Af Thea Berg Johansen

Et helt almindeligt bøsseliv

Lank Guldsmed, 374401, 1723974, 12.000 visninger logobanner

Christian Schnettler og Kim Clemmensen blev kærester i foråret 1970. Deres forhold begyndte i hemmelighed, men i de fleste af deres 47 år sammen levede de et helt almindeligt liv i et gult hus i Helsingør.

HELSINGØR: Det lave hus på den stille villavej ligner alle nabohusene til forveksling.

Murene omkring gårdhaven får det til at ligne en fæstning, og man skal helt tæt på for få den mindste fornemmelse af, hvem der bor derinde.

Der står Clemmensen Schnettler på messingskiltet på døren, og inde bagved bor en tidligere gymnasielærer, der er ved at finde ud af, hvordan man fortsætter med at leve, når man er blevet alene efter 47 år i tosomhed.

Siden 1975 har Christian Schnettler boet i det arkitekttegnede hus med malerier af forfædre på væggene og en gårdhave fyldt med blomster. Det seneste års tid har han boet alene i huset, for hans livs kærlighed, Kim Clemmensen, døde i maj 2017 efter to års kræftsygdom.

- Kim og jeg har levet sammen siden 1970 og kun været fra hinanden i ganske korte perioder, fortæller Christian.

De to mænd mødte hinanden i fjernsynsrummet på Egmontkollegiet, hvor de begge boede, og det var kærlighed næsten ved første blik.

- Det har vist sig at være det bedste, der er sket i mit liv, fortæller Christian.

Meget, meget stille

Det var en langvarig proces for Christian Schnettler at finde ud af, at han var homoseksuel, og det gik først rigtigt op for ham, da han gik på Stenhus Gymnasium i Holbæk.

Her forelskede han sig i en anden dreng, men han kunne ikke vise det på nogen måde.

- Man gik meget, meget stille med det, fortæller Christian, der kan huske, at han i den periode, hvor han selv gik og tumlede med sin seksualitet, lyttede til et radioindslag med en meget flamboyant homoseksuel mand sammen med sin familie.

- Det var sådan en typisk bøsse med løse håndled, og jeg tænkte, åh gys, siger Christian og ryster sig i stolen.

Det var først, da han var begyndt at studere i København, at Christian fortalte sin bror, at han var homoseksuel.

- Han var helt cool, og han fortalte det i øvrigt til min mor, siger Christian.

De to brødre og deres mor var på vej hjem i bilen, og lige da de holdt ind ved hjemmet i Holbæk sagde broren: ”Jeg har i øvrigt fortalt det til mor”. Christian blev nervøs, men hans mor reagerede også med stor forståelse.

- Hun sagde, bare du bliver glad i dit liv, så er alt godt, fortæller Christian.

- Tit er sådan en skræk og rædsel helt ubegrundet.

Badekommandanten

Det var først senere i livet, Christian blev mere åben om sin seksualitet, og da han i en periode var i militæret som sergent, vidste de andre soldater ikke noget om hans seksualitet, og det betød, at han nogle gange var nødt til at holde tungen meget lige i munden.

Blandt andet skulle han agere badekommandant og holde øje med, at soldaterne opførte sig pænt, når de gik i bad.

- Så stod der 20 smukke, unge mænd, som jeg skulle holde øje med, fortæller Christian og griner.

- Hold kæft en situation, jeg måtte sørge for ikke at se for meget på dem, siger han og fortæller, at der var mange dengang, der mente, at homoseksualitet var noget svineri.

- Det var vanskeligt at komme i forbindelse med andre bøsser, og det var først, da jeg flyttede til København, at jeg fandt ud af at gå på bøssebar. Det var også blade og sådan noget, det var en hel varden som bare var ukendt, når man kom ude fra bøhlandet, fortæller han.

- Men det er rart at opdage, at der er andre som en selv.

Medvind

Der var kun et tv på Egmontkollegiet, og det stod i fjernsynsstuen, hvor Kim og Christian mødte hinanden.

Kim læste psykologi og blev senere selvstændig med egen praksis, og Christian er historiker og underviste i historie og oldtidskundskab på Espergærde Gymnasium frem til 2007, hvor han gik på pension.

Det var nemt for Christian og Kim at være kærester, fordi de boede på det samme kollegium. Kim boede på første sal og Christian på sjette, så de kunne nemt besøge hinanden, men de fortalte ikke de andre på kollegiet, at de var kærester.

Kim blev færdig på studiet før Christian, og efter at have været i civilforsvaret flyttede Kim ind på Christians 16 kvadratmeter store kollegieværelse.

- Folk synes, jeg var et godt menneske, fordi jeg lod sådan en hjemløs fyr bo hos mig, fortæller Christian med et indforstået smil, og det var kun hans bedste venner, der vidste, at han var meget glad for at have Kim boende.

Da Christian var færdiguddannet flyttede parret sammen i en lejlighed på Christians Havn.

- Vi har altid haft medvind på cykelstien, siger Christian, der fortæller, at Københavns Kommunes bolignævn sanktionerede, at de måtte få lejligheden på betingelse af, at de blev sammen, og Kim og Christian så det som en samfundsaccept af deres forhold.

Da Christian fik job på det daværende Helsingør Gymnasium, flyttede parret ind i deres gule Romerhus, og da det i 1989 blev muligt at indgå registreret partnerskab, så gjorde de også det.

- Vi tog det som en rent praktisk foranstaltning, fortæller Christian.

- Men alligevel gjorde det større indtryk på os, end vi havde troet, at blive tilspurgt og sige ja til hinanden på Rådhuset i Helsingør.

Kortene på bordet

Da Christian skulle ud at søge job som gymnasielærer, besluttede han sig for at lægge kortene på bordet og fortæller arbejdsgiverne om sin seksualitet.

- Jeg sagde det bare, som det var, og mit indtryk var, at de var ret ligeglade, fortæller han.

Kun en enkelt gang i sit arbejdsliv har Christian oplevet, at nogen har været ubehagelig over for ham på grund af hans seksualitet.

Christian fulgtes med en elev hen til et depotrum, hvor de skulle finde en bog, og uden for depotet stod en anden elev, som Christian ikke kendte.

- Du skal ikke gå ind sammen med ham, han er klam, sagde den ukendte elev til den unge mand, der skulle have bogen, fortæller Christian.

Men eleven, som skulle have bogen, tog det i stiv arm og gik med Christian ind i depotet.

- Alle mine elever vidste det jo godt. Jeg havde prøvet at lade det sive, fortæller Christian, der altid sørgede for lige at nævne, at hans kæreste hed Kim.

Teater

Denne lørdag mødes folk fra hele landet i København for at fejre udviklingen mod et samfund, hvor homoseksuelle og transkønnede har samme rettigheder som resten af befolkningen.

Copenhagen Pride har været i gang siden tirsdag, og festivalen afsluttes i en stor farverig parade gennem København i dag.

Pride-paraden er især kendt for de store pyntede lastvogne, med udklædte dansere på ladet, og selvom Christian Schnettler er meget glad for at homoseksualitet er så accepteret i Danmark i dag, så er han lidt skeptisk over for Pride-paraden, for han kan ikke lide det billede af bøsser, som paraden udtrykker.

- Det er alt det modsatte af, hvordan jeg opfatter mig selv, siger han.

Men selvom parraden ikke er noget for ham, så er han glad for, at der bliver skubbet til opfattelsen af køn og seksualitet.

- Det er meget en teaterforestilling, og det overskrider mine grænser lidt, men jeg er jo også en gammel knark på 76 år, og jeg har stor sympati for fænomenet, siger han.

Christian og Kim var aldrig meget politiske, men de har været beviste om at leve et ganske almindeligt liv og vise, at bøsser er helt almindelige.

- Selvfølgelig er man da bevidst om det, men det er ikke noget, der fylder så meget, især når man ikke møder så meget modstand.

- Jeg vil sige, at vi har levet et utroligt almindeligt liv, siger han og tilføjer:

- Et godt og ubesværet bøsseliv.

Stor udvikling

Der er sket meget siden Kim og Christian mødtes i tv-stuen på kollegiet i København. Folk er mere åbne om deres seksualitet, og homoseksuelle har mange flere rettigheder nu end i 1970’erne.

- Man kan oven i købet blive gift i kirken nu, siger Christian, der dog ikke mener, at det var relevant for ham og Kim.

- Kim var absolut hedning, fortæller han.

Det er lidt mere end et år siden, Kim døde, og Christian er i gang med at finde ud af, hvordan hans liv skal forme sig nu, hvor hans livs kærlighed ikke lever mere.

- Vi har altid rejst meget alle mulige steder, i Egypten, Europa og USA, fortæller han.

- Og vi har også spillet golf, men det har jeg lidt svært ved at komme i gang med igen, fortæller Christian.

- Jeg kan godt trænge til at komme ud af sneglehuset, det kan godt være lidt ensomt, men jeg har ikke fundet den helt gode løsning, siger han.

- Vi var nok lidt indesluttede, vi gjorde vældigt meget sammen, men vi har også rejst sammen med venner af forskellig slags, fortæller Christian, der stadig har kontakt til den sorggruppe han har fået meget hjælp af.

- Vi skal en tur til Møn sammen og bo på en kro, og så skal jeg fortælle dem noget om nogle gamle kirker, siger han.

- Det skal man altid, når man er historiker.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 19. august 2018 11:40

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Madam Sprunck, Kunde nr. 220955, Ordre nr. 1725351, 25.000 visninger logo/side
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu