(Foto: Claus Birch)

Af Andreas Mayerhofer

Bagom Bolden: Bekymrende at Pascal Gregor er topscorer

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19 side artikel

Pascal Gregor har to uger i træk sikret FC Helsingør point. Det er selvfølgelig skønt for nedrykkerne at have en målfarlig midterforsvarer, der åbenlyst er køligere foran kassen end hans offensive holdkammerater, men det indrammer et ganske tydeligt problem. Der er ikke nogen skarpe spidsangribere i FCH-truppen lige nu.

Nicolas Mortensen har med undtagelse af en “tap in” mod Fremad Amager været meget langt fra den form, der skal gøre ham toneangivende i 1. division. Brasilianske Douglas Ferreira har byttet en fin sæsonpremiere med to oplæg over til to meget vage præstationer, hvor han er vanvittig uskarp foran mål og samtidig ikke formåede at sætte holdkammeraterne op. Når Matheus Leiria og/eller Adnan Mohammad så heller ikke ligefrem sprudler foran kassen, så har trænerteamet et problem.

Bagom Bolden er en klumme skrevet af Helsingør Dagblads sportsredaktør, Andreas Mayerhofer.

Ingen klare alternativer

Der er ganske enkelt ikke klare alternativer, med mindre uprøvede talenter som Carl Lange og Nicolas Willumsen sættes i spil. Når sidstnævnte end ikke blev set an i Slagelse, så er der ikke meget, der tyder på, at sidste sæsons U17-topscorer står på det yderste af springbrættet i forhold til at gøre sit indtog i 1. division. Car Lange ser spændende ud, men det er næppe en spiller, som her og nu går ind og løfter og bærer FC Helsingørs forreste kæde.

Christian Lønstrup slog i Viborg væk fra 4-4-2-systemet, som han har brugt i den sidste Superliga-tid samt de to første runder af 1. division. Et meget forsvarsstærkt system, der dog blev alt for stationært, når FCH var boldførende. Derfor blev spillet mod Viborg lagt mere op på en dynamisk midtbane med mere levende kanter i en 4-5-1-formation. Hensigten lykkedes langt hen ad vejen godt. Spillet var bedre, teknisk velfunderet og stadig ganske direkte. “Tilbage til FC Helsingørs DNA” kaldte Lønstrup det. Og han havde ret. Det var klart mere underholdende at overvære, og Viborg-kampen var generelt en fin udgave af en 1. divisions-kamp, men det er godt nok svært at se, hvem der skal afslutte de fine helsingoranske spil de dage, hvor Matheus Leiria ikke rammer topniveauet, som han gjorde mod Fremad Amager. Det er vel ikke meningen – trods alt – at Pascal Gregor skal være topscorer.

Med sæsonstarten in mente er det ikke svært at få øje på de problemer, som FC Helsingør kan møde i bestræbelserne på at lege med helt oppe i toppen af 1. division. Der skal nok hentes en (i forhold til niveauet i den næstbedste række) klasseangriber, inden transfervinduet lukker. Skal det effektueres, så skal der nok sendes en ud af døren den anden vej, og det kan så destabilisere holdet et andet sted på banen, så det handler igen om balancen i truppen og på banen.

Ingen Vito eller Aaquist

Med de budgetter, som holdene i FC Helsingørs luftlag spiller i, så kan man ikke få det hele, og hver gang der lægges på et sted, så fjernes der noget fra et andet sted.

Indsatsen mod Viborg var grundlæggende god, og det var positivt efter en skidt indsats mod Næstved. Billedet er fortsat, at FCH har truppen til at være med i toppen, men offensiven er for tynd. På topniveauet er det nuværende FCH-hold bedre end det, der rykkede op i 2017, men bundniveauet er markant lavere. Der mangler i høj grad en eller to spillere med Vito Hammershøj-Mistratis og/eller Mads Aaquists færdigheder i forhold til at åbne spillet, og der mangler en spiller, der hakker bolden i kassen oftere end hver femte gang, når en stor chance byder sig.

Artiklen sidst ændret: 13. august 2018 14:12

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Job i Nordsjælland

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
prøvestenen logobanner
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu