Af Tine Zedeler

16 borgerlige vielser på evighedsdatoen

Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19

Kommunens giftefogeder havde usædvanligt travlt i lørdags.

Et liggende ottetal er symbol på evigheden og det var formentlig en af grundene til at lørdagen, som jo bar datoen den 18-08-2018, stod i bryluppernes tegn.

Mange par havde skrevet sig op til at få foretaget en borgerlig vielse enten på Helsingør Rådhus eller en anden lokalitet.

- Vi har 16 bryllupper denne weekend. Det er mange. Det er lidt forskelligt men der plejer at være en fire-fem eller tre-fire stykker som sammenligning, fortæller direktionssekretær Birgit Hessner, Helsingør Kommune.

11 af lørdagens bryllupper foregik andre steder end på rådhuset.

Et af de brylluper der var henlagt til andre rammer end på rådhuset var vielsen mellem Nichlas Andersen og Sabrina Katrine Jobolenska Lauridsen, som efter parret havde sagt ja til hinanden, har skiftet Lauridsen ud med Andersen.

Parret som er bosat i Snekkersten har været lang tid om at planlægge brylluppet opg det er ikke tilfældigt, det netop blev i lørdags.

- Det har noget at gøre med alle de ottetaller, datoen i dag har. Sabrina er også født i 1988, fortæller Nichlas Andersen.

To års planlægning

Vielsen foregik foran hovedindgangen til Marienlyst Slot med haven som prægtigt bagtæppe.

- Det kunne ikke blive smukkere end det her. Vi har været to år om at planlægge brylluppet og tigget og bedt kommunen, om det ikke nok måtte foregå her, fortæller bruden glædesstrålende - kort før der skulle skydes nogle fotos af det glade brudepar, inden festen fortsatte på Hotel Marienlyst.

- Vi var enige om, at det skulle være en borgerlig vielse. Ingen af os er religiøse, og selv om vi overvejede et kirkebryllup, føltes det ikke rigtigt, fortæller Nichlas Andersen.

En kærlighed til hinanden

Parret havde valgt byrådsmedlem Henrik Møller, ordfører for Socialdemokraterne, til at forestå vielsen.

- Han er samme parti som os, fortæller Nichlas Andersen.

- Det vidste jeg ikke, før nu. Det er ikke noget, jeg spørger om. Jeg plejer altid at tage en snak med parrene over en kop kaffe, så jeg får en fornemmelse af, hvem de er og hvad deres forventning til vielsen er, fortæller Henrik Møller.

I talen til brudeparret vægtede Henrik Møller det, at parret i den grad vil hinanden.

- Det er helt tydeligt, i gør det fordi i har en kærlighed til hinanden. I skal passe på at i ikke vil det så meget, at I ikke glemmer at nyde dagen, lød rådet fra Henrik Møller.

Vielsen foran Marienlyst Slot sluttede af med at gæsterne sendte 50 røde hjerteformede balloner til vejrs. Og i stedet for ris havde brudens mor, som kommer fra Polen, medbragt en pose med mønter, som blev kastet foran brudeparret.

- De skal samle dem op. det betyder velstand, fortalte brudens mor Ludwika Christensen.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 19. august 2018 10:29

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
prøvestenen logobanner
vind salaer

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu