Lønstrup har ikke været i spil til at overtage Peter Sørensens job i Silkeborg. Foto: Claus Birch

Af Andreas Mayerhofer

And rappede om Lønstrup

Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 side

Tirsdagens historie om at FC Helsingørs cheftræner, Christian Lønstrup, var førstevalg som erstatning for Peter Sørensen i Silkeborg havde ikke hold i virkeligheden. Sådan lyder meldingen fra både søhøjlandet og Nordsjælland.

FODBOLD: Få timer efter Peter Sørensens fyring i Silkeborg var Christian Lønstrup ifølge Ekstra Bladet førstevalg i Silkeborg til det tomme cheftrænersæde. Da det onsdag blev offentliggjort hvem, der var ansat, så var det ikke Lønstrup, men den tidligere OB-træner Kent Nielsen.

Ifølge Helsingør Dagblads oplysninger var der aldrig forhandlinger mellem Silkeborg IF og FC Helsingør. Det bekræftes fra begge klubber.

- Jeg kan bare sige, at jeg var voldsomt forundret over historien. Jeg kan sige helt ærligt, at jeg aner ikke, hvor den historie kommer fra. Jeg har intet med den at gøre, og vi var aldrig i kontakt med FC Helsingør og Christian Lønstrup, og det var heller ikke vores hensigt, lyder det fra Silkeborg IF's administrerende direktør, Kent Madsen.

- Det var en avisand. Det lader nogen gange til, at der bare bliver skudt til højre og venstre i forsøget på at ramme et eller andet, der har hold i virkeligheden. Her var det forbi skiven, fortsætter Kent Madsen.

Havde slukket telefon

Han fortæller desuden, at han ringede kollegaen i FC Helsingør, Janus Kyhl, op tidligt onsdag for at fortælle, at Ekstra Bladets historie kom fra noget, man ikke kendte til på direktionsgangen i Silkeborg.

Dagen efter har Janus Kyhl da også kun et skævt smil til overs for forløbet.

- Det er bare sådan, branchen er engang imellem, og det tager jeg stille og roligt. Jeg har et godt forhold til både Silkeborg og til Christian Lønstrup og hans repræsentant, så jeg regnede ikke historien for det helt store. Jeg er ret overbevist om, at jeg havde fået det at vide, hvis der var hold i rygtet, siger Janus Kyhl.

Er det ikke irriterende, at FCH kommer i fokus på den måde, hvor der er tale om en såkaldt and?

- Nej, det generer mig som sådan ikke. Der er vildt mange rygter, og det er bare naturligt, at de også rammer os. Lige i går sad jeg i møde, da historien kom ud, og det gav en storm af henvendelser på telefonen under mødet, og det var lidt irriterende, men ellers generede det mig ikke. Hvis jeg lod mig gå på af den slags, så ville jeg have alt for mange bekymringer, siger Janus Kyhl.

Omdrejningspunktet for historien havde selv haft slukket sin telefon et par timer, da hustruen pludselig kunne fortælle, at medierne talte om ham og Silkeborg. Christian Lønstrup tændte mobilen, og beskederne væltede ind. Men ikke nogen fra Silkeborg.

- Jeg hørte ikke noget fra Silkeborg, så der er en eller anden, der har brugt mit navn til et eller andet. Når mit navn bliver nævnt i sådan en sag, så ser jeg det som en cadeau til det, vi går og laver i FC Helsingør. Jeg ved ikke, hvor historien kom fra, og det bliver jeg nok heller ikke klogere på. Det ændrer ikke på, at vi knokler videre her i Helsingør, hvor jeg er meget glad for at være, siger Christian Lønstrup.

FC Helsingør spiller hjemmekamp mod FC Fredericia på søndag, hvor andenpladsen i 1. division skal forsvares.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 15. august 2018 19:09

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Seneste Artikler

Kunne du tænke dig at blive gift ved en lynvielse?

Job i Nordsjælland

rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu