Det er en bøn til alle, som bader. Når man efterlader sko, håndklæde, badekåbe, vandflaske og så videre på stranden, så det bare ligger tilbage, når man er ude og bade, så får vi anmeldelser om mulige drukneulykker. Og vi reagerer naturligvis på de anmeldelser, som vi får. Derfor skal man tænke sig om. Det er et stort apparat, man sætter i gang, siger vagtchef Michael From fra Nordsjællands Politi.

En lang svømmetur

Det var ved Kildekrog Strand i Hornbæk, at der i denne weekend kom en forbipasserende og så en bunke tøj ligge ved strandkanten, men der var tilsyneladende ingen ejermand i sigte. Derfor blev politiet kontaktet.

– Det viste sig at være en kvinde, som tog sig en lang svømmetur. Og det er fint nok. Men folk må godt tænke sig om. Jeg har ikke løsningen, men måske kan man for eksempel lægge et stykke papir med sit navn på oven på tøjet, siger Michael From.

Politiet rykkede ud og satte alarm-beredskabet i gang på Kildekrog Strand-anmeldelsen. Den svømmende kvinde kom tilbage, og så kunne alarmen lukkes ned igen.

– Vi har jo et godt beredskab. Men det er klart, at vi gerne vil bruge ressourcerne dér, hvor folk virkelig er i nød, siger vagtchefen.

Artiklen sidst ændret: 12. august 2018 09:42

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Madam Sprunck, Kunde nr. 220955, Ordre nr. 1725351, 25.000 visninger logo/side
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger logo
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu