Brasilianske Douglas Ferreira havde det svært alene i angrebet mod Viborg. Han får sandsynligvis chancen igen i morgen, når FC Fredericia gæster Helsingør Stadion. (Foto: Claus Birch)

Af Andreas Mayerhofer

Lønstrup: Vi skal have gang i offensiven

Lank Guldsmed, 374401, 1723974, 12.000 visninger logobanner

FC Helsingør er på vej ind i en uge med tre 1. divisions-kampe, der kan definere en god del af sæsonen.

FODBOLD: FC Fredericia hjemme, Hvidovre ude og Lyngby hjemme. Det er menuen for FC Helsingør de kommende otte dage i 1. division.

En uge hvor nedrykkerne kan sætte kursen mod toppen af landets næstbedste række. Første forhindring er det notoriske 1. divisionshold FC Fredericia, der ikke har været ude af rækken i 17 år.

- Det er et tæt program for tiden, og alle kampe er definerende for holdenes position i en tæt liga. Det betyder, at vinder vi over FC Fredericia, så er vi med i toppen, mens et nederlag kan koste fem-seks pladser. Det må alt andet lige give noget motivation, siger cheftræner Christian Lønstrup.

En verden til forskel

Viborg-kampen i tredje runde, der endte med 1-1 efter en god præstation, hvor FCH havde teten i det meste af kampen, har givet fornyet tro på tingene i FC Helsingør. Selvtilliden havde ellers fået en over tuden i kampen mod Næstved, hvor det også endte 1-1. Der var dog både forskel i FCH's udtryk i de to kampe og i modstandernes kvalitet.

- Vi fik meget kritik ude fra efter Næstved-kampen, og den gik igen internt. Der var flere, der synes, at vores spillemåde låste tingene for meget. Omvendt var der en anden positiv tilgang efter Viborg-kampen, og den bærer vi med videre. Jeg har også selv en god fornemmelse, og der var da en verden til forskel på de to kampe, siger FCH-træneren.

De kommende tre kampeskal Lønstrup & co. på tre meget forskellige opgaver.

Skal være bedre fremme

FC Fredericias træner, Jonas Dal, sagde i fredagens udgave af Helsingør Dagblad, at han håbede på, at jyderne kunne lokke FC Helsingør frem på banen og så slå tilbage med kontraangreb.

- Det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, men det er ikke vores fokus. Vi skal selvfølgelig være grundige i defensiven, men den seneste uge har vi trænet intenst på at blive bedre på modstandernes banehalvdel i almindelighed og i deres felt i særdeleshed. Vi skal skabe mere, og vi skal være skarpe, når vi får chancen. Det har knebet lidt på det seneste, siger Christian Lønstrup.

De seneste to uger, har forsvarsspilleren Pascal Gregor været nødt til at lave de mål, der har sikret point. I Viborg var Nicolas Mortensen sendt på bænken og efterladt Douglas Ferreira alene på toppen. Det var ikke en succes. Brasilianeren fik absolut ingenting ud af sit arbejde. Boldene sprang fra ham, og når han endelig vandt en duel, så var der for langt til nærmeste medspiller.

- Vi har snakket med Douglas, der er meget ivrig for at gøre en god figur. Han havde det ikke godt med kampen i Viborg, og dagen efter insisterede han på at træne med fuld skrald, fordi han ikke syntes, at han skulle holde pause efter sådan en præstation. Vi har arbejdet på at give ham et skud selvtillid med nogle succesoplevelser, masser af afslutninger og lignende, siger Christian Lønstrup.

Hvor skal i ramme FC Fredericia?

- Det er et hold, som forsvarer med alle mand, men ikke nødvendigvis angriber med alle mand, og så satser de meget på dødbolde. Vi skal have tålmodighed på bolden, når FC Fredericia kommer tilbage at stå, men så har jeg en tro på, at vores spillere har kvaliteten og de tekniske færdigheder til at komme igennem, lyder det fra FCH-træneren.

HUSK! Kampene i 1. division er søndag rykket en time, så der spilles klokken 14.45 på Helsingør Stadion.

Vel mødt!

Mulig startformation: Mikkel Bruhn - Martin Fisch, Pascal Gregor, Andreas Holm, Frederik Bay - Adnan Mohammad, Patrick Olsen, Mikkel Basse, Christian Køhler, Matheus Leiria - Douglas Ferreira.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 17. august 2018 23:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Seneste Artikler

Kunne du tænke dig at blive gift ved en lynvielse?

Job i Nordsjælland

AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
prøvestenen logobanner
øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu