Af Asger Lind Krebs

Vida Byg køber VIP-lounge på nyt stadion

Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger side

Det lokale entreprenørfirma Vida Byg har købt 800 kvadratmeter af bygningen på Helsingørs nye stadion. Formålet er at udleje det til FC Helsingør, som skal bruge det til sponsorfaciliteter og administration.

HELSINGØR: Det lokale firma Vida Byg har haft tegnedrengen fremme for at sikre, at FC Helsingør får mulighed for at indrette sponsorlounge og administrationsfaciliteter på Helsingørs nye stadion.

Helt konkret bliver der bygget en 800 kvadratmeter stor første sal på tribunebygningen. Vide Byg betaler rundt regnet tre millioner kroner plus moms for bygningens tomme skal og bygger så selv alt det indvendige op.

Det er blevet vurderet, at hele lounge-delen ville koste 12 millioner kroner at opføre, men Vida Byg’s direktør, Henrik Sørensen, forventer at kunne gøre det billigere, når firmaet selv står for størstedelen af arbejdet.

På forhånd er det aftalt med FC Helsingør, at klubben så lejer lokalerne. Planen er, at de skal bruges til VIP-lounge i forbindelse med klubbens hjemmekampe og til andre arrangementer. Hvis der er plads, vil klubbens administration desuden flytte ind på stadion.

Ingen VIP-støtte fra kommunen

Da Helsingør byråd besluttede at bygge et nyt stadion, lå det samtidig i beslutningen, at kommunen ikke ville betale for sponsor- og VIP-faciliteter til gavn for fodboldklubben FC Helsingør. Kommunen ville gerne give mulighed for VIP-faciliteterne, men ville ikke bekoste dem.

– Jeg synes, det er helt naturligt, at kommunen kun bygger et basisstadion. Så må vi også bidrage, siger FC Helsingørs direktør Janus Kyhl.

Ifølge direktøren er faciliteter til sponsorer og partnere afgørende for klubbens fremtid.

– Hvis vi som klub skal følge med og udvikle os er det utroligt vigtigt med sponsorfaciliteter. Hvis vi skal skabe en bæredygtig forretning, er vi afhængige af, at sponsorer – eller partnere, som vi kalder dem – har en værdi af at mødes og netværke. Vi har opnået stor succes med det, men vi har svært ved at udvikle det videre, fordi vi ikke har faste faciliteter.

Møde i Snekkersten

I foråret 2017 indkaldte FC Helsingør sponsorer, partnere og andre til møde på Comwell Borupgaard for at udvikle idéer og finde støtte til at bygge faciliteter til klubben og dens sponsorer.

– Der kom masser af idéer på bordet ved det møde, men vi gik derfra med en lidt uforløst følelse. Der er ikke nogen tvivl om, at vi havde det sådan lidt: Det her bliver godt nok op ad bakke, fortæller Janus Kyhl.

Samme følelse havde en af klubbens trofaste støtter og sponsorer, Henrik Sørensen fra Vida Byg.

– Jeg synes, at folkene fra FC Helsingør gjorde det godt på mødet og virkelig solgte budskabet. Alligevel var der på mødet ikke rigtig en stemning til, at det kunne lade sig gøre. Jeg kan godt forstå det, hvis folkene fra FC Helsingør var lidt slukørede bagefter mødet, for der var ikke en super god stemning omkring det.

Hånden på kogepladen

I dagene fter mødet på Comwell kunne Henrik Sørensen ikke slippe tanken om sponsorfaciliteterne. Han talte med forskellige kolleger og bekendte, før han besluttede sig.

– Jeg kunne se, at enten ville detfalde, så der ikke blev nogen lounge, eller oggså måtte jeg lægge hånden på kogepladen og sige: Det er det, vi gør. Jeg synes ærlig talt, at det er et godt projekt. Og at forestille sig en klub som FC Helsingør uden en form for lounge, synes jeg ikke ville give mening. At bygge en nyt stadion uden de nødvendige faciliteter til den klub, det skal huse, giver ikke mening.

Vida Byg har i flere år sponseret Vida Byg, og Henrik Sørensen er begejstret for det sammenhold og muligheder, der skabes omkring klubben og kampene.

– Jeg er ikke fodboldmand. Men den udvikling FC Helsingør har haft, og den energi det giver selv mig, der ikke er fodboldmand. Det giver simpelthen mening at medvirke til. Derfor følte jeg, at det var det rigtige at gøre. En anden stor årsag til, at jeg turde gå ind i købet af loungen, er, at jeg har meget stor tillid til ledelsen i FC Helsingør. Jeg er sikker på, de er her på den lange bane. Ellers ville jeg ikke gøre det, siger Henrik Sørensen.

Ikke Florence Nightingale

Vida-direktøren understreger, at købet af loungen som udgangspunkt er en fornuftig forretning og ikke ren velgørenhed over for FC Helsingør.

– Det er ikke ren Florence Nightingale. FC Helsingør skal betale leje, som gør det til en fornuftig investering. Men der er en risiko, hvis FC Helsingør pludelig ligger i fjerde division. Den er jeg villig til at løbe. Det ville ingen andre. Det er en risikofyldt investering, for jeg har ikke mange andre muligheder for at udleje den, hvis FC Helsingør går ned. Det sorterede mange fra, og der er måske der, jeg går en ekstra mil for FC Helsingør, fordi jeg tror på klubben og ledelsen. Det er gode folk, der gør det, de siger, siger Henrik Sørensen.

Endeligt nævner han muligheden for, at stadion kan løfte en udvikling af hele området, som Vida Byg kan få part i, som et argument for at investere.

Tanemmelig FCH-direktør

Spørger man FC Helsingørs direktør, Janus Kyhl, kan man ikke overvurdere betydningen af Vida Bygs investering i loungen.

– Vi er dybt taknemmelige. Han (Henrik Sørensen red.) tager en enorm risiko og giver os en enorm håndsrækning. Det er folk som Henrik, der gør, at jeg har en forhåbning om, at vi kan skabe noget stort. Vi har brug for initiativrige ildsjæle. Der er Henrik en foregangsmand. Vi har mange ildsjæle omkring os, men han er den første på den helt store klinge.

Tabte udbud

Vida Byg bød også på at bygge hele stadion, men tabte i anden runde med et par hundrede tusinde kroner til B. Nygaard Sørensen.

Før udbuddet var afgjort ville Henrik Sørensen ikke fortælle om lounge-planerne.

– Vi ville enormt gerne have bygget det hele og stået for det. Det gik vi målrettet efter. Det lykkedes ikke at vinde hovedentreprisen. Til gengæld lykkedes det at få aftalen om loungen på plads. Det var ikke let, for det er kompliceret at privatbygge oven på et offentligt byggeri. Jeg er tilfreds med, at det i det mindste lykkedes, for vi var ved gud ærgerlige over, at det andet ikke lykkedes, siger Henrik Sørensen.

B. Nygaard Sørensen er gået i gang med byggeriet af det nye stadion. Ifølge planen står det klar i foråret 2019. På et tidspunkt vil Vida Byg få nøglerne til de 800 kvadratmeter på 1. sal, der vil stå som en tom skal. Henrik Sørensen vurderer, at Vida Byg derefter skal bruge et halvt år på at bygge alt det invendige op.

Artiklen sidst ændret: 17. august 2018 23:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995

Job i Nordsjælland

Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 side/logo
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu